Du kan her finde inspiration til sjove lege, hvor der er plads til alle.
Ballondans
Bind en ballon om benet på hvert barn – tænd for musikken og så gælder det ellers om at få trampet alle de andre børns balloner i stykker – imens man passer på sin egen.
Huskeleg
Læg 15-20 små ting under et tæppe. Når tæppet bliver løftet får børnene ca. 30 sekunder til at huske, hvad der er under tæppet. Børnene skal sammen huske, hvad der ligger under.
Sækkeløb
Find store affaldssække frem og giv hvert barn en, som de skal stå i. Del børnene op, så det bliver en stafet, hvor alle skal igennem for at holdet gennemfører legen.