Tysk og engelsk premiere for Castello

Læs tid
1 min
Publiceret
28 november 2008
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Det globale varemærke Castello® kan nu for første gang ses i tv-reklamer i Tyskland, Arlas nye kernemarked.

"Castello er ikke så kendt i Tyskland. Det vil vi ændre på," siger Matthias Brune, der er markedsføringsdirektør i Arla Foods' Consumer International.

Det er den halvmåneformede blåskimmelost fra Gjesing Mejeri i Danmark, der markedsføres. Reklamen bliver vist frem til jul og skal sandsynligvis genoptages efter årsskiftet.

Men det er ikke bare i Tyskland, man kan få øje på Castello®. Samme reklamefilm bliver vist på tv i Sverige, Danmark og Australien. Og i Storbritannien er Castello® gået i sort. Sort er ikke en farve, der normalt forbindes med ost, men hvis du kombinerer blåskimmelost med fåremælk, så får du Castello® Black. Osten blev for nylig lanceret i Storbritannien og er den første sorte skimmelost nogensinde på det britiske marked.

"Castello® Black fik en sølvmedalje ved VM i ost 2008, så vi har store forventninger til den," siger Sam Dolan, der er Arlas varemærkeansvarlig i Storbritannien.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663