Læs eller download Arlas årsrapport 2015
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 24 februar 2016
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
**Arla har nu offentliggjort selskabets årsrapport 2015, som bl.a. inkluderer alle tilgængelige regnskabstal, opdateringer om Arlas koncernstrategi, markeder og besparelsesprogrammer. **
Arlas øverste beslutningsorgan – repræsentantskabet – godkendte koncernens årsrapport 2015 på sit møde i Halmstad, Sverige den 23.-24. februar.
2015 var et meget vanskeligt år for den globale mejeriindustri og for mælkeproducenter. I Arlas nye årsrapport kan du læse om, hvordan Arla har arbejdet for at minimere effekten af det nedadgående verdensmarked ved at flytte mere mælk over i salg af varemærkeprodukter og foodservice samt ved at reducere omkostningerne og gøre virksomheden mere effektiv.
Du finder årsrapporten på www.arla.com/annualreports
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.