Fælles udtalelse fra Arla Foods Ingredients og Volac om myndighedsgodkendelse af opkøb
- Læsetid
- 1 min
- Publiceret
- 07 november 2024
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
De britiske konkurrencemyndigheder har godkendt Arla Foods Ingredients’ køb af Volacs Whey Nutrition-forretning. Godkendelsen er afslutningen på et evalueringsforløb, der startede, da de to virksomheder underskrev en købsaftale 18. april 2024.
Luis Cubel, vicekoncerndirektør for Arla Foods Ingredients, udtaler:
”Vi er glade for myndighedernes beslutning i en tid, hvor efterspørgslen efter valleingredienser af høj kvalitet stiger. Det betyder, at vi nu er ét skridt nærmere et signifikant opkøb, der vil konsolidere vores førende position inden for valleingredienser. Nu går vi videre i den formelle proces med opkøbet, og når den er overstået, kan vi kommentere mere på de mange fordele ved at forene disse to store markedsspillere – ikke kun for vores virksomheder, men også for vores kunder og industrien i det hele taget.”
På vegne af Neville-familien, udtaler medejer af Volac James Neville:
”Vi har fra starten vidst, at Arla Foods Ingredients har den fornødne ekspertise og værdier til at tage vores Whey Nutrition-forretning til det næste niveau, og vi er glade for at have nået til dette vigtige punkt i købsprocessen. Det er rigtig godt nyt for Volac Whey Nutrition og for producenter i valleindustrien, at vores to innovative virksomheder har fået grønt lys til at slå sig sammen.”
Arla Foods er Europas stærkeste landmandsejede mejerikoncern, der er opstået gennem en lang række fusioner mellem andelsforeninger, senest fusionen mellem Arla og DMK Group. Som en stor fødevareproducent, der ejes af 11.000 europæiske mælkeproducenter og har 28.000 medarbejdere, står vi bag en række kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®.
Skrevet af