Kold og våd maj lagde en dæmper på danskernes appetit på koldskål

Læs tid
2 min
Kold og våd maj lagde en dæmper på danskernes appetit på koldskål
Publiceret
16 juni 2015
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Kærnemælkskoldskål og danske jordbær er smagen af sommer. Men når sommeren lader vente på sig, forsinker det ikke bare jordbærhøsten, det forsinker også danskernes lyst til koldskål. Den kolde og våde maj betød ifølge Arla 30 procent lavere koldskålssalg i forhold til maj 2014.

Maj 2015 var hverken sød eller mild. Faktisk var middeltemperaturen for maj den næstlaveste i 15 år. Kun maj 2010 var koldere. Det kolde og våde vejr gik ikke ubemærket hen blandt danskerne, som måtte kigge langt efter sol og sommer. Hos en af landets største koldskålsproducenter mærkede man tydeligt konsekvenserne af den atypiske maj.

”Maj måned plejer at være startskuddet til højsæson for koldskål. Salget stiger eksplosivt, så snart majsolens første stråler rammer, men i år har salget af koldskål været mere moderat. Faktisk er salget 30 procent lavere i år i forhold til maj 2014,” fortæller Morten Werner Hansen, kategorichef i Arla Danmark

Sammenlagt har Arla solgt 952 tons mindre koldskål i år sammenlignet med maj 2014, hvor koldskålssalget til gengæld lå seks procent over normalen.

Koldskål og sommer hører sammen
Solskin er koldskålsvejr, men hos Arla er man ikke nervøse for, at den kolde og våde maj får indvirkning på danskernes samlede koldskålsindtag hen over sommeren. De lunere temperaturer i starten af juni og prognoserne for resten af sommeren, lover et godt salg sommeren over.

”Typisk når sommeren lader vente på sig, ser vi en kraftig stigning i salget, når det gode sommervejr endelig kommer. Det er lige som om, at folk bare udskyder deres trang til koldskål, og først slubrer løs, når temperaturen når op over 20 grader. Vi regner bestemt med, at vi kan indhente salget hen over sommeren, på trods af den lidt langsommere start” siger Morten Werner Hansen, kategorichef i Arla Danmark

Smag for nye varianter
Selvom det stadig er den klassiske kærnemælkskoldskål med citron og vanilje, der ryger flest liter af over disken, har danskerne de senere år inviteret nye varianter af koldskål ind på spisebordet.

”Lige som med andre af vores produkter kan vi se, at forbrugerne generelt er åbne over for at prøve nye smagsvarianter. For eksempel bliver vores koldskål med tykmælk og jordbær stadig mere populær her hjemme,” siger Morten Werner Hansen, kategorichef i Arla Danmark.

Fakta

Middeltemperaturer i maj

Rekorden for varmeste maj er fra 1889, hvor middeltemperaturen var 13,8 °C. Normalen for maj er 10,8 °C. Gennemsnitstemperaturen for maj måned de seneste 15 år ligger dog væsentligt højere 11,5 °C.

Siden 2001 har middeltemperaturen (°C) for maj i Danmark set således ud:

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
11,3 12,8 11,4 11,3 10,8 11,4 11,5 12,6 11,5 9,4 11,4 12,1 12,1 11,7 9,5

Kilde: DMI

Salget af koldskål i Danmark

Maj 2014 Maj 2015 Ændring
3.210 ton 2.258 ton - 952 ton

Kilde: Arla

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663