​Ny økologisk grød til de mindste

Læs tid
1 min
​Ny økologisk grød til de mindste
Publiceret
11 september 2015
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Alle forældre ønsker at give deres børn en god og sund start på livet. Nu lancerer Arla Baby&Me Organic økologisk grød, der er tilpasset til børns behov for ernæring. Grøden er produceret i Danmark og fås i fire varianter, der alle har en mild smag, som passer til de mindste.

Børn gennemgår en stor udvikling de første år, og det kræver en masse energi. Forældre har i stigende grad fokus på at sammensætte en god kost til babyen, der indeholder de rigtige næringsstoffer og er af høj kvalitet. Nu lancerer Arla Baby&Me Organic fire økologiske grødvarianter, der bidrager til en sund, nærende og velsmagende kost.

De nye grødvarianter udgør et måltid og kan bruges som supplement til børnenes øvrige kost. Grøden indeholder en kombination af fedt, kulhydrater, protein, vitaminer og mineraler, så de små får et godt bidrag til en god og økologisk start på livet.

”Med Arla Baby&Me Organic’s nye økologiske grødserie får babyen et velsmagende og nærende måltid, der ligger til grund for at vokse og udvikle sig. Grøden fås i fire milde smagsvarianter, der alle indeholder frugt eller grønt. Og produkterne nøje afvejet, så barnet får vigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, der bidrager til en stærk og sund udvikling,” fortæller Anne Kjeldsen, brand manager for Baby&Me.

Grød til forskellige udviklingsfaser

”De nye grødvarianter er lavet, så de passer til barnets forskellige udviklingsfaser. Vores grød er baseret på økologisk, dansk mælkepulver, økologiske kornsorter samt lækre økologiske grøntsager og frugter. Og så er de endda nemme at bruge. Hvis du vil lave grøden på farten eller i mødregruppen, behøver du blot at medbringe en termokande og en skål,” siger Anne Kjeldsen.

Grødvarianterne er sammensat, så konsistens og smag passer til barnets udviklingsfaser. Grøden fås i fire milde smagskombinationer, der passer til babyer i forskellige udviklingsstadier: Hirse med majs (fra 4 mdr.), Fuldkornsgrød med gulerod og græskar (fra 6 mdr.), Fuldkornsgrød med spelt og æble (fra 6 mdr.) og Fuldkornsgrød med spinat og ærter (fra 8 mdr.).

Fakta om Arla Baby&Me Organic’s økologiske grød

  • Der findes fire økologiske grødvarianter til forskellige aldersgrupper: Hirse med majs (fra 4 mdr.), Fuldkornsgrød med græskar og gulerod (fra 6 mdr.), Fuldkornsgrød med spelt og æble (fra 6 mdr.) og Fuldkornsgrød med spinat og ærter (fra 8 mdr.)
  • Grøden er danskproduceret og er baseret på økologiske kornsorter, mælk, grøntsager og frugter
  • De økologiske grødvarianter er udviklet af Arlas erfarne produktudviklere og indeholder en balanceret kombination af fedt, kulhydrater, protein, vitaminer og mineraler.
  • Grøden indeholder følgende vitaminer: A, B1, B2, B12, C, D og E
  • Grøden er udviklet, så den bidrager til god ernæring til barnets forskellige udviklingsstadier.

Arla Baby&Me® er et registreret varemærke.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663