Alle mine kampagner, kom hjem

Læs tid
2 min
Alle mine kampagner, kom hjem
Publiceret
16 januar 2019
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla åbner nu dørene til sit eget kreative mediebureau. Inspireret af virksomhedens rødder i landbruget har bureauet fået navnet ”The barn.”

Flere internationale virksomheder er de seneste år begyndt selv at stå for produktionen af deres egne kampagner og reklamer, og nu har Arla valgt at gøre det samme.

”Det er nye tider inden for digital markedsføring og media buying. Indtil nu har vi ladet dygtige bureauer tage sig af størstedelen af vores kreative udvikling, og vi har ladet mediebureauerne købe annonceplads til os. Det laver vi om på nu,” siger Thomas Heilskov, Director og digital chef i Arla, og fortsætter:

”Forbrugernes adfærd og holdning til fødevarer er i konstant forandring og det stiller nye krav til os. Vi skal tættere på forbrugerne og kunne rykke hurtigere på nye trends. Med ’The Barn’ kommer en del af vores kreative udvikling og køb af reklameplads hos medierne tættere på hjertet af vores forretning og dermed tættere på forbrugerne. Samtidig givet det os et mere smidigt setup, så vi kan reagere hurtigere på de tendenser, vi ser i markedet.”

Allerede sidste år begyndte Arla at in-source digital markedsføring i Sverige. Det er de gode erfaringer herfra, som har bidraget til de nye ambitioner. Det nye in-house bureau betyder dog ikke et farvel til alle de bureauer, virksomheden hidtil har arbejdet med. ’The Barn’ vil primært fokusere på indhold til digitale kanaler, koncepter og strategier samt digital media buying, så der vil stadig være opgaver, som vil blive løst i tæt samarbejde med de eksterne bureauer, Arla samarbejder med.

En af gevinsterne for Arla ved at åbne ”The Barn er af den økonomiske slags. Sidste år lancerede Arla transformationsprogrammet Calcium, der skal gøre andelsselskabet mere effektivt og konkurrencedygtigt. Som et led i Calcium-programmet kigges der på alle dele af forretningen for at for at kortlægge, hvordan der kan spares penge ved at transformere måden der arbejdes på.

”Det er ingen hemmelighed, at omkostninger altid er i fokus i Arla. Vi er et andelsselskab ejet af landmænd, og hver gang vi tjener en krone, så kommer det dem til gode. I forbindelse med Calcium har vi set på arbejdsgangene i marketing, og her ser vi en mulighed for at gøre det billigere og bedre på én og samme tid ved at skabe vores eget reklamebureau,” siger Thomas Heilskov.

Det nye bureau får til huse på Sønderhøj i Viby ved Aarhus, hvor Arlas hovedkontor også ligger, skal arbejde tæt sammen med danske og internationale brand managers om den kreative udvikling og media buying for Arla’s danske og globale brands.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663