Prøv en smagfuld smørbar lavet på nordisk havre

Læs tid
2 min
Prøv en smagfuld smørbar lavet på nordisk havre
Publiceret
30 august 2021
Kontaktpersoner:
Skrevet af

På dampende nybagte boller. I en lækker kage. Ovenpå nye danske kartofler. Eller til at stege grøntsager, fisk og pandekager sprøde. Nu lanceres JÖRÐ Spreadable, der er plantebaseret og lavet på naturlige ingredienser såsom havre og raps, og som ikke smelter, hvis den står fremme på køkkenbordet. Den er skabt til dig, der gerne vil prøve en plantebaseret smørbar uden at gå på kompromis med smag eller egenskaber.

Man kan næsten altid finde smør i danskernes køleskabe, og mange klassikere, vi kender og elsker, kan vi slet ikke forestille os uden smør – for hvad er nybagt brød eller en smagfuld bearnaise uden smør? Nu lancerer plantebrandet JÖRÐ for første gang en smørbar: JÖRÐ Spreadable er et smørbart produkt lavet på nordisk havre og raps, der ikke smelter, mens maden tilberedes eller madpakken smøres.

JÖRÐ Spreadable er plantebaseret og lavet udelukkende på naturlige ingredienser, såsom havre og raps fra nordiske gårde. Den har en karakteristisk mild smag med en blød tekstur, der kan bruges i al madlavning. Ligesom JÖRÐs øvrige produkter, er den nye JÖRÐ Spreadable helt uden kunstige smags- og farvestoffer eller tilsætningsstoffer.

”Danskerne har taget rigtigt godt imod JÖRÐs havredrikke, og derfor er vi glade for, at vi nu kan udvide sortimentet med en plantebaseret smørbar. Der er flere danskere, der vælger plantebaserede produkter og for dem er JÖRÐ Spreadable et nyt produkt, der er lavet på naturlige ingredienser,” siger Louise Egsgaard Knudsen, som er Global Brand Manager hos JÖRÐ, der er et selvstændigt brand i Arla.

Smelter ikke på morgenbordet

JÖRÐ Spreadable er et plantebaseret smørbart produkt, der kan bruges på samme måde som smør. Derfor er den nye smørbar for dem, der gerne vil afprøve planteprodukter, men også til dem, der lever fuldt ud plantebaseret. Men selvom alle JÖRÐs produkter er plantebaseret, er der ikke gået på kompromis med hverken smag eller egenskaber:

”Det er vigtigt for os at lave produkter i meget høj kvalitet og på gode, nordiske råvarer. Vores nye smørbar har en god smag samtidigt med, at den er alsidig og kan bruges i alt fra madlavning til at smøre på bagværk. Og så smelter den ikke, når den står ude på køkkenbordet, og det er en stor fordel ved JÖRÐ Spreadable,” fortæller Louise Egsgaard Knudsen.

JÖRÐ Spreadable har en mild smag og blød tekstur, der kan bruges i både det salte og søde køkken. Den kan give smag til kartofler og grøntsager, under stegning eller i retter. Desuden kan JÖRÐ Spreadable også bruges i bagværk eller bare nydes alene oven på brød.

JÖRÐ-brandet så dagens lys for lidt over et år siden. I serien finder du fire forskellige havredrikke: JÖRÐ Oat & Vanilla, en sød og sommerlige havredrik, JÖRÐ Oat, en ren havredrik med en frisk og ren smag, JÖRÐ Oat & Barley, der har en delikat sødme fra byg, og JÖRÐ Oat & Hamp, som har et hint af hamp, der elegant balancerer havrens sødme med en bitterhed og nøddeagtige noter.

JÖRÐ Spreadable kan findes i køledisken i supermarkeder over hele landet i uge 35 til en vejledende pris på 16,95 kroner.

Fakta om JÖRÐ Spreadable.

  • JÖRÐ Spreadable er naturlige ingredienser, blandt andet havre og raps fra nordiske gårde – helt uden tilsætningsstoffer.
    • Den indeholder rapsolie, vand, kokos- og sheaolie, havre, gulerodskoncentrat, salt og citronkoncentrat.
  • JÖRÐ Spreadable indeholder ikke palmeolie.
  • Sælges i pakke på 225 gram med låg.
  • JÖRÐ Spreadable lanceres i uge 35.
  • JÖRÐ Spreadable vil stå på køl i supermarkederne.
  • Vejledende udsalgspris er 16,95 DKK.
  • JÖRÐ er et dansk brand, der udelukkende består af plantebaserede produkter.

Fakta om JÖRÐ

JÖRÐ er et nyt, selvstændigt startup-brand i Arla. JÖRÐ består udelukkende af plantebaserede produkter, og alle produkter er lavet af naturlige og ingredienser fra den nordiske natur. I 2020 lancerede JÖRÐ de tre havredrikke: JÖRÐ Oat, JÖRÐ Oat & Hemp og JÖRÐ Oat & Barley. I foråret 2021 blev JÖRÐ Oat & Vanilla på 500 ml. lanceret. Nu lancerer JÖRÐ sin første smørbar. JÖRÐ planlægger løbende at lancere flere plantebaserede produkter.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663