Kage med glaze

Giv bedømmelse 1
Giv bedømmelse 2
Giv bedømmelse 3
Giv bedømmelse 4
Giv bedømmelse 5

(51 vurderinger)

60+ min

Kage med gul glaze - til alle os som elsker citronfromage! Glazekagen med pistaciebund smager skønt af citronfromage og den gule glaze gør den til en perfekt påskekage. Ved andre festlige lejligheder kan glazen laves hvid eller en helt anden farve.

Ingredienser

1 kage - ca. 8 stykker

Antal portioner

Pistaciebund

  • 50 g usaltede pistacienøddekerner
  • 75 g ren, rå marcipan
  • 75 g sukker (ca. ¾ dl)
  • 75 g blødt smør
  • 2 æg
  • 2 spsk hvedemel
  • ¼ tsk groft salt

Citronfromage

Sprød kagebund

  • 100 g hvedemel (ca. 1¾ dl)
  • 50 g flormelis (ca. ¾ dl)
  • 25 g mandelmel
  • 50 g koldt smør i tern
  • 1 spsk vand

Glaze

  • 3 blade husblas
  • 150 g sukker (ca. 1¾ dl)
  • 1¼ dl sødmælk
  • 30 g glukosesirup
  • 150 g finthakket hvid chokolade
  • ¼ tsk gul pastafarve

Pynt

  • spiselig blomst
  • hvid chokolade i spåner
  • finthakkede usaltet pistacienøddekerne

Sådan gør du

Sådan gør du

Pistaciebund

Blend pistacienødderne helt fint, fx i en minihakker. Ælt marcipan og sukker godt sammen i en skål og bland pistacienødderne heri. Tilsæt smør og pisk blandingen luftig. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk til dejen er glat. Rør mel og salt i. Spænd et stykke bagepapir fast mellem ring og bund af en springforme (ca. 18 cm i diameter). Hæld dejen i springformen og bag pistaciebunden i ovnen. Lad pistaciebunden køle af i formen og befri herefter kagen fra springformen.

Citronfromage

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps og vend citronskal heri. Varm citronsaften til lige under kogepunktet og tag gryden af varmen. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved, og smelt husblassen i citronsaften. Afkøl husblassen med lidt af æggesnapsen og vend det i resten af æggesnapsen. Pisk fløden til et let skum og vend det forsigtigt i den letstivnede æggeblanding. Hæld ca. ⅔ af citronfromagen i en glat silikoneform (ca. 20 cm i diameter og ca. 7 cm i højden) og stil den tildækket i fryseren i 5-10 min. - til fromagen har sat sig. Hæld imens resten af citronfromagen i en sprøjtepose. Placer forsigtigt pistaciebunden oven på den let stivnede fromage og fordel fromagen i sprøjteposen langs kanten af formen. Stil silikoneformen tildækket i fryseren i mindst 4 timer - gerne natten over.

Sprød kagebund

Bland imens mel, flormelis og mandelmel sammen i en skål. Smuldr smørret i melblandingen. Tilsæt vand og saml hurtigt dejen. Rul dejen tyndt ud (ca. ½ cm) mellem to stykker bagepapir. Stil bunden tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Træk det øverste bagepapir af og læg det nederste bagepapir med bunden på en bageplade. Skær en cirkel ud af bunden (22-24 cm i diameter - lidt større end silikoneformen). Brug en tallerken til at skære efter - fjern den overskydende dej. Bag kagebunden midt i ovnen - til den er gylden. Lad den afkøle på en rist.

Glaze

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 min. Hæld sukker, sødmælk og glukosesirup i en gryde og bring det i kog under omrøring - til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen. Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved, og smelt husblassen i mælkeblandingen. Kom chokoladen i et højt litermål, tilsæt pastafarve og hæld den varme husblasblanding heri. Lad blandingen stå i ca. 1 min - til chokoladen er smeltet. Hold litermålet skråt og før en stavblender langsomt ned i blandingen. Blend glazen til den er helt jævn - hold stavblenderen nede i glazen hele tiden, så der ikke dannes luftbobler. Tag stavblenderen langsomt op igen, hold stadig litermålet skråt. Bank litermålet ned i bordpladen et par gange for at få eventuelle luftbobler op til overfladen og fjern luftboblerne med en ske. Hæld glazen gennem en finmasket sigte over i en kande eller beholder med hældetud. Fjern igen eventuelle luftbobler med en ske. Dæk glazen med husholdningsfilm, så filmen rører glazen. Lad glazen stå på køkkenbordet og afkøle til ca. 35°- tjek temperaturen af og til med et sukkertermometer.

Tag imens citronfromagen ud af fryseren og befri den fra silikoneformen. Placer den frosne kage med pistaciebunden nedad på en rist med en ren bradepande under - til at opsamle den overskydende glaze. Hæld forsigtigt glazen over kagen og lad det overskydende glaze løbe af i 1-2 min. Læg den sprøde kagebund på et fladt serveringsfad. Flyt forsigtigt kagen over på den sprøde kagebund - brug fx to paletknive. Lad kagen tø ved stuetemperatur - det tager ca. 1½ time, eller i køleskabet, hvilket tager 4-5 timer.

Pynt med spiselige blomster, hvid chokolade og pistacienødder lige inden servering.

Bagetid - pistaciebund

Ca. ½ time ved 175° - traditionel ovn.

Bagetid - sprød kagebund

Ca. 10 min. ved 175° - traditionel ovn.

Bemærk

Det er vigtigt at støbe kagen i en glat silikoneform. Hvis du støber kagen i en almindelig springform er det svært at få sider og bund helt glatte, og det er vanskeligt at frigøre den frosne kage fra en almindelig springform.

Tips

Det er vigtigt at være præcis med målene og temperaturen på glazen. Er glazen for varm vil den løbe for hurtigt af kagen - sker dette kan glazen som løber af kagen hældes over kagen igen, så kagen får to lag glaze. Hvis du ikke har et sukkertermometer, kan du bruge et stegetermometer til at måle temperaturen på glazen.

Forbered i god tid

Citronfromagen med pistaciebunden kan laves i god tid og opbevares i fryseren. Den sprøde kagebund kan laves flere dage i forvejen - opbevar den i en lufttæt beholder eller en frysepose.

Næringsindhold

  • Energiindhold for hele retten: 29100 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 15 g
  • Protein: 7 %
  • Kulhydrat: 42 %
  • Fedt: 51 %

Tilbage

Prøv de nye måltidsoste

De fylder godt i maden og i maven på de dage, hvor du gerne vil springe kødet over og ikke gå sulten fra bordet. Ostene er rige på protein, bidrager til den gode samg og gi'r masser af nye muligheder i det kødfri køkken.

Få inspiration her

Nye måltidsoste

Tilbage

Prøv vores opdaterede App

Tusindevis af spændende opskrifter, ugentlige madplaner og smart indkøbsliste samlet ét sted!

Download appen NU!

Gratis App

Print

Kilde: