Arla vinder CSR Awards’ kommunikationspris

Læs tid
1 min
Arla vinder CSR Awards’ kommunikationspris
Publiceret
18 september 2013

Da CSR Fonden tirsdag aften uddelte årets ni CSR Awards til en række danske virksomheder, kunne Arla træde øverst på podiet i kategorien CSR-kommunikation. I sin begrundelse fremhævede CSR Fonden, at Arlas CSR-kommunikation er forankret i forretningsstrategien og formes ud fra en ”professionel kommunikationstilgang med mange forskellige målgrupper og på rigtigt mange forskellige platforme – fx Arla Food Fest i Kongens Have og Folkemødet på Bornholm”. Juryen roste også Arlas ”fokus på at forsøge at påvirke de kommende generationers syn på fødevarer via aktiviteter som Arla Fondens MADlejr.”

Hos Arla vækker CSR-prisen begejstring:

”Vi er utroligt glade for prisen og ikke mindst for at høre juryens begrundelse for at have valgt netop Arla," siger CSR-chef Maja Møller, der modtog prisen på vegne af mejerivirksomheden.

”Arla har en klar ambition om at skabe vækst på en sund og bæredygtig måde. Det kræver, at vi er i åben dialog med vores omverden og formår at engagere såvel forbrugerne som en række interessenter, så vi sammen skaber en positiv udvikling. Det er i bund og grund dét, vores CSR- kommunikation handler om," siger Maja Møller.

Det var tredje gang, at CSR Awards fandt sted. Blandt de øvrige prismodtagere var TDC og Codan, som fik henholdsvis klima- og strategiprisen.

Læs mere på csrfonden.dk

For yderligere info kontakt
Maja Møller, CSR chef, +45 89 38 14 52