Heléne Gunnarson er ny næstformand for Arla Foods
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 29 juni 2018
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods ambas bestyrelse har udpeget Heléne Gunnarson fra Tvååker, Sverige, som ny næstformand for Arla Foods amba.
"Jeg er beæret over at være Arla Foods' nye næstformand. Jeg ser frem til at fortsætte vores arbejde med at styrke Arlas position til gavn for alle 11.200 andelshavere i alle syv lande," siger Heléne Gunnarson.
Den kommende næstformand blev udpeget på det ordinære bestyrelsesmøde torsdag den 28. juni efter udnævnelsen af Jan Toft Nørgaard som ny formand for Arla Foods amba i maj. Det ny formandskab tiltræder den 2. juli, når Åke Hantoft går på pension efter syv år som formand.
"Heléne og jeg har arbejdet tæt sammen i bestyrelsen de seneste 10 år, og jeg ved, at vi vil komplementere hinanden godt og være et stærkt team. Sammen med resten af bestyrelsen vil vi fortsat have fokus på at skabe vækst og et stærkt andelsselskab for kommende generationers mælkeproducenter," siger Jan Toft Nørgaard.
Heléne Gunnarson er 49 år. Hun bor på Snickerns gård, en bedrift med 200 køer, i Tvååker, Sverige sammen med sin mand, Sven, og deres to børn.
Den ny næstformand har været mælkeproducent siden 1997 og folkevalgt i andelsselskabet siden 2000. Hun har været medlem af Arlas bestyrelse siden 2008 og er formand for det svenske Area Council og økoudvalget.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.