Repræsentantskabet siger ja til fusion med Milko

Læs tid
1 min
Publiceret
05 oktober 2011
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Onsdag godkendte Arlas øverste beslutningsorgan – Repræsentantskabet – den planlagte fusion med det svenske mejeriselskab Milko. Dermed har både Arla og Milko nu formelt bakket op om sammenlægningen af de to landmandsejede selskaber. Kun en godkendelse fra de svenske konkurrencemyndigheder mangler.

Et af hovedpunkterne i repræsentantskabets beslutning er, at Milkos landmænd bliver andelshavere af Arla Foods på samme vilkår som de nuværende Arla-bønder. Repræsentantskabet sætter dog som betingelse for sin beslutning, at de svenske konkurrencemyndigheder – Konkurrensverket – først skal godkende fusionen.

”Det var en ventet og samtidig glædelig beslutning af repræsentantskabet. Nu har Arla og Milko truffet alle de beslutninger, som er nødvendige fra vores side, for at fusionen kan blive en realitet,” siger Arlas bestyrelsesformand Åke Hantoft.

Afventer svar fra konkurrence-myndighederne
I alt 154 folkevalgte Arla-andelshavere fra Sverige, Danmark og Tyskland er samlet i den tyske by Boltenhagen onsdag og torsdag for at diskutere en række fremtidsspørgsmål for Arla. Afstemningen om Milko-fusionen blev afholdt onsdag eftermiddag, og efter en kort debat repræsentantskabet fusions-forslaget med betingelsen at fusionen godkendes af de svenske konkurrencemyndigheder.

”Baggrunden for forslaget om fusion er, at Milko ikke længere kan klare sig økonomisk på egen hånd og at Arla nu tager ansvar for at mælkeproduktionen skal kunne fortsætte i en stor del af Sverige. Den afgørende beslutning om fusionen ligger nu hos Konkurrensverket. Hvis Konkurrensverket ikke tillader fusionen kan vi ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor hurtigt Arla kan optage Milkos bønder som andelshavere. Vi kan derimod garantere, at Arla vil gøre sit yderste for at Milkos bønder skal være velkomne som andelshavere i Arla. Men kommer vi i den situation, står landbruget i Sverige, Milkos bønder i særdelshed og Arla overfor en helt ny og meget ulykkelig situation, som alle parter må søge finde alternative løsninger på,” siger Åke Hantoft.

Konkurrensverket giver endelig besked om fusionen senest 27. oktober. Hvis fusionen godkendes, kan sammenlægningen af de to selskaber træde i kraft fem arbejdsdage senere. I så fald bliver Milkos mælkeproducenter andelshavere i Arla og får samme mælkepris som de nuværende Arla-bønder.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663