EU-myndigheder godkender fusion mellem Hansa-Milch og Arla

Læs tid
1 min
Publiceret
01 april 2011
Kontaktpersoner:
Skrevet af

De europæiske konkurrencemyndigheder har dags dato meddelt, at de godkender fusionen mellem tyske Hansa-Milch eG og dansk-svenske Arla Foods amba. Fusionen træder i kraft med tilbagevirkende effekt fra 1. januar 2011.

Godkendelsen betyder, at Arla og Hansa-Milch nu kan gå i gang med at implementere fusionen og påbegynde de fælles aktiviteter på det tyske marked.

”Vi glæder os over, at fusionen nu er godkendt. De næste måneder vil gå med at få gang i alle de synergier, som er oplagte i forretningen. Det vil være inden for områder som produktion, salg, sortiment, økologi og indkøb. Hansa-Milch har nogle ualmindeligt stærke produkter og gode medarbejdere, så vi har alle muligheder for sammen at udvide forretningen på det tyske marked,” siger koncerndirektør for Arlas internationale forretning, Tim Ørting Jørgensen.

Hansa-Milch er et af de større regionale mejerier i Tyskland, og mejeriet producerer hovedsageligt friskvarer som drikkemælk, fløde, yoghurt og crème fraiche – både under eget varemærke Hansano® og under såkaldte private labels, som er butikkernes egne mærker.

Arla Foods har en lang historie i Tyskland med kendte varemærker som Arla Buko® og Arla Kærgården®.

Læs mere om fusionen mellem Arla og Hansa-Milch.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663