Arla Foods tilbagekalder Økologisk Skummetmælk fra sjællandske butikker
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 19 marts 2014
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Natten mellem tirsdag og onsdag blev en af tappemaskinerne på Slagelse Mejeri beskadiget. I forbindelse med reparationen af tappemaskinen er der risiko for, at få mikroskopiske stykker af maskinen kan være endt i den tappede mælk. Arla Foods kan således ikke garantere kvaliteten på de produkter, der blev tappet på maskinen, og har derfor besluttet at tilbagetrække 1 liter Harmonie Økologisk Skummetmælk fra sjællandske butikker.
Følgende produkter tilbagekaldes fra butikkerne:
· Harmonie Økologisk Skummetmælk (1 liter) Holdbarhedsdato er 30. marts 2014 (bemærk dog, at alle produkter, hvor det angivede produktionstidspunkt er efter kl.10:00, ikke er berørte af fejlen - se vedhæftet foto).
Alle produkter er fremstillet på Slagelse Mejeri (M210).
Arla Foods har i løbet af morgenen og formiddagen kontaktet alle berørte butikker på Sjælland med henblik på at tilbagekalde dette produkt.
Hvis man som forbruger har købt dette produkt, skal det kasseres og man kan få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.
Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.
Forbrugerkontakt:
Arla Forum på forum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (man-fredag 9-14)
**Pressekontakt: **
Kasper Ibsen Beck (kommunikationsdirektør), +45 89 38 12 15
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.