Grøn & laktosefri brunchbowl med granola
Udviklet af Femina

Grøn & laktosefri brunchbowl med granola

De er overalt for tiden - de lækre og sunde brunchbowls, som fylder vores Instagram-feed og får vores tænder til at løbe i vand. Her er en af dem - lavet på mælk uden laktose, lakrids og en masse andre gode sager og pyntet med friske bær og hjemmelavet granola.
Antal personer: 2 Tid: 10 min + afkøling

Det skal du bruge

  • 100 g spinat fra frost 
  • 100 g broccoli fra frost 
  • 1 moden banan 
  • Arla® LactoFREE Letmælk drik
  • 5 g frisk ingefær 
  • 2 tsk. lakridssirup
  • 1 tsk. peanutbutter
  • brombær og hindbær til pynt

Granola:

  • 3 spsk. havregryn
  • 20 g mandler
  • 20 g valnøddekerner
  • 1 spsk. sirup
  • 1 spsk. soltørrede tranebær
  • 2 spsk. kokosflager
Grøn & laktosefri brunchbowl med granola

Sådan gør du

Blend alle ingredienserne til bowlen godt sammen i en kraftig blender i ca. 1 minut. Justér evt. konsistensen med lidt mere mælk.

GRANOLA: Rist havregryn, grofthakkede mandler og valnødder på en tør pande. Tilsæt sirup og tranebær, og rist videre, til havregrynene er let gyldne. Tilsæt kokosflager, og lad dem riste lidt med på panden. Afkøl granolaen på et ark bagepapir.

SERVERING: Hæld den grønne, blendede masse i en skål, og top med granola og bær.