Økodag blev afholdt søndag d. 12. april 2026

Økologiske landmænd inviterede igen i år hele Danmark til at se de økologiske køer komme på græs. Vi ses i 2027.

Smagsprøver til Arlas Økodag 2026

Se hvilke smagsprøver du kunne smage på Arla gårdene til Økodag 2026.

Smagsprøver til Arlas Økodag 2026

Hvor afholdes Økodag?

Den 12. april fejrede vi, at de økologiske køer kommer på græs. Det var en sand festdag for både køerne, børn og voksne. På gårdene var der masser af oplevelser for hele familien og spændende aktiviteter for de mindste. Vi ses igen i 2027.

Hvor afholdes Økodag?

Kom med og se køerne springe

Kun én gang om året, er det muligt at se økologiske køer komme på græs. Om vinteren nyder de økologiske køer varmen inde i stalden.  Men lige så snart det bliver forår, så ved de, at det er tid til at komme ud på marken og på græs igen.​

Når de lukkes ud, så springer de af glæde, og det er en oplevelse for hele familien at se. I Arla fejrer vores landmænd dagen med gæster på gården. 

Køer på en mark i solskin

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg tage min hund med til Økodag?

Kun meget få landmænd tillader hund, så nærlæs gårdens side, for at finde svaret på netop den gård, du vil besøge.

Hvem står bag Økodag?

Økodag arrangeres af Mejeriforeningen i samarbejde med Arla og de andre danske økologiske mejerier Naturmælk, Them Andelsmejeri, Thise Mejeri og Øllingegaard. Eventet blev til i 2005, hvor Økologisk Landsforening startede det i samarbejde med en gruppe økologiske mælkeproducenter og økologiske mejerier. Økodag har fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

Hvorfor er der ikke en gård nær mig?

Vi gør alt hvad vi kan, i samarbejde med Mejeriforeningen og de andre deltagende økologiske mejerier, for at dække danmarkskortet med åbne gårde på Økodag. Men vi kan desværre ikke garantere, at der altid er en deltagende gård i dit lokalområde. Det skyldes, at landmændene m/k deltager og stiller deres bedrift og hjem til rådighed på frivillig basis. Derfor kan du også opleve variation i deltagende gårde fra år til år.

Hvad kan man opleve til Økodag?

Alle gårde lukker køerne ud på græs fra klokken 12.00. Det er en oplevelse for hele familien, at se køerne springe glade ud efter en vinter i stalden. Derudover har hver enkelt gård forskellige andre aktiviteter. Det kan være en halmlegeplads, mini-traktorkørekort, klappe en kalv, salg af kage/kaffe osv. Det er landmanden og hans/hendes familie, der selv står for aktiviteterne på gården, så derfor kan det variere fra gård til gård, hvad man kan opleve. Læs under hver gård, hvad gården tilbyder af aktiviteter.

Kan man opleve det samme på alle gårde?

Alle gårde lukker køerne ud på græs og uddeler smagsprøver på Arlas mejeriprodukter. Andre aktiviteter er forskellige fra gård til gård, da der er forskel på gårde, pladsen på gården, og hvad landmanden har arrangeret af aktiviteter. Se hvad hver gård tilbyder af aktiviteter, under den individuelle gård. 

Hvorfor lukker vi køerne på græs samme dag?

Vi vil gerne gøre det til en oplevelse for alle danskere, at se de økologiske køer komme på græs. Om vinteren nyder de økologiske køer varmen inde i stalden. Men lige så snart det bliver forår og græsset er blevet langt nok til, at køerne kan spise af det, er det tid til at køerne kommer ud på marken og på græs igen. Når de lukkes ud, så springer de af glæde, og det er en oplevelse for hele familien at se.

Læs mere om, hvorfor køerne kommer på græs her.

Hvor lang tid har gårdene åbent?

Gårdene har åbent fra kl. 10 til kl. 14. Køerne lukkes ud klokken 12.00 på alle gårdene. På nogle gårde lukkes de ud i flere hold, så tjek gårdbeskrivelsen, hvis du vil være helt sikker. Kør hjemmefra i god tid, da der ofte kan være kø for at parkere.

Er gårdene tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse?

Er du et menneske med funktionsnedsættelse? Forholdene på gårdene er helt forskellige, så skriv til os på madglad@arlafoods.com, så forsøger vi at finde ud af hvad der kan lade sig gøre.