Gammel Knas tager en kort pause - men nye smagsoplevelser venter
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 27 december 2024
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Gammel Knas bliver utilgængelig i en kort periode i 2025. Men frygt ej. Der er masser af andre spændende oste i Arla Unikas sortiment. Også nogen som passer rigtig godt til champagnen nytårsaften.
Arla Unika har besluttet at tage Gammel Knas af hylderne fra uge 2 og til og med uge 6 i det nye år. Det skyldes, at de 10 tons Gammel Knas, der ellers skulle være sendt ud til kunderne lige efter nytår, simpelthen ikke lever op til de høje kvalitetskrav, der er til både smag og tekstur, når det gælder en Arla Unika-ost.
”Selv i en periode med meget høj efterspørgsel på Gammel Knas, vil vi aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Derfor trækker vi den helt af markedet i en kort periode indtil den næste sending er klar,” siger Svenja Troll, direktør for Arla Unika.
Ost og champagne til kongens nytårstale
Men der som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. For pausen er en glimrende mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de mange andre fantastiske Arla Unika oste. Og nytårsaften er en oplagt mulighed for at kombinere et ostebord med champagne.
”Er man vild med Gammel Knas, kan jeg virkelig anbefale folk at prøve Havgus eller Efterglød. Det er begge to oste, som har masser af smag og karakter. Og de vil fungere rigtig godt sammen med champagnen, når vi i år for første gange skal høre kongens nytårstale. Særligt Havgus, der med sin faste tekstur, sprøde proteinkrystaller og fyldige noter af nødder og brunet smør er et interessant og velsmagende match til nytårsboblerne,” siger Svenja Troll.
Om Havgus og Efterglød
Havgus er som Gammel Knas kendetegnet ved sine knasende proteinkrystaller og faste struktur, og så har den en helt særlig smag og fylde.
Efterglød er en økologisk fastost, som har en mild duft af brunet smør, og smagen er balanceret og afstemt med noter af lys karamel, tørret abrikos og ananas. Efterglød har en blød konsistens og en ganske let smuldrende struktur, der bliver cremet i munden.
Arla Unikas oste kan købes ved din lokale ostehandler, i udvalgte supermarkeder med delikatesseafdelinger, Arla Unikas butik i Torvehallerne i København samt på webshoppen arlaunika.dk.
Ostene findes også på caféer og restauranter i hele landet.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.