Arla udfordrer pomfritter og røde pølser
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 20 juli 2010
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Mere end 30.000 børn og unge får henover sommeren masser af motion på DBU’s fodboldskoler, mikrofodboldskoler og fodboldcamps over hele landet. Men motionen ender ofte i frituremad og for højt sukkerindtag, og derfor støtter Arla nu fodboldskolerne med midler, der sikrer sund mad og drikke til børnene.
Arla har for andet år i træk øremærket en penge-pulje på 300.000 kr. med navnet ”Den Sunde Halvleg”, som støtter initiativer, der er med til at sikre sund mad og drikke på sommerens fodboldskoler.
Arla brugte tidligere pengene på at uddele gratis skolemælk til deltagerne på fodboldskolerne. Men med oprettelsen af ”Den Sunde Halvleg” er det nu i stedet op til arrangørerne af fodboldskolerne, hvilken sundhedsaktivitet de vil søge om penge til.
Pengene kan fortsat gå til gratis skolemælk, men de kan også finansiere andre initiativer, som kan nedbringe slik- og pommesfritessalget over hele landet og give børnene mulighed for at spise sundt i løbet af fodboldskolen.
Fordobling af ansøgninger
I år har 110 fodboldskoler med i alt 10.000 børn og unge valgt at benytte sig af muligheden for at søge om støtte til sunde kostinitiativer, hvilket er dobbelt så mange som året før.
“Det er glædeligt at se, at antallet af ansøgninger er fordoblet ifht. sidste år. Vi kan mærke, at der er en stigende bevidsthed på fodboldskolerne omkring sammenhængen mellem sunde mad- og drikkevaner og en god præstation på banen, hvilket vi meget gerne vil støtte. Det er samtidig vores håb, at aktiviteterne kan motivere de mange børn og unge til en sund livsstil også efter fodboldskolen er afsluttet,” siger sponsorchef Jesper Jæger.
Arla er hovedsponsor for DBU’s landshold og DBU’s fodboldskoler, Camps og Pigeraketten.
Læs mere om Den Sunde Halvleg på www.arla.dk/densundehalvleg
Pressekontakt
Theis Brøgger
+45 89 38 10 47
Arla Foods Amba
Skanderborgvej 277
8260 Viby
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.