Gør baristaerne kunsten efter ved at lave kaffe med latte art derhjemme. Det kræver lidt øvelse og den rigtige teknik, men så styrer du til gengæld selv både designet, og hvilken mælk du bruger - så du fx kan nyde en økologisk, laktosefri luksus-latte. Vi har fået en baristas bedste tips + 3 ideer til latte art designs.
Når baristaen på din yndlingscafé nonchalant laver mønstre med blødt mælkeskum over din kaffe, virker det som ingen sag, men alle os, der har prøvet selv, ved, at det kræver både de rigtige remedier, teknik og masser af øvelse at blive rigtig god mælkekunstner. Derfor har vi lavet en guide til dig, der gerne vil lave smuk og cremet latte art derhjemme.
Det ekstra gode ved at lave latte art derhjemme er, at du selv kan styre, hvilken mælk du bruger. Forkæl dig selv med en økologisk mælk uden laktose som Arla® LactoFREE Økologisk Minimælk drik, der har 3,8 gram protein og kun 0,5 gram fedt pr. liter. Den laktosefri minimælk er filtreret, og derefter er der tilsat enzymet laktase, som nedbryder det naturlige indhold af mælkesukker – så du kan nyde den naturlige, friske mælkesmag og samtidig undgå laktosen.
Step 1: Skaf det rigtige udstyr
Godt mælkeskum kræver en god mælkeskummer med det rigtige tryk. Her dur det ikke med de små håndskummere – du skal have fat i en gedigen maskine, hvor mælkeskummeren er en fleksibel metal-”arm”- også kaldet en steam arm - der virkelig kan give din mælk noget skummende mojo. Rigtige connaisseurer kunne desuden aldrig finde på at bruge vand fra hanen, fordi det kalker maskinen til – så er du blandt dem, må du ud og investere i vand med flaske.
Step 2: Hold god hygiejne
Mælkeskummeren er en delikat størrelse, som let blokeres, hvis den ikke renses jævnligt. Og jævnligt betyder hele tiden! Hav en klud ved hånden, og tør skummeren af, hver eneste gang du har skummet – også selv om du laver 10 kopper i træk. Send også en omgang damp ud gennem steam-armen, når du er færdig med at skumme din mælk. Hver gang.
Step 3: Steam mælken
Fyld din mælkekande cirka kvart op med laktosefri minimælk. Det er vigtigt, at den yderste tip af steam-armen kan nå helt ned til mælken. Skru op for steameren, og lad spidsen af mælkeskummeren – altså der hvor luften kommer ud – arbejde på overfladen af mælken i kanden. Hvis du kan høre en sagte, sitrende lyd, er du på rette vej. Hvis mælken begynder at lyde som en aggressiv lille prustende hund, er det, fordi du ikke har givet den nok luft i begyndelsen; og det er netop luften, som skal gøre din mælk lækker og cremet. For at undgå store mælkebobler og ujævn mælkeskum, kan du øve dig i at tilte mælkekanden, mens du skummer mælken op. På den måde får du skabt en rotation, som er nødvendig for lækker og cremet mælk. Det kræver mange forsøg, og det er virkelig en balancegang, så her må øvelse i dén grad siges at gøre mester. Men pludselig har du den og kan instinktivt fornemme, hvornår steameren gør det helt rigtigt. Sluk den igen, når mælken er cirka 55-60 grader varm. Dor at undgå smagen af kogt mælk (eller risengrød) må den maksimalt blive 65 grader varm. Igen: Jo mere du øver, jo bedre en hjemmebarista bliver du.
Step 4: Nu skal der laves mønstre!
Og nu til det sjove: Selve latte art’en. Det er bedst i en rund kop med en stor overflade. Hæld espressoen op i koppen, tag koppen i den ene hånd og mækekanden i den anden, og hæld først lidt af den dampede mælk i kaffen, mens du roterer koppen let frem og tilbage. Hæld langsomt og jævnt, så mælken og kaffen blander sig smukkest. Stop op, når koppen er fyldt cirka halvvejs op – og begynd så på din latte art. Se instruktioner for 3 forskellige designs herunder.