Ny undersøgelse: Hver tredje forælder synes, at deres børn er kræsne. Børnene er dybt uenige.
- Læs tid
- 4 min
- Publiceret
- 19 maj 2022
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
31 procent af danske forældre synes, at deres børn er kræsne. Det viser en ny rapport fra Arla Fonden. Samtidig viser rapporten, at børnene er dybt uenige i forældrenes påstand, og at de bliver både kede af det og mindre madmodige af at blive kaldt kræsne. ”I Danmark har vi afskaffet mobbe-ord som ’Kloge-Åge’, men holdt fast i ’Kræsenpind’. Vi risikerer at give vores børn et problematisk forhold til mad,” siger familierådgiver Lola Jensen.
Der foregår en konflikt hen over spisebordene i Danmark. Mellem børn og forældre. Godt seks ud af 10 børn er blevet kaldt kræsne. Halvdelen af dem den seneste måned. Hver tredje forælder siger i årets BUM-undersøgelse, at de synes, at de har kræsne børn. Men børnene er ikke enige.
Faktisk synes børnene selv, at de er madmodige. 67 procent af dem siger, at de godt kan lide at smage ny mad. 77 procent af dem mener ligefrem, at de er madmodige.
Tallene stammer fra Arla Fondens årlige Børn, Unge og Mad-undersøgelse, hvor godt 1.000 børn i alderen fra 11-15 år bliver spurgt om deres tanker, følelser og erfaringer med mad. Samtidig er forældre blevet spurgt om mange af de samme spørgsmål. Ingen andre undersøgelser i Danmark ser på børnenes forhold til mad ved at spørge børnene på denne måde.
Problematiserer børns forhold til mad
Sanne Vinther er direktør i Arla Fonden, som foreløbig har haft 10.000 børn igennem en uges madlejrskole. Derfor kender hun børnenes forhold til mad usædvanlig godt. Hun er ikke overrasket, men dog noget rystet over, at så mange forældre definerer deres børn som kræsne. Af flere årsager.
”Man kan godt sige ’nå, ja, det går nok’. Men i det øjeblik vi går ind og definerer vores børn som kræsne, så problematiserer vi deres forhold til mad. Og dermed enten skaber vi et problem eller forstærker det,” siger Sanne Vinther og fortsætter:
”Det er ikke ligefrem befordrende for en konstruktiv dialog om maden at blive kaldt kræsen.”
Det bekræfter børnene – 15 procent af børnene fortæller, at de bliver kede af at blive kaldt kræsne, og to ud af 10 nægter at smage på maden, hvis de er blevet kaldt kræsne.
Familievejleder gennem 37 år, Lola Jensen er en markant stemme i de udfordringer, forældre har haft med børn gennem generationer, og hun genkender maden som et sted med særlige udfordringer.
”Vi har et problem her. Forældre ser måltidet som et succesprojekt fremfor at have fokus på, at det skal være et måltid til kroppens ve og vel og skabe følelsen af fællesskab. Derfor ender måltiderne tit med at være en kampzone, og det modarbejder kun det gode mål,” siger hun og understreger, at vi skal få ryddet op i vores sprog.
”Vi har efterhånden fået ryddet ud i ord som ’Tudemarie’, ’Kloge Åge’ og mange andre lignende udtryk. Ordet ’kræsenpind’ overlever, fordi det at få barnet til at spise sundt er et projekt for forældrene. Det synes jeg, er en helt forkert tilgang til at invitere børnene til at smage flere nye madvarer,” siger Lola Jensen.
Sanne Vinther oplever, at børnenes egen opfattelse af at være nysgerrige og åbne er helt korrekt.
”Det handler om, at vi som forældre håndterer det her forkert. Og det kan give børnene et problematisk forhold til mad og måltidet,” siger hun.
”En del af måltidet er borddækning, varme og samtale. Hvis vi er ved at sætte det over styr, risikerer vi at miste børns nysgerrighed, og det bekymrer mig. Madmod er nøglen til sundhed,” siger Sanne Vinther.
Lola Jensens tre råd til at få børn til at spise bedre:
- Inddrag børnene i madlavningen
- Sørg for, at børnene kan se, hvad der er i maden
- Lad måltidet være mindre projektorienteret og byg langsomt på
Nøgletal fra undersøgelsen
Madmod
- 31 procent af forældrene mener, at de har kræsne børn
- Seks ud af 10 børn er blevet kaldt kræsne
- 55 procent af børnene mener, at deres mor har kaldt dem kræsne. Men det er kun 36 procent af mødrene, der indrømmer at have kaldt deres barn kræsent.
- 67 procent af børnene siger, at de godt kan lide at smage ny mad.
- 77 procent af dem mener ligefrem, at de er madmodige.
Om rapporten: Børn, Unge og Mad 2022
Børn, unge og Mad er en årlig tilbagevendende analyse, der skal være med til at skabe madglæde og bæredygtige madvaner i den næste generation og dermed også bidrage til at fremme Arla Fondens formål.
Arla Fonden driver to MADlejrskoler og har via de flere tusinde danske skoleelever, der hvert år besøger de to madlejre, en helt unik adgang til en gruppe, som ellers kan være svære at få i tale.
Ved at spørge ind til madlavning, madmod, måltidssituation i hjemmet og klimatænkning i maden, får vi et helt enestående billede af de unge tanker, følelser og erfaringer med mad. Den adgang til at give børn og unge en stemme findes ingen steder i dag, og materialet giver et enestående indblik i de unges madkultur.
Det vil Arla Fonden gerne bruge til at skabe værdi for de unge, familier, skoler, forskere og øvrige stakeholdere på området. Det vil give inspiration til indsatsen for at fremme almen maddannelse og sundere og mere bæredygtige madvaner blandt børn og unge.
Hele rapporten kan læses på www.bornungeogmad.dk.
Om Arla Fonden og MADlejr
Arla Fonden blev etableret i 2012 af Arla Foods, som hvert år donerer 10 millioner kroner til fonden. Arla Fonden kan ikke søges, da midlerne bruges til at drive MADlejr på Helnæs på Sydfyn og den nye MADlejr i Højer med fokus på madkultur og maddannelse for skoleelever fra 6. og 7. klasser fra hele landet.
MADlejr er et nøje tilrettelagt forløb, der er bygget op over tre faser, hvor elever og lærere bliver involveret fra start til slut – med en helt særlig lejrskole som omdrejningspunktet. Før en MADlejr sættes emnerne mad, sundhed og natur på skoleskemaet. Under MADlejr arbejder eleverne med måltidet, råvarer, sundhed og bæredygtighed gennem en lang række forskellige aktiviteter. Og efter MADlejr skal klassen arbejde videre med temaerne, bl.a. via en udfordring, som de får med sig fra opholdet.
Læs mere om Arla Fonden og MADlejr på www.arlafonden.dk og www.madlejr.dk.
Kontakt
Arla Fonden:
Sanne Vinther
Direktør, Arla Fonden
+45 40 33 23 33
Arla Foods:
Carina Østergaard
PR-Manager, Arla Danmark
- 45 91 31 16 01
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.