Ny plantebaseret smagsoplevelse i køledisken: Nyd JÖRÐs syrnede havreprodukter til din morgenmad eller som en snack

Læs tid
2 min
Ny plantebaseret smagsoplevelse i køledisken: Nyd JÖRÐs syrnede havreprodukter til din morgenmad eller som en snack
Publiceret
18 januar 2023
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Yoghurt er en populær spise på morgenmadsbordet, i smoothien eller som snack i løbet af dagen. Og nu er der godt nyt til dem, der savner et plantebaseret produkt i køledisken. Det danske brand JÖRÐ har nemlig udviklet et økologisk syrnet havreprodukt, der kan nydes som alternativ til yoghurt. Produktet findes med smag af vanilje eller jordbær.

To nye syrnede havreprodukter, som kan nydes som alternativ til yoghurt, kan fra denne uge findes i de danske supermarkeders kølediske. Det er Arlas plantebaserede brand, JÖRÐ, der står bag de nye smagfulde, produkter, som er henvendt til dem, der spiser plantebaseret eller blot har lyst til at få en ny og lækker smagsoplevelse.

JÖRÐ lancerer to varianter af det nye syrnede havreprodukt; en med vaniljesmag og en med jordbærsmag. Produkterne er lavet med økologiske ingredienser, og havren kommer fra nordiske gårde. Havreprodukterne har en blød og cremet konsistens, da de er tilsat syrningskulturer. Og så er de naturligvis helt fri for kunstige smags- og farvestoffer.

”Vi kan se løbende i vores undersøgelser, at flere og flere danskere får øjnene op for plantebaserede produkter, og især havredrik har vundet indpas i de danske køleskabe. Derfor er vi glade for at kunne udvide vores plantebaserede sortiment og tilbyde to nye, syrnede havreprodukter til dem, der savner et alternativ til yoghurt,” siger Jan Borup Jensen, Global Brand Manager hos JÖRÐ

JÖRÐ er sat i verden for at tilbyde danskerne gode, naturlige plantebaserede produkter, uden at gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet.

Nyd de syrnede havreprodukter til morgenmad eller som en snack
JÖRÐs syrnede havreprodukter kan spises fra morgenstunden eller bruges som snack eller et mellemmåltid i løbet af dagen. Spis den fx til din morgenmad toppet med granola, blend den sammen med dine yndlingsfrugter til en lækker smoothie, put den på toppen af dine bananpandekager eller spis den i en skål som en snack i løbet af dagen eller aftenen.

”Syrningskulturerne, som er i vores nye havreprodukter, giver en frisk og syrlig smag, som skaber en skøn smagsmæssig kontrast til sødmen fra enten jordbær eller vanilje. Vores nye produkter giver derfor nye muligheder for både de danskere, der allerede er bekendte med plantebaserede produkter, og dem, der har lyst til at prøve noget nyt,” siger Jan Borup Jensen.

JÖRÐs syrnede havreprodukter med jordbær kan findes i køledisken i Rema1000 fra denne uge. Over de kommende uger kan jordbærvarianten også købes i en række af landets øvrige supermarkeder, mens vaniljevarianten rammer supermarkederne i løbet af marts.

I JÖRÐs plantebaserede serie finder du desuden to forskellige havredrikke og JÖRÐ Spreadable, som er et smørbart produkt lavet på nordisk havre og raps. Fælles for produkterne er, at de er baseret på økologiske råvarer fra den nordiske natur – altid med fokus på smag og kvalitet.

Fakta om JÖRÐs økologiske, syrnede havreprodukter

  • JÖRÐs økologiske, syrnede havreprodukter fås med smag af jordbær eller vanilje og kan nydes som et alternativ til yoghurt.
  • De er baseret på økologiske havre fra nordiske gårde og indeholder ingen kunstige smags- og farvestoffer.
  • Sælges i bøtter med 400 gram.
  • JÖRÐs økologiske, syrnede havreprodukter vil stå på køl i supermarkederne.
  • JÖRÐ er et dansk brand, der udelukkende består af plantebaserede produkter.

Fakta om JÖRÐ

JÖRÐ er et selvstændigt startup-brand i Arla. JÖRÐ består udelukkende af plantebaserede produkter, og alle produkter er inspireret af den nordiske natur. Produkterne er udviklet med den gode smag som omdrejningspunkt og er naturligvis helt fri for kunstige smags- og farvestoffer.

I 2020 lancerede JÖRÐ havredrikkene: JÖRÐ Oat og JÖRÐ Oat & Hemp, og i 2021 så JÖRÐ spreadable dagens lys. Og nu er JÖRÐ altså klar til at udvide den plantebaserede serie med endnu et produkt, nemlig de syrnede havreprodukter, som kan nydes som et alternativ til yoghurt. JÖRÐ planlægger løbende at lancere flere plantebaserede produkter.

Læs mere om JÖRÐ og produkterne her.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663