Fra 1. juni er DMK Group og Arla Foods fusioneret. Læs pressemeddelelsen her

Bradepandepizza family style

1 time 30 min
Arbejdstid: 1 time
Bradepandepizza family style

Vi genopliver bradepandepizzaen, men med et moderne twist. Der er nemlig hvide bønner i dejen og masser af grønt på toppen. Bønnerne gør dejen saftig og lækker. Pizzaen er stor nok til flere slags toppings og rækker til til hele familien og nok også lidt til fryseren. Brug en rest kødsovs og har du ikke helt nok, så stræk den med tomatsauce.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Dej

25 g Smør
3 dl Mælk
25 g Gær
1 dåse Drænede hvide bønner i lage (ca. 240 g)
2 tsk Groft salt
150 g Fuldkornshvedemel
350 g Hvedemel

Fyld

150 g Mozzarellaost i tern
7 dl Tomatsauce eller kødsauce, gerne rester

Topping 1 - BBQ og majs

1½ dl Creme fraiche
2 tsk Barbequekrydderi eller røget paprika
½ tsk Groft salt
150 g Majs
Evt. hakkede syltede jalapenos

Topping 2 - rucola og tomat

250 g Cherrytomater i halve
1 håndfuld Rucolasalat
1 dl Basilikumblade
1 spsk Olivenolie
1 spsk Balsamico glaze
Flagesalt
Friskkværnet peber

Sådan gør du

Dej

  • Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt mælk.
  • Hæld blandingen i en skål og opløs gæren heri.
  • Kør bønnerne til mos i en minihakker eller mos dem godt med en gaffel. Rør bønnemosen ud i mælkeblandingen.
  • Tilsæt salt og de 2 slags mel (hold lidt hvedemel tilbge) og rør dejen godt sammen.
  • Tag dejen ud på bordet og ælt den blank og smidig. Dæk skålen til og stil den til hævning i ca. 30 min.
  • Rul dejen ud på et stykke bagepapir og flyt den over på en bageplade. Fordel kødsovs/tomatsauce og ost på dejen og bag pizzaen i ca. 30 min. ved 200° - varmluft.

Toppings

  • Rør imens fraiche, paprika og salt sammen til topping 1.
  • Vend tomater sammen med rucola og basilikum til topping 2.

Når pizzaen kommer ud af ovnen

  • Kom majs, dressing og evt. jalapenos på den ene halvdel. Kom tomatsalaten på den anden halvdel og dryp med olivenolie, balsamico glaze og drys med flagesalt og peber.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Du kan fint lave dejen dagen før og stille den til hævning i køleskabet, til du skal bruge den.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

582 kJ / 139 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 2,6 g
Protein: 5,1 g
Fedt: 4,8 g
Kulhydrat: 18,7 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

Mad med mere bælg

✨NYHED✨ - download vores nye e-kogebog

14 helt nye opskrifter med bønner og linser – nem inspiration til velkendte hverdagsretter uden at gå på kompromis med smagen

👉 Hent e-kogebogen – og få de nyeste opskrifter og idéer, der gør det nemt at komme i gang med bælgfrugter

Mad med mere bælg
https://www.arla.dk/opskrifter/bradepandepizza-family-style/