Artikel

Hvordan kommer jeg bedst i gang med at træne?

Hvordan kommer jeg bedst i gang med at træne?

Vi guider dig her med en masse brugbar information, tips og tricks og inspiration til, hvordan du kommer bedst i gang og ikke mindst holder dig i gang. Lær om de bedste rygøvelser, maveøvelser og bliv klogere på blandt andet udstrækning. Du har måske trænet i flere år, måske er træning noget, du gerne vil til at i gang med. Uanset om dit fokus er at komme i bedre form, at tabe dig eller bare blive lidt stærkere, så er det godt at vide, hvad man skal være opmærksom på, for at få det optimale ud af sin træning. Rigtig god fornøjelse med din træning!

Motivationen er ikke altid, hvor drømmene er. Men der er flere måder at booste din lyst og motivation på.

Få en træningsmakker

Det er nemmere at komme ud ad døren, hvis du har en aftale med en veninde, en roomie eller din søster.

Vær realistisk

Hvis du ikke har trænet så meget før, er det vigtigt, at du ikke kaster dig ud i noget, der ender med at være for meget for dig. Følg et program, der både kan lade sig gøre i forhold til tid, men også sted. Følger du for eksempel et træningsprogram, der ikke tager mere end 10-15 minutter og som du altid kan lave, uanset hvor du er, så er sandsynligheden for, at du fastholder din træning langt større. Og regn ikke med din sixpack dukker frem så let som ingenting. Giv det en realistisk rum tid før du kan se større forandringer.

Sæt dig et mål

Når man arbejder hen imod noget specifikt, er det som regel nemmere at holde gejsten. Dit mål kan være alt fra et bestemt antal kilo, du gerne vil tabe dig, det kan være, at du gerne vil kunne tage 10 armstræk eller måske løbe 5 km uden pause. Det er lettere at holde motivationen, når du har et specifikt mål i sigte. Og husk at dit mål skal være realistisk. Du kan ikke træne op til en Marathon på en måned og du kan heller ikke forvente, at du taber dig så hurtigt, som du måske håbede på.

Vær konsekvent

Og det bedste råd: Sørg for at få trænet minimum to gange om ugen i tre uger. Når du har været igennem seks gange træning, kan du sikkert allerede se og ikke mindst mærke resultater, og der er en af de bedte motivationsfaktorer, der findes.