Nye ostesnacks til skolebørn pepper madpakken op
- Læs tid
- 3 min
- Publiceret
- 08 september 2015
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Inspiration til velsmagende og næringsrige madpakker med plads til både den store og lille sult kan være en udfordring for de fleste familier. Samtidig får hele ni ud af ti danske børn snacks med i madpakken, viser en ny befolkningsundersøgelse. Med de nye OsteSticks og OsteBid fra Arla har de danske forældre nu et nyt alternativ til mellemmåltidet og madkasserne.
Skolegang er lig med madpakker for en stor del af de danske børnefamilier. Og med et nyt skoleår er de danske familier igen i gang med leverpostejen og makrellen. Men en ny tendens har gjort de traditionelle rugbrødsmadder selskab. Det handler om snacken. Ni ud af ti børn har nemlig snacks med i madpakken som frugt, grøntsager, müslibar, kiks eller salamipølser, viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Megafon på vegne af TV 2 og Arla. Nu lancerer Arla et nyt snackalternativ til landets skolebørn med OsteSticks, som er lavet af mild cheddar, og OsteBid, som er en smøreost naturel.
”Hos Arla har vi fokus på, at børn får en sund og varieret kost. Med de nye OsteBidder og OsteSticks giver vi forældrene et velsmagende alternativ til nogle af de snacks, som, vi ellers kan se, bliver lagt i madpakkerne. Børnene får samtidig en række næringsstoffer fra mælken, der kan give dem energi til en dag med leg og læring,” siger Jakob Knudsen, marketingdirektør i Arla.
De nye Ostesticks og OsteBidder kommer i en emballage, der er nem for børn selv at åbne. OsteSticks er pakket som individuelle stænger, mens OsteBid er pakket ind som små trekanter. Samtidig egner de sig til at spise på farten som et mellemmåltid, herunder til ulvetimen, på legepladsen eller måske på en efterårsskovtur.
Otte ud af ti forældre smører madpakkerne
Hele otte ud af ti forældre siger i undersøgelsen, at de smører deres børns madpakker, mens to ud af ti svarer, at deres børn selv må tage smørekniven og stanolien i hånden. For de forældre, som smører madpakker, svarer halvdelen, at de bliver smurt dagen før.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at det som forældre tit er svært at finde inspiration til madpakkerne, når det både skal være nærende og vække glæde hos poderne. Og især når det for mange af os foregår efter en lang dag. Hos andre foregår det tidligt på en måske hektisk hverdagsmorgen, hvor enderne skal gå op med at få spist morgenmad, børste tænder, finde de rigtige sokker, huske gymnastiktøjet i gangen og meget mere. Med de nye Ostebidder og Ostesticks håber vi at gøre det lidt nemmere for forældrene at smøre en lækker madpakke til børnene,” lyder det fra Jakob Knudsen.
OsteBid og OsteSticks er lavet af naturlige ingredienser og kan fås i supermarkeder over hele landet til en vejledende udsalgspris på 15,95 kr. for OsteBid med en pakke på otte stk. og 19,95 for OsteSticks i en pakke med syv stk.
Fakta: Snacks i danske børns madpakker
- Ostebid
- OsteBid er en smøreost naturel indpakket i folietrekanter og indeholder henholdsvis 26 g fedt, 8,3 g protein og 1,9 g salt per 100 g.
- Én portion a 17,5 g indeholder 4,6 g fedt, 3,3 g protein og 0,3 g salt
- Den vejledende udsalgspris for OsteBid er 15,95 kr. med en pakke på otte stk.
- OsteSticks
- OsteSticks er en mild cheddar indpakket i folie som stave. De indeholder henholdsvis 32 g fedt, 26 g protein og 1,8 g salt per 100 g.
- Én portion a 20 g indeholder 6,4 g fedt, 5,2 g protein og 0,4 g salt
- Den vejledende udsalgspris på OsteSticks er 19,95 kr. for en pakke med syv stk.
Resultater fra undersøgelsen
Får dit barn snacks/små mellemmåltider med hjemmefra? Her menes fx frugt, grøntsager, yoghurt, Ostehaps, müslibar, mælkesnitte, tørret frugt, salamipølse mv., der ikke er en del af hovedmåltider, men kan spises ind imellem. Vælg gerne flere svar:
- Frugt: 75 pct.
- Grøntsager: 53 pct.
- Müslibar: 34 pct.
- Tørret frugt: 24 pct.
- Yoghurt: 22 pct.
- Ostehaps: 22 pct.
- Salamipølse: 18 pct.
- Mælkesnitte: 5 pct.
- Andet: 16 pct.
- Nej, mit barn får ikke snacks/små mellemmåltider med hjemmefra: 9 pct.
Hvem smører dit barns madpakke?
- Jeg eller en anden voksen i husstanden: 82 pct.
- Mit barn: 17 pct.
- Ved ikke: 1 pct.
Når det er dig, der laver dit barns madpakke, hvornår gør du det så typisk?
- Dagen før: 45 pct.
- Om morgenen inden barnet taget i skole: 52 pct.
- Ved ikke: 3 pct.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen af, hvad danske børn får med i madpakken, er baseret på interviews med 502 danskere med børn i den skolepligtige alder. Undersøgelsen er indsamlet af Megafon på vegne af TV 2 og Arla Danmark i perioden 10. – 14. juli.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.