Karolines Køkken hylder dansk sommermad med grillkogebog

Læs tid
2 min
Karolines Køkken hylder dansk sommermad med grillkogebog
Publiceret
06 maj 2016
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Sommer er lig med grill og gode, danske råvarer. Og danskerne elsker at grille. Derfor går Karolines Køkken sommeren i møde med en ny kogebog, som skal give inspiration til grill- og sommermad. Den nye kogebog giver tips til grill, og hvordan du bedst udnytter sommerens friske råvarer.

Når dagene bliver længere og temperaturen stiger, er der én ting, der er sikkert: Så skal der grilles! Det fejrer Karolines Køkken med lanceringen af den nye kogebog Grill- & sommermad, hvor den danske sommer har givet inspiration til opskrifter og råvarer.

”Dansk sommer er noget helt særligt. Det er den tid på året, hvor vi kan nyde smagen af danske sommerdelikatesser som kartofler, ærter og asparges. Vores lokale grøntsager, frugt og bær har en fantastisk smagsidentitet, fordi de vokser langsomt i det relativt kølelige klima, vi har i Danmark,” fortæller Tove Færch, der har været leder af Karolines Køkken gennem de sidste 22 år. Hun fortsætter:

”I den nye kogebog har vi samlet en række opskrifter, som skal inspirere danskerne til at grille på nye måder og lave spændende tilbehør til alt fra fisk til rødt kød og fjerkræ. Vi har også inkluderet et afsnit, der giver praktiske tips til, hvordan du får det optimale ud af din grillmad, så du har den rigtige forudsætning for at lave velsmagende grillmad.”

Få tips til søde sommerdesserter og råvarer fra naturen

Den nye kogebog indeholder også et afsnit med desserter og andre søde sager. Her finder du opskrifter på forskellige varianter af koldskål, hjemmelavet is og brug af sommerens bær, som alt sammen smager dejligt på en lun sommeraften. Og mange af ingredienserne kan endda findes kvit og frit ude i naturen, som fx hyldeblomster, hyben og vilde skovbær.

”Smagen af sommer er også is, koldskål og friske bær. Derfor indeholder kogebogen også desserter og søde sager, hvor hovedingredienserne tæller rabarber, bær og blommer. Det gælder nemlig om at nyde smagen af de friske råvarer og krydderurter i den korte periode, du har chancen, ” siger Tove Færch og fortsætter:

”Kogebogen indeholder både yndige smagsopleverser og mere kalorielette alternativer. Fx har vi udviklet opskrifter med koldskål med skyr og isvarianter med yoghurt og mælk. Og der er noget for enhver smag – hvad enten du er til en kold hindbærispind eller en lun rabarbertærte.”

Karolines Køkkens kogebog Grill- & Sommermad kan købes i boghandlere, Kvickly og på KarolinesKøkken.dk til en vejledende udsalgspris på 259 kr.

Fakta om Grill- og sommermad

  • Grill- & sommermad er 192 sider og indeholder 96 opskrifter. Opskrifter er inspireret af danske sommerafgrøder og råvarer i sæson.
  • Bogen er inddelt i fire hovedafsnit: 17 praktiske tips til grill, Tilbehør til grillmad, Hovedretter og enkle forretter og Det søde.
  • Alle opskrifter er brugervenlige og gennemtestede efter Karolines Køkkens krav og standarder. Det betyder blandt andet, at opskrifterne lever op til Fødevarestyrelsens kostråd.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663