Arla tilbagekalder Yoggi yoghurt
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 16 februar 2016
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods har valgt at tilbagekalde udvalgte Yoggi-yoghurter på grund af gæring, der får produkterne til at svulme. Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med produkterne. Fødevaremyndighederne er underrettet.
Nogle af produkterne får så meget luftudvikling, at kartonerne svulmer og i visse tilfælde går der hul på dem, så de lækker produkt. Fejlen skyldes et lavt indhold af gær i produkterne.
Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med produkterne, men de tilbagekaldes, fordi de ikke lever op til den ønskede kvalitet.
Følgende Arla produkter tilbagekaldes fra butikker og forbrugere (gælder kun produkter fremstillet på Brabrand Mejeri, se efter mejerinummer M191):
Yoggi 1 kg jordbær - holdbarhedsdato MHT 27/2-2016
Yoggi 150 g jordbær - holdbarhedsdato MHT 28/2-2016
Yoggi 1 kg pære/banan - holdbarhedsdato MHT 27/2-2016
Hvis man har købt et af disse produkter, kan man få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.
Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.
Forbrugerkontakt:
Arla Forum på arlaforum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (man-fredag 9-14)
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.