​Jan Toft Nørgaard udpeget som ny formand for Arla Foods amba

Læs tid
1 min
Jan Toft Nørgaard
Publiceret
25 maj 2018
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Valget af Jan Toft Nørgaard fandt sted på Arla Foods’ ordinære bestyrelsesmøde torsdag den 24. maj 2018 som følge af Åke Hantofts beslutning om at gå på pension og sælge sin gård i Ösarp, Sverige.

”Jeg er stolt af den tillid bestyrelsen har vist mig. Jeg er ydmyg over for den opgave, jeg påtager mig som bestyrelsesformand, og jeg ser frem til sammen med bestyrelsen og ledelsen at fortsætte udviklingen af Arla Foods,” siger Jan Toft Nørgaard.

Jan Toft Nørgaard overtager posten som bestyrelsesformand den 2. juli 2018 og vil sikre bestyrelsens fortsatte fokus på global vækst og udvikling af Arlas stærke portefølje af globale brands, som er en vigtig del af andelsselskabets Good Growth 2020-strategi.

Inden den 2. juli vil Arla Foods’ bestyrelse også have udpeget en næstformand og dermed have sikret en god overdragelse af formandskabet.

Jan Toft Nørgaard er 58 år gammel. Han bor i Skærbæk, Danmark, med sin hustru, Sanne, hvor de driver en gård med 485 malkekøer.

Den nye formand har været mælkeproducent siden 1982 og repræsentantskabsmedlem i andelsselskabet siden 1996. I 1998 blev han medlem af bestyrelsen i MD Foods og siden 2000 har han været medlem af Arlas bestyrelse. I 2011 blev han næstformand for Arlas bestyrelse.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663