Vi behøver ikke pakke det ind. Det ligner et tungevridende ord, specielt med bogstavet ‘ö’. Det udtales næsten som det traditionelle ø vi kender fra det danske sprog.
Selvom Đ’et også ser anderledes ud, så er det blot en ældre udgave af vores traditionelle ‘d’, som i datiden blev brugt i Storbritannien, på Island og Færøerne. Her i skandinavien brugte vi det også, hvorefter det blev erstattet af ‘dh’, og sidenhen det ‘d’ som vi kender i dag.