Arla Foods tilbagekalder REMA 1000 1ltr. skummetmælk 0,1%
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 06 juli 2016
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods tilbagekalder 1ltr. REMA 1000 skummetmælk 0,1%, produceret på Christiansfeld Mejeri (M213) den 1. juli 2016 med en mindst holdbarhedsdato til 10. juli 2016.
Pga. en fejl i en tappemaskine er der risiko for, at en mindre mængde af den tappede 1ltr. REMA 1000 skummetmælk 0,1% kan have afvigende smag og lugt med risiko for irritation ved indtag. Arla Foods og REMA 1000 har derfor besluttet at tilbagekalde den berørte mælk.
Produktet er udelukkende solgt i REMA 1000s butikker i den sydlige del af Jylland (fra Skanderborg og sydpå) samt på Fyn.
Hvis man som forbruger har købt dette produkt, skal det kasseres og man kan få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.
Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.
Forbrugerkontakt: Arla Forum på arlaforum@arla.com eller telefon 70150500 (man-fredag 9-14).
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.