Bestyrelsens forslag godkendt: 1,97 mia. kr. til Arlas andelshavere

Læs tid
1 min
Bestyrelsens forslag godkendt: 1,97 mia. kr. til Arlas andelshavere
Publiceret
25 februar 2021
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Ved repræsentantskabsmøde onsdag stemte et flertal af Arlas repræsentantskabsmedlemmer for bestyrelsens forslag om at udbetale 13 øre per kilo mælk i efterbetaling til alle andelshavere. I alt vil 1,97 milliarder kroner blive allokeret til andelshaverne på tværs af Europa som efterbetaling, renter og konsolideret individuel kapital.

Med afsæt i Arlas stærke finansielle balance har Arlas bestyrelse foreslået repræsentantskabet at udbetale 13 øre per kilo mælk, hver andelshaver har leveret i 2020 i efterbetaling i stedet for den normale efterbetaling på 7,5 øre per kilo mælk. Repræsentantskabet godkendte forslaget der betyder, at selskabet udbetaler i alt 1,97 milliarder kroner i efterbetaling, renter og konsolideret individuel kapital.

Repræsentantskabet godkendte også at resten af årets resultat konsolideres i selskabet som egenkapital og til fremtidige investeringer.

”Jeg er meget glad for, at et flertal i repræsentantskabet i dag stemte for bestyrelsens forslag til en efterbetaling på 13 øre til andelshaverne. Denne efterbetaling er bevis på styrken af vores andelsselskabet og vores fælles virksomhed,” siger Arla Foods formand Jan Toft Nørgaard.

2 andre forslag fremsat af repræsentantskabsmedlemmer til en højere efterbetaling på henholdsvis 14,9 øre og 17,1 øre per kilo mælk kom også til afstemning, baseret på selskabets stærke finansielle resultater i 2020. Repræsentantskabet valgte dog at godkende bestyrelsens forslag.

Den godkendte efterbetaling på 13 øre per kilo mælk hver andelshaver har leveret i 2020 vil blive udbetalt på årsafregningen d. 5. marts 2021.

Du kan læse mere om Arlas årsregnskab 2020 her

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663