Arla og andelshavere går sammen om at styrke dansk natur

Læsetid
3 min
Fredag den 19. september lancerer Arla visionerne for et nyt projekt med fokus på natur, vand, biodiversitet og klima. Fredag den 19. september lancerer Arla visionerne for et nyt projekt med fokus på natur, vand, biodiversitet og klima.
Publiceret
18 september 2025
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Fredag den 19. september lancerer Arla visionerne for et nyt projekt med fokus på natur, vand, biodiversitet og klima.

Projektet er bundet op på implementeringen af den igangværende grønne trepart og ambitionen er bl.a. at skabe mere sammenhængende natur og gennemføre forsøg med at dyrke jorden på en anden måde, der kan reducere brugen af kvælstof og medvirke til at forbedre vandmiljøet uden at reducere den mælkemængde, der produceres i området.

Lanceringen finder sted ved Pølmosen nær Kvie Sø, hvor mere end 20 Arla-landmænd i fællesskab ønsker at give biodiversiteten bedre vilkår og skabe mere sammenhængende naturområder via en række initiativer i et udvalgt område i Varde Kommune.

"Arla har en ambitiøs dagsorden, når det gælder den grønne omstilling, og i mange år har Arlas andelshavere fået højere betaling for deres mælk, hvis produktionen på gården var mere klimaeffektiv og giver naturen bedre vilkår. Men det er vigtigt, at vi også får undersøgt, om vi ved at inddrage mange andelshavere i det samme område, kan skabe nye løsninger, som skaber mere plads til vilde dyr -og planter og bedre vandkvalitet, uden at vi reducerer mælkemængden. Hvis vi får succes med det her i Varde Kommune får vi vigtig viden, som vi kan bruge i resten af Danmark og de øvrige lande med Arla landmænd." siger Henrik Lilballe Hansen, landedirektør i Arla Danmark.

Naturen som et vigtigt fokusområde – landmændene tager første skridt
Helt konkret vil de deltagende landmænd i det udvalgte område få kortlagt deres marker af eksperter fra rådgivningsvirksomhederne SEGES og SAGRO.
Det handler både om, hvordan de kan ændre deres produktion til mere regenerative landbrugspraksisser, og om hvor den bedste løsning er for at tage jord ud af drift, så der kan skabes nye områder på naturens præmisser, hvilket er et element i at implementere den grønne trepart.

En af de deltagende andelshavere er Arla-landmand Connie Linde.

"Som landmænd lever vi af, med og i naturen, og derfor synes jeg, at projektet er rigtig spændende. Jeg tror på, at vi kan opretholde mælkeproduktionen, samtidig med at vi gør naturen omkring Kvie Sø endnu mere fantastisk at færdes i. Jeg håber også, at jeg gennem projektet kan få endnu mere viden, som på sigt vil gavne både min bedrift og naturen. Som landmænd er vi jo hele tiden på en rejse mod at blive dygtigere, og det tror jeg også, at jeg bliver af det her projekt,” siger Connie Linde.

Tilfreds mini ster og borgmester
Minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, glæder sig over projektet, og over at Arla tager teten i arbejdet med at finde løsninger på, hvordan produktion og natur kan komplimentere hinanden i fremtiden.

”Målet med trepartsaftalen er jo netop at lave en aftale, hvor vi udvikler den danske fødevareproduktion, samtidig med at der bliver mere plads til naturen. I en tid med global usikkerhed understreges vigtigheden af, at Danmark fortsat producerer verdens bedste fødevarer både til egen befolkning og til verdensmarkedet. Arlas nye projekt har til formål at teste initiativer, der kan øge biodiversiteten, forbedre vandmiljøet og skabe flere sammenhængende naturområder og er derfor helt i trepartsaftalens ånd,” siger Jeppe Bruus.

Vigtige samarbejdspartnere
Også borgmester i Varde Kommune, Mads Sørensen, glæder sig til at se resultaterne og over, at netop Varde Kommune danner rammen.
“Jeg er glad for, at Arla har valgt Varde Kommune til at gennemføre så stort et projekt, og jeg glæder mig til at se, hvor stor en forskel det kan gøre. Samtidig ser jeg Arlas valg som en anerkendelse af det arbejde, vi gør i vores kommune, og jeg ser frem til at samarbejde med både Arla, Arlas andelshavere og alle andre interessenter i lokalområdet om at skabe et projekt, som hele Danmark kan blive inspireret af.”

Det er dog ikke kun staten og Varde Kommune, der er afgørende for projektets succes. Også uddannelsesinstitutioner og civilsamfundets organisationer bliver helt centrale.

For at sikre at alle perspektiver kommer med og at så mange som muligt kan få gavn af den viden, som projektet giver, arbejdes der sideløbende med etablering af en følgegruppe bestående af NGO´er andre uddannelsesinstitutioner og rådgivningsvirksomheder, der på den måde både får mulighed for at følge projektet tæt og at give deres input.

VISIONERNE BAG NATURE CONNECT

  • Mere end 20 landmænd deltager i første fase

  • Fokus på at fremme vilkårene for biodiversitet, skabe mere sammenhængende natur og undersøgelse af, hvordan vandkvaliteten kan forbedres

  • Udviklet i samarbejde med eksperter og lokale naturforeninger

  • Officiel lancering i september 2025 ved Pølmosen ved Kvie Sø.

  • Projektet er delvist bundet op på implementeringen af den grønne trepart, der forhandles, hvor ambitionen er at hjælpe med at komme i mål med denne, ved at skabe mere sammenhængende natur og dyrke jorden på en anden måde uden at reducere den mælkemængde, der produceres i området.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Rune Jungberg Pedersen
Rune Jungberg Pedersen Kommunikationsdirektør Arla Danmark rpeda@arlafoods.com +45 91 31 10 88
Mathilde Bressum
Mathilde Bressum Communications Officer mabyl@arlafoods.com +45 91 31 16 40
Anders Græsbøll Buch
Anders Græsbøll Buch PR & Communication Associate Manager andbu@arlafoods.com +45 91 31 13 29