Pressemeddelelse

Arla øremærker op til 500 millioner EUR årligt til belønning af klimatiltag på gårde

Modules.WebCore.Models.ViewModels.Layout.MultilineHeadingViewModel

Arla Foods indfører et bæredygtighedstillæg til sine landmænd for at motivere til og finansiere tiltag, der er nødvendige for at nå 2030-målet for emissionsreduktioner på gårdene. Arla øremærker op til 3 eurocent pr. kilo mælk til bæredygtighedstiltag ud over den ene eurocent, som indsendelse af Klimatjek-data allerede udløser. Baseret på andelsselskabets nuværende mælkemængde svarer det til op til i alt 500 millioner EUR årligt.

To år efter gennemførelsen af det årlige Klimatjek på 8.000 gårde i syv europæiske lande tager Arla-landmændene nu endnu et vigtigt skridt for at forblive på forkant med miljømæssigt bæredygtig mejeriproduktion. Fra næste år vil mælkeprisen, som den enkelte Arla-landmand modtager fra andelsmejeriet, afhænge af de miljømæssige bæredygtighedstiltag, der gennemføres på gårdene.

Andelsmejeriet introducerer en pointbaseret tillægsmodel for bæredygtighed, der bygger på data fra Klimatjekket, og som har til formål at belønne nuværende og fremtidige bæredygtighedstiltag på gårdene. Bestyrelsen afsætter årligt op til 3 eurocent pr. kilo mælk til at finansiere og motivere til miljøforbedringer gennem 19 tiltag. De 3 eurocent er udover den ene eurocent, som landmændene får for at indsende Klimatjek-data. Det første helår forventes mindst 270 millioner EUR at blive fordelt via den månedlige mælkepris ud fra, hvad landmændene gennemfører af modellens 19 tiltag.

"Tillægsmodellen for bæredygtighed er en historisk milepæl i Arlas omstilling til mere bæredygtig mejeriproduktion. Vi indfører et avanceret og ambitiøst bæredygtighedstillæg, hvilket repræsenterer en fundamental ændring af vores mælkeprismodel. Fremover vil den mælkepris, Arla-landmændene får for deres mælk, ikke kun afhænge af fedt, protein og kvalitet, men også af deres tiltag i forhold til bæredygtighed. Støtten fra vores medlemmer, især i en tid med stor usikkerhed, sender et stærkt signal om vores engagement i at være på forkant med progressiv mælkeproduktion og sætte standarden for, hvordan vi kan skubbe hele vores sektor fremad," udtaler Arlas bestyrelsesformand, Jan Toft Nørgaard.

De 3 eurocent kommer oven i den ene eurocent, som landmændene får for at indsende Klimatjek-data. Indsendelsen er en forudsætning for at deltage i tillægsmodellen, og dataene udgør grundlaget for beregningen af den enkelte landmands tillæg. Vurderet ud fra Arlas nuværende mængde ejermælk vil de 4 eurocent pr. kilo mælk årligt beløbe sig til 500 millioner EUR, som Arlas bestyrelse er villig til at tage fra Arlas mælkepris og omfordele til landmændene baseret på det antal point, de hver især tildeles i tillægsmodellen for bæredygtighed. Med den nuværende mælkepris svarer det til ca. 7 procent af mælkeprisen.

"Bæredygtighedstillægget vil være et effektivt redskab til at fremme yderligere forbedringer. Med dette historiske skridt sikrer vi os en stærkere position i markedet og sender et klart signal til vores kunder og forbrugere om, at de nødvendige forandringer medfører merudgifter for vores landmænd, og at en betydelig del af de penge, de betaler for Arla-produkter, går til de landmænd, der gør den største indsats," tilføjer Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh.

Pointbaseret system

Modellen er et pointbaseret system, hvor landmændene optjener point baseret på deres tiltag i forhold til modellens 19 forskellige tiltag, f.eks. foder-, protein- og gødningseffektivitet, levering af husdyrgødning til biogasproduktion, biodiversitet, kulstofbindende dyrkningsmetoder og brug af vedvarende elektricitet og skovrydningsfri soja.

Fra starten i 2023 vil der kunne optjenes op til 80 point, og det forventes, at der vil blive tilføjet yderligere 20 point til modellen til nye tiltag inden for få år, hvilket vil hæve det maksimale antal til 100 point.

For hvert point, som landmændene optjener, vil de modtage 0,03 eurocent pr. kilo mælk. De tiltag, der har størst potentiale for at forbedre klima og natur, vil udløse flest point – og dermed også det største tillæg.

Det første helår forventes mindst 270 millioner EUR at blive fordelt via den månedlige mælkepris ud fra, hvad landmændene foretager sig i forhold til de 19 tiltag. Tallet er baseret på data fra Klimatjekket i 2021 og svarer til et anslået gennemsnit på 39 point eller 2,17 eurocent pr. kilo mælk – heri medregnet den ene eurocent, landmændene får for at indsende Klimatjek-data, hvilket er en forudsætning for at kunne deltage i tillægsmodellen.

For en gennemsnitlig Arla-landmand med en gennemsnitlig årlig mælkeproduktion på 1,2 millioner kg betyder det, at ca. 26.000 EUR af mælkeprisen vil stamme fra landmandens aktiviteter i forhold til miljømæssig bæredygtighed.

Den gennemsnitlige udbetaling kan dog blive højere allerede det første år, da det forventes, at nogle landmænd vil forsøge at optjene så mange point som muligt fra starten, f.eks. ved at skifte til vedvarende elektricitet i løbet af 2023.

Bred støtte i hele andelsselskabet

Arlas bestyrelse har været stærkt engageret i udviklingen af modellen for at sikre, at den har maksimal effekt og er retfærdig på tværs af vores forskellige typer af gårde og landbrugssystemer. Siden august er et forslag blevet drøftet indgående blandt Arla-landmændene.

"Alle vores medlemmers ideer og feedback er blevet registreret og taget i betragtning, og noget af dette input afspejles i den model, vi præsenterer i dag. Jeg er stolt over, at medlemmerne fra hele vores andelsmejeri på trods af inflation, mangel på arbejdskraft og forsyningsudfordringer har bakket op om, at tiden er inde til at motivere til bæredygtighedsforbedringer ved hjælp af tillæg," fortsætter Jan Toft Nørgaard.

Det er frivilligt for landmændene, om de vil forsøge at opnå tillægget eller ej. 95 procent af Arla-landmændene, som repræsenterer 99 procent af Arlas mælkepulje, har dog allerede registreret deres data fra Klimatjekket for 2022, og deres point fra nogle af klimatiltagene i tillægsmodellen for bæredygtighed vil derfor automatisk blive udregnet og belønnet.

Den første udbetaling af tillægget vil finde sted som en del af den månedlige mælkepris i august 2023 på grundlag af mælk leveret i juli. Det vil blive beregnet på baggrund af de data, der er tilgængelige fra Klimatjekket for 2022 og eventuel yderligere dokumentation, som landmanden har uploadet, f.eks. en købsaftale om vedvarende elektricitet eller skovrydningsfri soja.

Fem ting, der er værd at vide om Arlas tillægsmodel for bæredygtighed

  1. Tillægsmodellen for bæredygtighed belønner både nuværende og fremtidige tiltag og indeholder klimatiltag, der er relevante for de forskellige landbrugssystemer, som er repræsenteret i andelsselskabet Arla. Landmændene belønnes for tidligere tiltag, da de har bidraget til at sænke Arlas samlede CO2e-emissioner gennem årene, og det er vigtigt, at disse aktiviteter fortsætter.
  2. Det er en pointbaseret model, hvor aktiviteter i forhold til 19 forskellige klimatiltag belønnes med point. Fra starten i 2023 vil der kunne optjenes 80 point, og yderligere 20 point er afsat til nye klimatiltag, hvilket betyder, at det forventes, at der inden for et par år vil kunne optjenes i alt 100 point.
  3. Hvert point, som landmanden optjener på baggrund af sine tiltag til fremme af miljømæssig bæredygtighed, udløser 0,03 eurocent pr. kilo mælk. De klimatiltag, der har størst potentiale for at fremme bæredygtigheden, vil udløse flest point.
  4. Tillægsmodellen for bæredygtighed har fra starten stærkt fokus på klimatiltag og vil bl.a. belønne nogle af de tiltag, der er mest virkningsfulde, gennemførlige og omkostningseffektive i forhold til at nå målet om at reducere udledningerne med 30 procent senest i 2030. Efterhånden som bæredygtighedsdagsordenen og videnskaben modnes, vil der blive tilføjet flere muligheder til modellen.
  5. De kategorier af klimatiltag, som landmænd kan optjene point på, omfatter:
  • Big5
    1. Fodereffektivitet
    2. Gødningsanvendelse
    3. Arealanvendelse
    4. Proteineffektivitet
    5. Dyrenes robusthed
  • Håndtering af husdyrgødning
  • Brug af bæredygtigt foder
    Brug af vedvarende elektricitet (produktion på gården eller køb af certifikater)
    Biodiversitet og kulstofbindende dyrkningsmetoder
    Indsamling af viden
  • Fodereffektivitet
  • Gødningsanvendelse
  • Arealanvendelse
  • Proteineffektivitet
  • Dyrenes robusthed

Arla Foods’ scope 3-mål er at reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent pr. ton standardiseret råmælk og valle senest i 2030 i forhold til referenceåret 2015.

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8900 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Primær kontaktperson

Arla Pressevagt

Kun henvendelser fra pressen.

Jonas Barfoed
Primær kontaktperson

Jonas BarfoedPressemedarbejder

Susie Munk Jensen
Primær kontaktperson

Susie Munk Jensen PR & Communication Manager

Download Billeder & Videoer