Børnenes morgenmad gør hverdagsmorgenerne hektiske

Læs tid
3 min
Børnenes morgenmad gør hverdagsmorgenerne hektiske
Publiceret
07 april 2016
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Hver anden børnefamilie oplever hektiske hverdagsmorgener mindst én gang om ugen mod kun hver fjerde dansker i befolkningen generelt. Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget på vegne af Arla Yoggi, der er på banen med en helt ny grøntsagsyoghurt til de travle morgener. For netop morgenmaden til børnene er ofte en del af udfordringen i en hektisk hverdag.

Mange forældre har nok følelsen af, at hverdagsmorgenerne er væsentligt mere travle, end før de fik børn. Og nu viser en ny befolkningsundersøgelse, at der er noget om snakken. Mens hver fjerde dansker oplever hektiske hverdagsmorgener ugentligt eller oftere, gælder det for helt op til halvdelen af danskere med hjemmeboende børn under 18 år.

Og det, der gør morgenener særlige hektiske, er især, at det er svært at få børnene til at vågne, tage tøj på og spise morgenmad. Det viser undersøgelsen, som Arla Yoggi har fået foretaget gennem Epinions Danmarkspanel.

Frugtyoghurten er populær

Undersøgelsen viser desuden, at frugtyoghurten er blandt de mest populære morgenmadsserveringer blandt børn. Ifølge Arla hænger det formentlig sammen med, at det er en nem og velsmagende servering om morgenen.

”For forældrene er yoghurten en nem morgenservering, for det tager ikke mange sekunder at hælde en yoghurt op i en skål og eventuelt drysse lidt bær og müsli over. Samtidig synes mange børn, at frugtyoghurt smager godt og er nemt at spise, selv hvis man ikke har den store morgenappetit,” lyder det fra Anette Boye, der er Brand Manager for Yoggi.

Arla Yoggi lancerer ny yoghurt med mango og gulerod

Nu får den populære frugtyoghurt følgeskab af en helt ny grøntsagsyoghurt fra Arla Yoggi med smag af mango og gulerod. Grøntsager i yoghurt og andre mejeriprodukter lyder måske ikke som den mest oplagte kombination, men det er noget, vi kommer til at se mere til. I første omgang lancerer Arla Yoggi en 1-liters yoghurt med smag af mango og gulerod, og det er bare én i rækken af planlagte produktlanceringer fra Arla med smagskombination af frugt og grøntsager, som danskerne kan se frem til i år.

Hos Arla hænger lanceringen af grøntsagsyoghurten sammen med ambitionen om løbende at udvikle nye og innovative produkter tilpasset forbrugernes behov.

”Yoghurt er en del af et nemt og velsmagende morgenmåltid for mange danskere, og i Arla arbejder vi derfor hele tiden på at kunne tilbyde nye, spændende varianter. Ved at kombinere frugt og grønt kan vi skabe nogle helt nye smagskombinationer med samme gode smag som den, danskerne kender fra Yoggis frugtyoghurter,” fortæller Anette Boye.

Del af morgenbordet hos danske børnefamilier

Og hos Arla håber man, at danskerne vil tage godt imod den nye smagsvariant:

”Over en årrække har vi arbejdet med at reducere sukkerindholdet i Yoggi-yoghurterne med 30 procent i forhold til andre frugtyoghurter, og nu tilbyder vi også yoghurt med grøntsager i. Vores yoghurter står i køleskabet hos rigtig mange børnefamilier, og udover at vi selvfølgelig håber, at de vil tage rigtig godt imod den nye smagsvariant, håber vi også, at den nye kombination kan hjælpe til, at børnene bliver lidt mere positive over for grøntsager i kosten,” siger Anette Boye.

Fakta: Arla Yoggi mango/gulerod

Arla Yoggis yoghurt med mango og gulerod kan fås i supermarkeder over hele landet fra uge 14 til en vejledende udsalgspris på 15,95 kr. Yoghurten har et lavt fedtindhold på 1,4 g pr. 100 g og kulhydratindhold på 7,6 g pr. 100 g.

Fakta: Danske børnefamiliers morgenvaner

  • Knap halvdelen af de danske børnefamilier oplever hektiske hverdagsmorgener mindst én gang om ugen. På tværs af hele befolkningen gælder det kun for lidt over hver fjerde.
  • De børnefamilier, der nogen gange oplever hektiske hverdagsmorgener, nævner følgende årsager til, at morgenerne er hektisk:
    • Det er svært at få børnene til at vågne (35 pct.)
    • Det er svært at få børnene til at tage tøj på (25 pct.)
    • Det er svært at få børnene til at spise morgenmad (24 pct.)
    • Det er svært at nå at smøre madpakke (15 pct.)
    • Det er svært at få børnene til at børste tænder (11 pct.)
  • De fem mest populære morgenmadsserveringer til børn:
    • Morgenmadsprodukter med mælk (58 pct.)
    • Brød med pålæg (46 pct.)
    • Havregrød (28 pct.)
    • Frugtyoghurt (26 pct.)
    • Frugt (17 pct.)

Om undersøgelsen

Undersøgelsen om danskernes morgenvaner baserer sig på 1.004 webinterviews indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 26. februar til 10. marts 2016. Heraf er 501 interviews gennemført blandt forældre, der har hjemmeboende børn under 18 år. Det er denne gruppe, som i undersøgelsen betegnes som børnefamilier.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663