Pressemeddelelse

Årsrapporten 2009 på gaden nu

Arla Foods gør status over et hektisk og udfordrende år i den nye årsrapport 2009. Se bl.a. hvordan året udviklede sig på Arla’s kernemarkeder.

”Det forgangne år stod i finanskrisens tegn og var et brutalt år for hele mejeriindustrien. På trods af dette oplever jeg, at vi er kommet igennem vanskelighederne på en god måde. Det er dog en skuffelse, at vi ikke har kunnet tilbyde vores ejere en højere mælkepris.”

Sådan opsummérer adm. direktør Peder Tuborgh året 2009 i sin beretning i den nye årsrapport, der offentliggøres i dag. Rapporten indeholder – udover det officielle regnskab – en gennemgang af udviklingen på alle Arla’s kernemarkeder samt et indblik i de tiltag, der er foretaget for at sikre en bedre mælkepris til andelshaverne i Danmark og Sverige.

”I et år, hvor hele mejeribranchen har været utroligt presset af den økonomiske krise, er jeg meget tilfreds med, at Arla Foods formåede at udnytte det indtjenings-potentiale, der trods alt er på vores markeder. Vi fulgte vores strategi, effektiviserede og plejede vores kernemarkeder, så Arla Foods er intakt som en stærk og sund forretning. Det er positivt. Men det er stadig mælkeprisen til ejerne, det gælder, og den har ikke været god nok i 2009. I det hele taget er det prisniveau, vi ser til de europæiske mælkeproducenter lige nu, ikke bæredygtigt fremadrettet,” siger Peder Tuborgh.

Danske forbrugere var mest til discount
18,6% af Arla Foods’ samlede nettoomsætning i 2009 blev genereret på det danske marked. Her blev året præget af den økonomiske krise, som fik mange forbrugere til at droppe mærkevarerne til fordel for discountvarianterne.

”2009 var et svært år på det danske marked for mejeriprodukter. Vi mærkede tydeligt effekten af den væsentlige tilbageholdenhed, som mange forbrugere gik på indkøb med. Der blev kigget mere på pris end kvalitet – især hvad angår drikkemælk – og de dyrere mærkevarer blev fravalgt til fordel for billigere discountprodukter,” forklarer Arla Foods’ direktør for det danske marked, Lars Aagaard.

Han understreger, at den økonomiske krise ikke fik forbrugerne til at købe færre mejeriprodukter i 2009, de købte blot mere fra discountsortimentet. Hen mod årets slutning begyndte forbrugerne dog igen at vise stigende interesse for mærkevarer.

”Vi har set en begyndende positiv tendens i de sidste to-tre måneder af året, hvor vi bl.a. kan se at f.eks. økologiske produkter og andre mærkevarer igen har langsomt men støt stigende salg. På den baggrund går vi ud af 2009 med en optimisme i forhold til forbrugernes øgede fokus på kvalitet frem for pris,” siger Lars Aagaard.

Klik her for at få et samlet overblik over alle Arla’s kernemarkeder (på engelsk).

Klik her for at læse

Klik her for at læse 

 

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager