Pift aftensmaden op med to nye fraichevarianter

Læs tid
2 min
Pift aftensmaden op med to nye fraichevarianter
Publiceret
08 april 2019
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Det er sidst på eftermiddagen, børnene er trætte, og det er svært at finde inspiration til et sundt og velsmagende aftensmåltid. Nu er der hjælp at hente fra Karolines Køkken, som netop har lanceret to nye fraichevarianter med tomat og basilikum eller krydderurter. Vend fraicheproduktet i din pastaret, brug det som dressing til salaten eller som dip til kartofler og grøntsager. Så bliver det ikke nemmere.

De fleste kender til scenariet af at stå i supermarkedet efter en lang dag og skulle beslutte sig for, hvad aftensmåltidet skal bestå af. Og når maven rumler, og børnene er trætte, kan det være svært at finde inspiration til et sundt og velsmagende aftensmåltid.

Det er en naturlig del af hverdagen for mange danske børnefamilier, og aftensmåltiderne risikerer derfor ofte at ligne hinanden. Men der er hjælp at hente. Karolines Køkken har netop lanceret to nye fraichevarianter med henholdsvis krydderurter eller tomat og basilikum, der nemt og hurtigt kan give de klassiske hverdagsretter et opfriskende pift.

”Mange danskere lever et travlt liv, hvor madlavningen ikke nødvendigvis står øverst på to-do-listen. Faktisk oplever 50 pct. af danskerne, at det er svært at finde på inspiration til madlavningen, og derfor bliver det ofte de samme retter, som serveres igen og igen, hvilket kan blive en smule ensformigt,” siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken gennem 25 år og tilføjer:

”Derfor har vi netop lanceret to nye fraichevarianter, som nemt kan gøre den klassiske pastaret med kylling og grøntsager mere velsmagende eller bruges som dip til grøntsager eller kartofler på de dage, hvor inspirationen til aftensmåltidet halter.”

Velsmagende fraiche til velkendte retter
De nye Karolines Køkken fraiche findes i to varianter – en med tomat og basilikum samt en med krydderurter. De kan bruges på mange måder i madlavningen som både dip eller en integreret del af retten.

”De to fraicheprodukter kan bruges til både varme og kolde retter. Du kan for eksempel vende tomat og basilikum-fraichen med frisk pasta eller bruge den som pizzasovs i stedet for den klassiske tomatsovs. Eller du kan servere fraiche med krydderurter til stegt laks med ovnbagte kartofler og gulerødder – det er med garanti en favorit for hele familien,” siger Tove Færch.

På de to fraichevarianter står der endnu flere forslag til, hvordan de kan bruges i lækre hverdagsretter, så danskerne kan inspireres til nye og velsmagende måltider på travle hverdage.

Karolines Køkkens Fraiche 13 % produkter har en vejledende udsalgspris på 8,95 kroner og er allerede nu at finde på hylderne i Føtex, Netto og Bilka.

Fakta om Karolines Køkkens nye fraichevarianter

  • Karolines Køkken lancerer to nye fraichevarianter med 13 % fedt
  • De nye fraiche findes i to varianter – en med krydderurter og en anden med tomat og basilikum
  • De to fraichevarianter kan spises både varme og kolde
  • Produkterne er baseret på frisk fraiche og skal derfor opbevares på køl
  • De to fraiche kan købes i butikkerne nu
  • Den vejledende udsalgspris er 8,95 kroner for 200 ml fraiche

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663