Tilbagekaldelse: Karolines Køkken Hytteost 4,5% 450g
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 14 oktober 2014
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla har valgt at tilbagekalde to partier af produkterne Karolines Køkken® Hytteost 4,5% 450g produceret på Korsvej Mejeri.
De tilbagekaldte produkter har følgende holdbarhedsdatoer:
22.10.2014
24.10.2014
De nævnte produkter kan fremstå ildelugtende og evt. misfarvede. Årsagen er en fejl i behandlingen af det vand, der bruges i produkterne.
Produktet er ikke sundhedsskadeligt, men bedes kasseres.
I alt tilbagekaldes 20.040 stk. Fødevaremyndighederne er orienteret.
Hvis man har købt et af disse produkter, kan man få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.
Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.
Forbrugerkontakt:
Arla Forum på forum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (man-fredag 9-14)
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.