Mød de nominerede til Generation Food Award 2023: 21 madhelte hyldes for deres engagement i børns madvaner ved fødevarebranchens årlige prisuddeling
- Læs tid
- 4 min
- Publiceret
- 24 oktober 2023
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Danmark er fyldt med lokale madhelte, som sørger for, at danske børn og unge får sunde og bæredygtige madvaner tidligt i livet. Mandag den 30. oktober hyldes de af fødevarebranchen ved Arlas årlige prisuddeling Generation Food Award, når syv priser skal uddeles.
Køkkenmedarbejderen, der serverer blomkål som ”blomsterkål” i alle regnbuens farver. Biologen, der tager skolebørn med på sanketure og omdanner høsten til lækre måltider. Og diætisten, der hjælper syge og sårbare børn med at holde fast i deres madglæde.
De er blot tre ud af 21 nominerede, når fødevarebranchen hylder Danmarks lokale madhelte til Generation Food Award 2023 den 30. oktober i Industriens Hus. Arla står bag begivenheden, som siden 2017 har fejret de ildsjæle, der sikrer, at de næste generationer tidligt i livet får sunde og bæredygtige madvaner.
”Det er utroligt vigtigt for os at hylde de mange ildsjæle, som hver dag gør en positiv forskel for børn og unges madvaner. Både for at skabe motivation for at fortsætte deres fantastiske arbejde, men også for at inspirere andre lokale madhelte til at gøre dem kunsten efter. Det er jeg glad og stolt over, at Arla er en del af,” siger Henrik Lilballe Hansen, landedirektør i Arla Danmark.
Sociale medier er børns største kilde til madinspiration: Børnepanel nominerer tre madinfluencere
Ved Generation Food Award 2023 uddeles i alt syv priser. Lige fra ’Årets Stjerneskud’, der hylder dem, der inspirerer børn og unge til at dykke ned i havets spisekammer, til ’Årets Fællesskaber’, hvor dem, som skaber madfællesskaber blandt børn og unge, hyldes.
Men i år er der en pris, der giver mere mening nu end før. En helt ny analyse fra Arla Fonden viser nemlig, at børnenes absolut største kilde til madinspiration, er sociale medier. Og det er derfor særligt relevant i år, at Arla Fondens børnepanel med seks børn i alderen 13-14 år indstiller tre madinfluencere til ’Børnenes Pris’.
”Generation Food Award er en fejring af dem, der går den ekstra mil for at give børn og unge sunde og bæredygtige madvaner. Derfor er det kun naturligt, at børnene selv har en pris, hvor de får mulighed for at hylde dem, der inspirerer dem allermest til at gå i køkkenet og lave mad,” siger Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden og juryformand.
”Arla Fondens seneste analyse og børnepanelet bekræfter, at madheltene på sociale medier har en positiv indflydelse på børnenes madvaner, og det skal de selvfølgelig hyldes for. Og for os i Arla Fonden er det enormt gavnligt at se, hvem det så er, der inspirerer dem mest,” siger hun.
De lokale madhelte er indstillet af danskerne
De øvrige seks priser ved årets Generation Food Award, er indstillet af danskere fra hele landet gennem en kampagne på mælkekartoner og sociale medier.
De syv prisvindere kåres mandag den 30. oktober 2023 i Industriens Hus i København.
Alle priserne er sponsoreret af hver deres aktør fra fødevarebranchen, herunder Danmarks Fiskeriforening, DI Fødevarer, Føtex, Madkulturen, Svansø og Arla selv. Award-partnernes bidrag går ubeskåret til Arla Fondens arbejde med at inspirere børn og unge til gode, sunde og bæredygtige madvaner.
De nominerede til de syv kategorier ved Generation Food Award 2023:
1. ’Børnenes Pris’ – uddeles af Arla Fondens Børnepanel
Ildsjæle, som inspirerer børn til at gå i køkkenet og lave mad – udpeget af børnene selv.
De nominerede er:
- Casper Sobczyk – kok og restaurantejer
- Rasmus Smedstrup – madblogger
- Karen-Elisabeth Gadtoft – madblogger og kogebogsforfatter
2. ’Årets Råvareinspirator’ – awardpartner føtex
Ildsjæle, som inspirerer børn og unge til at træffe valg om råvarer med omtanke for dem selv og klimaet.
De nominerede er:
- Mette Refshauge Foged, biolog og udeskolevejleder, Karpenhøj Naturcenter, Knebel
- Mia Krogh Andersen, køkkenansvarlig, Børnehuset Mælkevejen, Randers
- Mette Andersen, køkkenmedarbejder, Rårup/Skjold Fællesinstitution
3. ’Årets Madformidler’ – awardpartner Madkulturen
Ildsjæle, som gennem en stærk formidling arbejder for at fremme bedre madvaner blandt børn og unge i grundskolen.
De nominerede er:
- Gitte Madsen, madkundskabslærer, Lynghedeskolen, Grindsted
- Mette Hauge Falkø, madkundskabslærer, Ebeltoft Skole
- Natascha Laebol Kylbo, madkundskabslærer, Glamsbjergskolen
4. ’Årets Fællesskaber’ – awardpartner Dansk Industri Fødevarer
Ildsjæle, som bruger maden og måltidet til at skabe stærke fællesskaber blandt børn og unge.
De nominerede er:
- Jacob Ravnsborg, kok og blæksprutte, Sambiosen, Samsø
- Svend Erik Jacobsen, formand, Red Barnet Ringsted
- Ann-Katrine Aasberg Kjærnø, lærer og kantinemedarbejder, Herstedvester Skole, Albertslund
5. ’Årets Stjerneskud’ – awardpartner Danmarks Fiskeriforening
Ildsjæle, som inspirerer børn og unge til at dykke ned i havets spisekammer.
De nominerede er:
- Rikke Stjerne, lokal iværksætter og ’fiskerkone’, Frederikshavn
- Brit Østergård Olsen, dagplejer, Ebeltoft
- Mai Manaa, turistchef, Destination Nordvestkysten, Thy
6. ’Årets Smagsgiver’ – Awardpartner Svansø
Ildsjæle, som gør børn nysgerrige på at bruge alle deres sanser, når de smager efter og smager til.
De nominerede er:
- Heidi Østergaard Poulsen, køkkenmedarbejder, Klemensker Børnehus
- Michael Jensen Holm, kok, Kalvebod Fælled Skole
- Charlotte Moeskjær, køkkenmedarbejder, Institutionen Himmelbuen, København NV
7. Hovedprisen: ’Årets Madsjæl 2022’ – Awardpartner Arla
Madsjæle, som gør en ekstraordinær forskel for børn og unges madvaner.
De nominerede er:
- Birgitte Schnack Nielsen, klinisk diætist på børneafdelingen, Roskilde Sygehus
- Britta Johnsen, stifter og pædagogisk leder, Svalebækgård Landbørnehave, Haslev
- Lene Sebald, køkkenmedarbejder, Børnehuset Egmontgården, Viby J
Fakta om Generation Food Award
- Generation Food Award hylder de aktører og initiativer, som har gjort noget særligt i årets løb for at skabe bedre madvaner til den næste generation.
- Generation Food Award er et initiativ fra Arla, der blev afholdt første gang i 2017. I år afholdes prisuddelingen mandag den 30. oktober i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
- Awardpartnernes bidrag går ubeskåret til Arla Fondens arbejde for at fremme sundere og mere bæredygtige madvaner hos den næste generation.
- Juryen til Generation Food Award 2023 består af Sanne Vinther, direktør for Arla Fonden, Judith Kyst, direktør for Madkulturen, Anne Hjernø, journalist, kok og forfatter, Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen, Bent Egberg Mikkelsen, professor i ernæring og offentlig mad, og Lisbeth Pedersen, dagplejer og sidste års ’Madsjæl’.
- Årets awardpartnere er føtex, Madkulturen, DI Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Svansø og Arla.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.