Arla er ny national olympisk partner

Læs tid
3 min
Arla er ny national olympisk partner
Publiceret
06 januar 2015
Kontaktpersoner:
Skrevet af

**I dag præsenterer Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund Arla som ny national olympisk partner, der skal være med til at støtte de danske topatleters vej til medaljer ved OL i Rio i 2016. Partnerskabet betyder desuden, at Arla via fælles initiativer med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund rejser midler til den danske breddeidræt og begynder en målrettet indsats for at udbrede flere sunde fødevarer på menuen i de danske sportscafeteriaer. **

Arla er i dag blevet præsenteret som ny national olympisk partner for Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Det olympiske partnerskab indeholder flere forskellige aktiviteter, der både kommer til at bidrage konkret til dansk sportsliv og i det hele taget vil sætte fokus på den vigtige sammenhæng mellem kost, sport og sundhed. Partnerskabet betyder, at Arla vil støtte både Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund økonomisk gennem salget af udvalgte produkter. Midlerne vil blive ligeligt fordelt mellem elite- og breddeidrætten og kommer således hele sports-Danmark til gode.

”Vi er meget glade og stolte over at være blevet valgt som olympisk partner for Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund,” udtaler Tomas Pietrangeli, direktør for Arla i Danmark. ”Med partnerskabet er vi med til at støtte de danske topatleters sportslige udvikling frem mod OL i Rio i jagten på forhåbentligt mange danske medaljer. Samtidig bidrager vi til, at der rundt omkring i de danske idrætsforeninger fortsat er midler til at skabe gode og motiverende rammer for alle børn og voksne, der dyrker fællesskabet i forbindelse med sport. Vores virksomhed og de produkter vi fremstiller hænger naturligt sammen med et sundt hverdagsliv og det at have en aktiv livsstil. Derfor er dette det helt rigtige partnerskab for os.”

DIF’s formand, Niels Nygaard, glæder sig også over det nye olympiske partnerskab med den danske fødevarekoncern:

”Når Team Danmark sammensætter kostplaner til Danmarks allerbedste atleter, er mejeriprodukterne en fast bestanddel. Derfor var Arla et helt oplagt og naturligt valg som olympisk partner for DIF og Team Danmark, og det er et samarbejde, som vi ser rigtig meget frem til. Sammen skal vi også kickstarte en vigtig dagsorden omkring sundhed, sport og den mad, vi spiser i sportsmiljøerne, og vi tror på, at det kan være med til at skabe positive forandringer.”

Partnerskab skal sikre flere sunde fødevarer i sportshallerne
Et centralt initiativ i det olympiske partnerskab foregår på den danske hjemmebane og handler om, at Team Danmark, DIF og Arla i fællesskab arbejder for at udbrede flere sunde produkter i cafeteriaerne i de danske sportshaller, svømmehaller og idrætsanlæg, hvor der stadig langes meget grillmad, slik og sodavand over disken.

”Som global fødevareproducent vil vi gerne tage ansvar for befolkningens sundhed og livskvalitet. Vi har dokumentation for, at danskerne faktisk gerne vil have flere sunde alternativer, når de fx er i svømme- eller håndboldhallen, og vi ved, at mange af sportshallerne enten er i gang med at omlægge menuen eller er motiverede til at tage hul på det. Det arbejde vil vi gerne bidrage til ved at inspirere danskerne til at træffe et godt valg og vise dem en nem vej til de sunde fødevarer – ikke mindst i forbindelse med, at de dyrker sport. Vi håber, at mange andre fødevareproducenter vil følge trop og være med til at sætte sunde produkter på menuen i sportshallerne,” siger Tomas Pietrangeli.

Arla har allerede implementeret kølere og automater med sunde to go-mejeriprodukter som drikkeskyr og yoghurt-bægre i godt 30 sportshaller i Danmark. Ambitionen er, at der inden for partnerskabets levetid skal laves aftaler med 150-200 sportshaller om at installere Arla to go-kølere og automater, og at op imod 500 sportshaller vil tilbyde et udvalg af de sunde to go-mejeriprodukter.

For mere information, kontakt venligst:
Jonas Søndergaard, PR Manager Arla Foods
Mail: josoe@arlafoods.com
Mobil: 91 31 38 74

Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund
Mail: nny@dif.dk
Mobil: 20 73 71 12

Steen Fladberg, direktør i Sport One Danmark
Mail: sfl@sportonedanmark.dk
Mobil: 23 32 83 95

Søren Willeberg, kommunikationskonsulent Team Danmark
Mail: slwi@teamdanmark.dk
Mobil: 29 66 42 10

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663