3 latte art designs - Hero
Udviklet af Femina

Fire latte art-designs, du kan lave derhjemme

Gør baristaerne kunsten efter ved at lave kaffe med latte art derhjemme. Det kræver lidt øvelse og den rigtige teknik, men så styrer du til gengæld selv både designet, og hvilken mælk du bruger – så du fx kan nyde en økologisk, laktosefri luksus-latte.

Når baristaen på din yndlingscafé nonchalant laver mønstre med blødt mælkeskum over din kaffe, virker det som ingen sag, men alle os, der har prøvet selv, ved, at det kræver både de rigtige remedier, teknik og masser af øvelse at blive rigtig god mælkekunstner. Derfor har vi lavet en guide til dig, der gerne vil lave smuk og cremet latte art derhjemme.

Lær at lav latte art:

Hjertet

Bryg et espressoshot i et krus. Hæld den steamede mælk forsigtigt ned i espressoshottet – gerne i cirkulære bevægelser. Når kruset er cirka halvt fyldt op, tilter du det den ene vej. Hæld fortsat stille og roligt mælken ud i midten af kruset, mens du holder ’tutten’ på mælkekanden tættere på kaffens overflade. Nu skulle der gerne opstå en hvid plet. Hold kanden stille, mens du hælder videre i den hvide plet, der nu bliver større. Når kruset er ved at være fyldt op, trækker du mælkekanden længere væk fra kruset igen, mens du trækker kanden tværs ned gennem den hvide plet. Det skulle gerne være et fint, hvidt mælkehjerte.

Hjertet
Lær at lav latte art:

Tulipanen

For at lave en tulipan, skal du bruge samme fremgangsmetode som til Hjertet – lav en hvid plet i bunden af kruset og stop med at hælde. Over den hvide plet, du lige har lavet, laver du en ny hvid plet, som er mindre end den forrige og så fremdeles. Når kruset er ved at være fyldt op, afslutter du med en sidste hvid plet, hvorefter du trækker strålen af mælk gennem alle de hvide pletter, som om det var en stilk. Dette mønster kaldes en Tulipan, og jo bedre du bliver til det, jo flere blade kan du lave.

Tulipanen
Lær at lav latte art:

Koen

Klar på en udfordring? Lav Arla LActoFREE koen – se her hvordan!

Koen
LÆR AT LAV LATTE ART:

Rosetta

Med al latte art gælder det faktisk, at det er ’den hvide plet’, du gerne vil have frem og arbejde med – også når du skal lave rosettaen. Tilt koppen og begynd at hælde mælk ud i den ende af kruset, som er længst væk fra dig. Når den hvide plet kommer frem, skal du bevæge din hænd i jævne, bløde bevægelser fra side til side, mens du trækker mælken hen mod dig selv. Når du har fået mælkestrålen fra den ene ende af kruset til det andet, trækker du kanden lidt væk fra kaffens overflade, hvorefter du trækker mælken igennem midten af mønsteret – tilbage mod bunden, hvor den lille plet opstod til at begynde med. Vupti, nu har du lavet en rosetta!

Rosetta

Pro tip!

Det ekstra gode ved at lave latte art derhjemme er, at du selv kan styre, hvilken mælk du bruger. Forkæl dig selv med en økologisk mælk uden laktose som Arla® LactoFREE Økologisk Minimælk drik, der har 3,8 gram protein og kun 0,5 gram fedt pr. liter. Den laktosefri minimælk er filtreret, og derefter er der tilsat enzymet laktase, som nedbryder det naturlige indhold af mælkesukker – så du kan nyde den naturlige, friske mælkesmag og samtidig undgå laktosen.

Laktosefri opskrifter

Arla® Lactofree er en serie af laktosefri produkter, som gør det muligt for dig at nyde den gode smag af mejeriprodukter og samtidig få gavn af mælkens næringsstoffer – uanset om du er laktoseintolerant, eller du gerne vil leve let liv uden laktose. 

Laktosefri opskrifter