Store kanelsnegle med hvid hvede

Giv bedømmelse 1
Giv bedømmelse 2
Giv bedømmelse 3
Giv bedømmelse 4
Giv bedømmelse 5

(95 vurderinger)

60+ min

Smukke snoede kanelsnegle lavet med hvid hvede Hvid hvede er et hvidt fuldkornsmel, så dejen indeholder godt med fuldkorn, selv om dejen er helt lys.

Ingredienser

Opskriften gælder for 30 personer

  • 5 dl mælk - lillefingervarmt
  • 50 g gær
  • 125 g blødt smør
  • 1 tsk groft salt
  • 85 g sukker (ca. 1 dl)
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 750 g hvid hvedemel - fintformalet fuldkornshvede

Fyld

  • 125 g blødt smør
  • 85 g sukker (ca. 1 dl)
  • 2 spsk stødt kanel

Pensling

  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk mælk
  • 1/8 tsk groft salt

Pynt

  • perlesukker eller rørsukker

Sådan gør du

Sådan gør du

Hæld mælken i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt smør, salt, sukker, kardemomme og mel (hold lidt mel tilbage). Ælt dejen godt sammen til den er blank og smidig. Lad dejen hæve tildækket i ca. 15 min.

Fyld

Rør smør, sukker og kanel godt sammen.

Del dejen i 2 og rul først den ene portion ud til en firkant (ca. 30 x 45 cm). Fordel halvdelen af fyldet herpå. Fold dejen indover fyldet fra den korteste ende. Fold en gang til så dejen nu måler ca. 30 x 11 cm. Skær dejen ud i 2 cm brede strimler - ca. 15 stk. Sno hver dejstrimmel til den er ca. 20 cm lang og form den til en snegl (fold dejenden ind under sneglen). Læg sneglene på plader med bagepapir og lad dem efterhæve tildækkede i ca. 20 min. Gentag med den sidste portion dej og resten af fyldet. Pisk æggeblomme, mælk og salt sammen og pensl sneglene. Drys dem med sukker og bag dem midt i ovnen. Lad sneglene køle af på en bagerist.

Bagetid

8-10 min. ved 250°.

Næringsindhold, pr.

  • Energiindhold for hele retten: 22080 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 93,5 g
  • Protein: 9 %
  • Kulhydrat: 51 %
  • Fedt: 40 %

Print

Kilde: