Arla Foods investerer 210 millioner euro for at sikre førerposition inden for global mozzarellaproduktion

Læs tid
1 min
Arla Foods investerer 210 millioner euro for at sikre førerposition inden for global mozzarellaproduktion
Publiceret
19 marts 2024
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Investeringen i topmoderne teknologi, der placeres på andelsselskabets Taw Valley-anlæg i Storbritannien, gør det muligt for Arla Foods at imødekomme kundernes krav endnu bedre, sikre konkurrenceevne og levere vækst inden for kategorien, som er en del af virksomhedens Future26-strategi.

Arla Foods, som er en af verdens førende producenter af mozzarella, annoncerer i dag sin hidtil største investering i Storbritannien med højteknologisk produktionsudstyr på mejeriet i Taw Valley i det sydvestlige England.

Med de nye produktionsmuligheder vil Arla Foods være endnu bedre rustet til at imødekomme stadigt mere specifikke krav fra nøglekunder og holde trit med den hurtigt skiftende globale mozzarella-branche.

"Vores mozzarella-forretning har oplevet tocifret vækst i løbet af de sidste fem år, og vi har stærke relationer til nøglekunder, især inden for global foodservice, og det er ud fra den meget solide udgangsposition, at vi annoncerer investeringen i dag", siger viceadministrerende direktør og COO, Peter Giørtz-Carlsen, og fortsætter:

"Men vi ved også, at vi skal arbejde hårdt for at fastholde vores position blandt de globale ledere inden for kategorien og levere på vores strategi. Denne investering giver os mulighed for at forblive blandt lederne inden for mozzarella, betjene vores kunder endnu bedre og samtidig forbedre rentabiliteten for vores landmænds mælk".

Innovation møder produktionsekspertise
Investeringen i ny teknologi giver bedre fleksibilitet og innovationsmuligheder for at imødekomme krav fra kunder, som har brug for, at deres mozzarella brunes, smelter eller strækker sig på en bestemt måde. Teknologien omfatter flere patenter og reducerer modningsprocessen fra 14 dage til bare én dag.

"Med denne investering vil Taw Valley blive en topmoderne osteproduktion, og kombineret med vores stærke forståelse for den globale mozzarella-kategori styrker vi yderligere vores forretning", siger koncerndirektør og leder af Supply Chain, David Boulanger.

Den kvalitetsost, der skal produceres på Taw Valley, vil tilføje efterspurgte mængder til Arla Foods' nuværende produktion af mozzarella, og størstedelen af den vil blive eksporteret til globale foodservice-kunder over hele verden og understrege mejeriselskabets rolle som en vigtig global spiller inden for kategorien.

"Dette er et fremragende eksempel på, hvordan vi hos Arla Foods konstant innoverer i vores proceskapaciteter, forbedrer vores effektivitet og driver produktkvalitet for at opfylde vores strategiske ambitioner, skabe vækst og i sidste ende sikre værdi for vores landmænd", forklarer David Boulanger.

Byggeriet forventes at være afsluttet i 2026, og de første produkter fra det nye anlæg vil være klar året efter. Investeringen vil ikke have nogen indvirkning på Arla Foods' to andre mozzarella-produktionsanlæg i Danmark.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663