Citrontærte med marengs

Citrontærte med marengs

1 time
Fryseegnet
Citrontærte - en fransk klassiker! Denne citrontærte er frisk og lækker - med en sprød mørdejsbund, syrlig citroncreme og brændt marengs på toppen! Server citrontærten som dessert eller tilbehør til en kop kaffe eller te.

Sådan gør du

Dej
  • Bland mel og sukker i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen. Saml hurtigt dejen med vand.
  • Tryk dejen ud i en smurt tærteform (ca. 22 cm i diameter). Lad dejen gå halvt op ad formens side.
  • Stil den tildækket i køleskabet i mindst 1 time. Forbag bunden midt i ovnen.
Citroncreme
  • Rør citronsaft og majsstivelse sammen i en skål (som tåler varme – gerne metal eller glas). Rør æg og sukker i.
  • Sæt skålen over vandbad og varm blandingen op ved jævn varme og under konstant piskning, til cremen bliver tyk og fyldig – og skålen lyder hul. Tag skålen af varmen.
  • Pisk straks smørklatterne i en efter en – tilsæt først en ny smørklat, når den forrige er pisket ind i cremen.
  • Hæld citroncremen i den forbagte bund. Bag tærten færdig midt i ovnen (Obs! ved 225°).
  • Når citrontærten er let gylden på overfladen, er den bagt færdig, selvom cremen stadig er meget blød.
  • Lad tærten køle af i formen, på en bagerist. Tag først citrontærten ud af formen, når den er kølet helt af.
Marengs
  • Pisk æggehvider, sukker og citronsaft til en stiv marengs - til sukkeret er opløst, det tager ca. 5 min.
  • Fordel marengsen på tærten med en dejskraber.
  • Brænd marengsen let med en gasbrænder og pynt tærten.
Forbagning
  • 12-15 min. ved 200° - traditionel ovn.
Bagning
  • Ca. 10 min. ved 225°- traditionel ovn.
Mere inspiration

Endnu en meget lækker citrontærte - med sprød bund og uden marengs.

Citrontærte
1 time
Citrontærte
(100)
Velbekomme!
Frysetip

Tærten kan fryses.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13486 kJ / 3223 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1485 kJ / 355 kcal

Energifordeling
Energifordeling Næringsindhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 5,2 % 4,6 g
Kulhydrat: 45 % 39,4 g
Fedt: 49,8 % 20 g

Ingredienser

Dej
Hvedemel
175 g
Sukker
2 spsk
Koldt smør
100 g
Vand
1 spsk
Citroncreme
Friskpresset citronsaft
5 spsk
Majsstivelse, fx maizena
1 tsk
Æg
3
Sukker (ca. 1¾ dl)
150 g
Blødt smør i mindre stykker
100 g
Marengs
Æggehvider
2
Sukker
4 spsk
Friskpresset citronsaft eller eddike
½ tsk
Pynt
Friske citronmelisseblade eller mynte