Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Jeg kan ikke finde…

Hvor kan jeg finde et bestemt produkt?

Af og til kan det være svært at finde bestemte produkter i butikkerne. Det skyldes typisk enten, at produktet er udgået, at produktet er en sommer- eller vintersæsonvare (som kommer tilbage), eller at butikken enten ikke fører produktet eller mangler at bestille produktet hjem. På vores ”Find-butik”-side kan du søge efter et specifikt produkt i dit nærområde og se, hvilke butikker, der senest har haft det på hylden.

Produktet findes i udlandet, hvorfor får vi det ikke i Danmark?

Der er stor forskel på, hvad forbrugere i forskellige lande foretrækker. Vi lancerer af og til produkter herhjemme, som er rigtig populære i andre lande, men som viser sig ikke at være så populære her. Det betyder derfor, at butikkerne ikke er villige til at indkøbe produktet og sætte det på hylderne.

Vi sender dog altid gerne gode forslag videre – kontakt os her.

Hvorfor er produktet udgået?

Når et produkt udgår, er det stort set altid på grund af for lavt salg. Det er dagligvarekæderne selv, der bestemmer, hvilke varer de har på hylderne i deres butikker. Hvis de oplever, at de ikke så godt kan sælge et bestemt produkt, så bestiller de det ikke længere hos os. Nogle produkter er sæsonvarer, og udgår enten hen over vinteren eller hen over sommeren.

Laktosefri

Hvorfor fås produktet ikke i laktosefri variant?

Danmark beskrives som det land med den laveste forekomst af laktoseintolerance, og det påvirker derfor den efterspørgsel, der er på disse produkter i butikkerne. Det betyder også, at vi i Danmark har færre laktosefri produkter sammenlignet med fx vores nabolande. I de seneste år er der dog kommet et langt større udvalg af laktosefri produkter – både fra os og fra andre mejerier. Se vores oversigt over vores laktosefri produkter i Danmark.

Hvad er laktoseindholdet i ost?

Almindelige skæreoste indeholder stort set ikke noget laktose. Indholdet ligger under 0,05 g laktose pr. 100 g. De fleste, som ikke kan tåle mælk og yoghurt med laktose, kan alligevel tåle skæreost i mindre mængder, da laktoseindholdet er minimalt. Vi kan dog desværre ikke sige, om det også er gældende for dig.

Selvom der findes så lavt et indhold af laktose i almindelige skæreoste, så er det ikke lovligt at mærke dem som laktosefri i Danmark. I andre lande er lovgivningen på området anderledes, og producenterne må derfor gerne mærke almindelige skæreoste som laktosefri.

Hvor der i Danmark skal være mindre end 0,01 g laktose pr. 100 g før produktet må stemples som laktosefrit, må man i Tyskland mærke produkter med 0,1 g laktose som laktosefri. I Norge er det nu også lovligt at mærke almindelige skæreoste med laktosefri.

Hvis du er i tvivl om indholdet af laktose i de enkelte laktoseholdige produkter, så kan du se en oversigt her.

Mælk

Hvorfor er Arla 24 mere end 24 timer gammel i min dagligvarebutik?

Der kan være flere grunde til, at man ser flere dage gammel mælk i butikken. En årsag kan være, at butikken har et mål om ikke at løbe tør for mælk. Derfor bestiller butikken mælk hjem, så der burde være nok mælk til alle kunderne hele dagen. Det kan naturligvis være svært for butikkerne altid at ramme helt nøjagtigt, da de ikke kan vide på forhånd, hvor meget mælk der bliver solgt den enkelte dag.

Det er meget vigtigt for os at kunne levere frisk mælk til forbrugerne. Derfor har butikkerne mulighed for at bestille mælk hver dag. Vi ved, at de forsøger at have så frisk mælk som overhovedet muligt i butikkerne, da det også kun er positivt for dem, når kunderne er tilfredse. 

Hvorfor er mælken sur?

Mælk er et levende produkt og er derfor meget følsom over for temperaturudsving. I Danmark anbefales det, at mælk skal opbevares ved højst 5°C. Opbevares mælken for varmt udvikles der bakterier i mælken, som før eller senere vil gøre mælken sur. Hvis mælken udsættes for varme, kan den blive gammel før tid - også selvom den ikke har været åben.

Det er vigtigt, at mælken opbevares korrekt under hele ”kølekæden” (mejeri-butik-forbruger). Husk evt. at tjekke dit køleskab med et termometer. Der er desuden forskel på, hvor i køleskabet du opbevarer mælken. Der vil altid være varmest i køleskabslågen og koldest inde på hylden.

Hvorfor er kakaomælken sur?

En utæthed i emballagen vil kunne gøre det muligt for bakterier at komme ind i kartonen. Det betyder, at kakaomælken bliver usteril. En usteril kakaomælk giver ofte en sur og ubehagelig smag og en klumpet konsistens.

Årsagen til et hul i emballagen kan skyldes fejl på mejeriet, skader opstået under transport eller ved stød og knæk, som kartonerne kan få i butikken eller i indkøbskurven.

Der er ikke nogen sundhedsskadelig fare ved at komme til at drikke en sur kakao, men det kan være en meget ubehagelig smagsmæssig oplevelse.

Hvad betyder ESL behandling?

ESL, står for ”Excented shelf life” og er en varmebehandlingsteknik på lige fod med UHT behandling og lavpasteurisering. Teknikken sikrer, at den naturlige mælkesmag bevares samtidig med, at mælken kan holde sig længere end almindelig mælk, der er blevet lavpasteuriseret.

I Danmark har man traditionelt produceret lavpasteuriseret mælk, mens man i udlandet ofte har UHT behandlet mælken. UHT behandlingen kan desværre resultere i en mælk, der har en lidt kogt smag, hvilket skyldes en kraftig nedbrydning af mælkens proteiner.

Ved lavpasteurisering opvarmes mælken typisk til 72 grader i 15 sekunder, hvor efter mælken nedkøles til 5 grader.

Ved ESL behandling opvarmes mælken typisk til 128-135 grader i 0,5-2 sekunder.

Ved UHT opvarmes mælken typisk til 135 grader i 1-3 sekunder.

Arla producerer flere ESL produkter, fx laktosefri minimælk drik til det danske marked og Cravendale®, som bl.a. sælges i England og Spanien. 

Hvad er tilsætningsstoffet E471?

E471 er en emulgator, som binder fedt og vand sammen. Arla anvender E471 i kakaomælk og i dette tilfælde er E471 vegetabilsk.

Hvorfor er jeres økologiske mælk homogeniseret?

Vi har tidligere i en periode haft en økologisk minimælk på markedet, som var uhomogeniseret. Mælken, der hed Arla Harmonie Nostalgi, udgik desværre på grund af for lavt salg, så noget kan tyde på, at forbrugerne ikke foretrækker uhomogeniseret økologisk Arla-mælk. 

Arlas økologiske let- og sødmælk er uhomogeniseret, fordi fedtprocenten er så høj, at det er nemt selv at homogenisere den ved at ryste den. Alt skummetmælk er uhomogeniseret, fordi mælken er så fedtfattig, er det ikke er nødvendigt at homogenisere. 

Hvorfor er der sorte prikker i mælken?

Der er højst sandsynlig tale om det, vi kalder påbrændt protein. Fejlen er opstået ved emballering af mælken, hvor en af tappemaskinerne desværre ikke har været indstillet korrekt. Når kartonerne forsegles, bliver kartontoppen varmet op med varm luft (ca. 400 C), inden den presses sammen. Hvis tappemaskinen ikke er indstillet korrekt, er der mulighed for, at noget af mælken kan brænde fast, så proteinen forkuller og havner i mælken. Det er uskadeligt, men vi modtager meget gerne reklamation på produktet.

Er mælk slimdannende?

Hvis man har astma eller er forkølet, kan spyttet (slimhinderne) føles tykkere, når man drikker mælk. Men at drikke mælk medfører ikke en øget slimproduktion. Forældre til børn med astma kan være tilbageholdende med at inkludere mælk i barnets kost, men der er ikke videnskabelig opbakning bag at mælk skulle forårsage slimdannelse. 

Giver mælk bumser?

Det kan hverken be- eller afkræftes om mælk giver bumser. Det lader til at et højt indtag af mælk er associeret med flere bumser. Men hvorvidt denne association er reel eller ej, kan ikke bekræftes videnskabeligt på nuværende tidspunkt, eftersom der ikke er gennemført kliniske studier på området. 

Hvad vejer en liter mælk?

1 liter mælk vejer cirka 1,03 kg.

Det skyldes, at mælk har en densitet på 1,028-1,035 gram pr. milliliter, afhængigt af mælketype. Massefylden er altså lidt højere end den er i vand, fordi der i mælk blandt andet er fedt. Derfor vejer 1 liter mælk lidt mere end 1 kilo.

Yoghurt og syrnede produkter

Hvorfor bruger I aspartam i jeres produkter?

Når vi vælger aspartam til Cheasyprodukterne, så er det for at give en mulighed for at vælge en sukkerfri frugtyoghurt. Men produkternes sikkerhed går selvfølgelig forud for alt andet, og vi har valgt aspartam som sødestof, blandt andet fordi aspartam er et af de bedst undersøgte sødestoffer på markedet.

Aspartam er godkendt som sødemiddel både af Fødevarestyrelsen og af den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed, EFSA. EFSA gennemgår løbende al den uvildige forskning som findes på verdensplan.

Aspartam er opbygget af to naturligt eksisterende aminosyrer, phenylalanin og asparaginsyre. Aspartam forekommer ikke naturligt i sin kombination, men de to aminosyrer findes naturligt i protein fra fx kød, fisk, ost, æg, frugt og grøntsager. I naturen optræder de to aminosyrer altid sammen med andre aminosyrer, men når de isoleres fra de andre og sættes sammen, giver de en sød smag. Måden hvorpå de sættes sammen hedder methylering, hvilket betyder, at en methylgruppe tilsættes.

Det er korrekt, at aspartam under nedbrydningen i kroppen frigiver træsprit (methanol). Det gør frugt og mange andre fødevarer også, og endda i meget større mængder end det er tilfældet for aspartam. Den mængde methanol, der frigives fra aspartam er helt uden sundhedsmæssig betydning.

Methanol kan gøre skade, hvis det indtages i ekstremt høje doser som f.eks. ved indtagelse af hjemmefremstillet alkoholsprit. Baseret på videnskabeligt data konkluderer EFSA, at indtag af methanol fra aspartam ikke har nogle skadelige effekter eftersom methanolen udgør en meget lille mængde.

Hvilke sødemidler bruger I i frugtyoghurten – og hvorfor?

Hos Arla tilbyder vi produkter i alle spektra - fra naturelprodukter til sukkerholdige produkter, da der findes mange forskellige behov, som vi forsøger at tilfredsstille med vores produktsortiment.

Som hovedregel man man sige, at serierne Cultura, Harmonie, Kløver og Arla Protein er sødet med almindeligt sukker.

Ønsker man sukkerreduceret frugtyoghurt, er der to muligheder:

  • Cheasy, som er sødet med aspartam, og henvendt til diabetikere og andre, der gerne vil reducere deres energiindtag.
  • Yoggi, hvor vi søder med en kombination af stevia og sukker, hvilket giver en yoghurt, som er reduceret med 30% sukker. 

Generelt arbejder vi på at reducere sukkerindholdet i vores yoghurter, men vi er også opmærksomme på, at vi ikke må gå på kompromis med smagen. 

Hvorfor bruger I ikke stevia i flere produkter?

Stevia er et forholdsvis nyt sødemiddel, som blev godkendt til brug i EU i 2011, men andre steder i verden, blandt andet i Japan, har man brugt stevia som sødemiddel i mange år. Sødemidlet, der udvindes fra steviaplanten, bærer det formelle navn steviol glycosid (E960), og er cirka 300 gange sødere end sukker. Til gengæld indeholder sødemidlet i sig selv ingen kalorier. Sødemidlet har en lille bismag af lakrids, og når det kommer i yoghurt, er det derfor nødvendigt at søde med en lille smule sukker for at afbalancere smagen, og det er også en af grundene til, at vi ikke bruger stevia i alle produkter med sødemiddel.

Vi har valgt at bruge stevia i vores Yoggi-serie, som derfor indeholder 30% mindre sukker end en almindelig yoghurt. 

Hvorfor bruger I majsstivelse i jeres produkter?

Vi anvender majsstivelse i blandt andet frugtyoghurt. Det er ikke tilsat selve yoghurten, men derimod frugten for at stabilisere den. Det er efter samme princip, som når man laver hjemmelavet syltetøj. Her tilsætter man også typisk pektin og/eller stivelse for at give konsistens i syltetøjet. Ellers har man "bare" en blanding af saft og bær, som ikke er særligt velegnet til at smøre på brødet. På samme måde vil det ikke være muligt at få en homogen fordeling af frugten i yoghurten, hvis ikke der er stivelse i frugten. 

Kan man købe müslien fra yoggi, cheasy og cultura top cuppen særskilt?

Nej, det kan du desværre ikke.  Den müsli, som er i det enkelte produkt, er udviklet specielt til det pågældende produkt. Vi kan desværre ikke oplyse et sted, hvor den kan købes.

Kan man erstatte ét syrnet produkt med et andet?

Du kan sagtens udskifte de forskellige syrnede produkter med hinanden. Du skal bare være opmærksom på, om konsistensen er forskellig. Anvender du fx produktet til bagning, og du udskifter et tykt produkt med et tyndt produkt, vil dejen blive mere fedtet. I sådanne tilfælde kan du med fordel reducere lidt i det syrnede produkt.

Hvis du ønsker at anvende et syrnet produkt i en varm ret, er det vigtigt, at de magre syrnede produkter (fra 18% og ned efter) tilsættes et bindemiddel i form af enten majs- eller hvedemel. Brug 1 spsk. bindemiddel pr. 100 gram for at modvirke, at retten bliver grynet/skiller ved opvarmning.

Halal og Muhammed

Hvad har I at sige om Muhammedkrisen?

Vi har siden forbrugerboykotten i 2006 fået rigtig mange henvendelser fra medier, forfattere, studerende og andre, der ønsker kommentarer på forskellige aspekter af den efterhånden gamle sag. Vi har valgt af princip ikke længere at kommentere sagen, da vi mener, der er løbet meget vand under broen siden da.

Er Arlas produkter halal?

Ja, langt størstedelen af Arlas produkter er halal. Halal betyder ”tilladt” på arabisk, og ordet dækker primært over, om produktet består af eller har været i kontakt med svinekød og/eller alkohol.

Nogen gange forbinder man ordet halal med halal-slagtning, men det har ikke noget med produktion af mejeriprodukter at gøre. Det er sådan med animalske produkter (som mejeriprodukter jo er), at der godt kan opstå tvivl, om produktet er halal eller ej. Ordet "halal" bare betyder "tilladt". Det vil sige, at alt frugt og grønt er halal, en cola er halal, mel, ris, pasta, brød er halal etc.

Halalslagter i jeres køer?

Nej. Vores køer er opdrættet til at blive malket, det er ikke vores primære formål at slagte dem

Hvorfor er Arla halalcertificeret?

I Mellemøsten og i vestlige lande med store muslimske befolkningsgrupper, fx England, er halal-certificeringen en form for ekstra sikkerhed for, at produkter ok for muslimer at indtage. Som eksportør er vi nødt til at følge de behov (og den fødevarelovgivning), som forbrugerne har på de respektive markeder - ligesom udenlandske eksportører skal følge den danske fødevarelovgivning med deres produkter i Danmark.

Hvad vil det sige, at Arlas mejerier er halalcertificerede?

For at få et halalcertifikat skal man igennem en proces med medfølgende audit. Det varetages af en privat virksomhed, som er specialiseret i at udstede den her type certifikater. Halalcertificering er at betragte som et kvalitetscertifikat på lige fod med fx ISO, bare gældende i Mellemøsten

Bliver pengene for halalcertificeringen sendt til Saudi Arabien / støtte til World Muslim League etc?

Nej. I vores tilfælde er det europæiske virksomheder, der står for certificeringen, og pengene går ikke nogen steder hen, men bliver i den pågældende virksomhed. Vi bruger forskellige virksomheder alt efter hvilket mejeri, det drejer sig om, men alle er europæiske og opfylder de samme leverandørkrav, som alle vores andre leverandører, også hvad angår korruption etc. Vi betragter halalcertificering helt på lige fod med alle andre certificeringer, som fx ISO. 

Er Arlas produkter halalmærkede?

Nej. Der har tidligere været et halalmærke på enkelte Lurpak-produkter til nogle eksportmarkeder, fordi forbrugere i de pågældende lande efterspurgte det. Men i forbindelse med et større re-design af Lurpaks emballage for et par år siden, blev disse mærkninger fjernet igen. Formentlig fordi den efterspørgsel ikke længere var aktuel. 

Emballage

Hvorfor bruger I skruelåg på den grønne karton?

Vi anerkender, at der kan være en miljømæssig problemstilling i forhold til at anvende skruelåg,

men CO2-besparelsen på den grønne karton kommer netop fra den plast, som kartonen består af. I den grønne karton har vi erstattet det almindelige plast (overfladebelægning og skruelåg) med fornybar plast. Du kan læse mere om den grønne karton her.

Vi gør det i erkendelse af, at forbrugerne er meget glade for lågene, og at de derfor er kommet for at blive. Lågene gør det nemmere at opbevare mælken, og kartonen er mere hygiejnisk (ingen fedtfingre eller størknet mælk i direkte kontakt med kartonåbningen).

Da lågene er meget populære, skal vi finde på nogle løsninger, der gør at lågene kan blive på kartonerne, samtidig med at vores emballage bliver mere og mere miljøvenlig. Den nye karton er et skridt på vejen, men vi arbejder videre med at reducere miljøpåvirkningen i vores plastik.

Vi indsamler i øvrigt låg med vores Brug Låget program.

Hvorfor kan alle kartoner ikke være grønne?

Det kan man faktisk godt sige, at mange kartoner til en vis grad allerede er. Den grønne karton er nemlig produceret ud fra det såkaldte ”Mass balance” princip, som du kan læse mere om her, så derfor kan der i teorien være fornybar plast i alle vores kartoner. Omkostningerne er større på fornybar plast, og derfor vil vi foreløbig gerne lige teste konceptet i en periode, inden vi beslutter os for, om vi skal øge mængden af bioplast og dermed markedsføre endnu flere kartoner som grønne.

Hvorfor trykker I farve på den grønne karton for at få den til at se genbrugsagtig ud?

Pappet i kartonen er FSC mærket, men det er ikke genbrugspap på grund af nogle hygiejnemæssige aspekter. Men uanset om det nu havde været genbrugspap eller ej, så ville det have været hvidt på ydersiden. Da det ville se lidt anonymt ud, hvis alle kartoner var hvide, har vi (og alle andre mejerier) derfor på alle kartoner et farvetryk med et design af den ene eller den anden art. Da vi i sin tid kørte forbrugertests på "Den grønne karton", syntes vores forbrugerpanel, at det grålige genbrugsdesign var det bedste til den her type karton. 

Hvorfor vejer produktet ikke dét, det skal?

Et produkt skal helst veje dét, som står på emballagen. Dog er det lovgivningsmæssigt fastsat, for produkter, der vejes elektronisk (E-vejning), at vægten må svinge inden for et snævert interval, så længe gennemsnitsvægten for det samlede parti ikke ligger under det, der er angivet på emballagen. Det betyder i praksis, at man som forbruger kan være heldig at få et produkt, der vejer lidt over gennemsnittet, og man kan være uheldig at få fat i et produkt, der vejer lidt under. Er vægtforskellen betydelig, er man altid velkommen til at kontakte os her.

Hvad betyder ”Mindst holbar til”?

Mindst holdbarhedsdatoen er gældende for uåbnede produkter. Og kun hvis produktet er blevet opbevaret korrekt i hele ”kølekæden” fra mejeri, transport, butik og hos forbrugeren.

Når produktet er blevet åbnet, gælder en anden holdbarhed, som vil være beskrevet på alle friskvarer.

Det er altid vigtigt at opbevare mejeriprodukter på køl. Hvis en mælk fx har stået på køkkenbordet under morgenmaden, vil kølekæden være brudt, og der vil gå noget tid, før mælken igen er kølet ned til de anbefalede 5°C. Derved påvirkes kvaliteten og holdbarheden.

Der findes ingen dokumentation for, at et produkt ikke kan anvendes efter MHT-datoen. Som forbruger bør man stole på sin egen fornemmelse. Så længe lugt, smag, udseende og konsistens er god, vil det være ok at anvende produktet.

Hvorfor står mht på den folie, der rives af et produkt?

Den holdbarhedsdato, der står stemplet på folien, som rives af produkter med folie, er kun gældende så længe produkter IKKE er åbnet. Når først folien er revet af, gælder en holdbarhed på typisk 4-6 dage, som det står skrevet på siden af bægeret.

Man har derfor ikke noget at bruge den stemplede holdbarhedsdato til, når produktet er åbent. Det er årsagen til, at den er stemplet på folien, som man typisk smider ud.

Diverse

Producerer Arla også supermarkedernes egne mærker?

Arla leverer til nogle af supermarkedernes egne mærker (også kaldet private label). Det fungerer som regel på den måde, at supermarkederne indgår en 1-årig kontrakt med en leverandør om at levere et produkt til deres mærke. Det kan fx. være Coop's X-tra mælk, Aldi's rejeost eller Dansk Supermarkeds Egelykke.

Hvert år er kæderne ude for at indhente tilbud hos leverandørerne for at se hvem, der kan levere det ønskede produkt. Produktet kan derfor skifte producent, så næste gang er det måske et andet dansk mejeri eller måske et udenlandsk mejeri, som producerer produktet.

Arla Foods ejer ikke det samlede produkt, men producerer det blot for supermarkedskæden.

Det er kæden selv, der ejer produktet og bestemmer, hvad der skal stå på emballagen, og hvilken recept produktet skal laves efter. På den måde er det kæden, der står som afsender på emballagen. Det eneste, som loven kræver i forhold til de produkter, som Arla laver, er, at der står på emballagen hvilket mejeri, der har produceret produktet. Det kunne fx være M 189 (Birkum mejeri). På den måde, vil du som forbruger altid kunne finde tilbage til, om produktet produceres af et af Arlas mejerier.

 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over danske mejerier med tilhørende mejeri-nummer. Har du oplevet problemer med et private label produkt, kan du altid reklamere hos Arla, eller du kan henvende dig i butikken med produkt og bon.

Vil Arla være sponsor?

Arla indgår ikke sponsoraftaler, men udelukkende partnerskaber, der kan fremme vores overordnede mål om at skabe bedre fødevarevaner for næste generation.

Et af vores initiativer har været etableringen af Arla Fonden, som er en selvejende fond, der arbejder med at give almen maddannelse og sundere livsstil til børn og unge.

Det sker bl.a. gennem lejrskoleprojektet MADlejr. Det er muligt for 6.-7. klasser at søge om lejrskoleophold. Læs mere på www.madlejr.dk. Det er ikke muligt at søge Arlafonden om midler.

Et andet initiativ med fokus på fødevarevaner er partnerskabet med Team Danmark og Danmarks Idrætforbund.

I partnerskabet arbejder vi på at sætte fokus på sundhed og kost i forbindelse med sport ved blandt andet at få flere sunde produkter på menukortet i cafeterierne i de sportshaller, svømmehaller og idrætsanlæg.

Partnerskabet indebærer samtidig, at Arla donerer et beløb til Team Danmark og Danmarks Idrætforbund. Beløbet er baseret på salget af et mejeriprodukt, anbefalet af Team Danmark i forbindelse med sport, og skaber således fokus på sund kost i forbindelse med motion.

Arla uddeler på den baggrund ikke sponsorater til hverken enkeltpersoner eller organisationer.

Må jeg sende en uopfordret ansøgning?

Arla modtager ikke uopfordrede ansøgninger, men du er velkommen til at lægge dit CV ind i vores jobbank, og holde dig orienteret om ledige jobs på vores hjemmeside.

Hvor meget calcium er der i produktet?

Vi har ikke en oversigt over alle næringsstoffer i vores produkter. DTU Fødevareinstituttet har, på følgende hjemmeside, en database over fødevarer og deres næringsindhold.

http://frida.fooddata.dk/

Kan du ikke finde det produkt, du leder efter, er du velkommen til at kontakte os her.

Ost

Hvorfor er der så få rejer i BUKO rejeost?

Ved fremstilling af rejeost hældes rejerne hele ned i en stor ostemasse. Ostemassen blandes, og derved er der en del rejer, der går i stykker. Samtidig fordeles rejerne, så der i alle bægre er de lovede 10% rejer. På trods af stikprøver kan det ske, at nogle af rejerne bliver for findelte, så de ikke kan ses i osten, men stadig giver den gode smag. Antallet af rejer kan variere fra bæger til bæger. Vi kan desværre ikke sikre, at rejerne fordeles, så der kommer 1, 2, 3 eller flere rejer i hvert bæger. Det kan ikke lade sig gøre med den nuværende teknik.

Hvad er osteløbe?

Osteløbe er et enzym udvundet af kalvemaver eller fra vegetabilske mikroorganismer, hvor tilsætningen af løbe gør, at mælken kan stivne og få den faste konsistens, som vi kender hos ost. Osteløbe påvirker også nedbrydningen af protein, som har betydning for ostens smag.

Osteløben, vi bruger, er udvundet af kalvemaver eller vegetabilsk osteløbe. Du kan derfor være helt sikker på, at der ikke er svin i den osteløbe, vi anvender.

Hvilke produkter indeholder vegetabilsk osteløbe?

Herunder finder du en liste over de produkter, der indeholder vegetabilsk osteløbe:

Protein:
Arla Protein Skyr Blåbær & Jordbær, 500g
Arla Protein Skyr Hindbær Top Cup, 280g
Arla Protein Skyr Pære & Banan, 200, 500, 1000g

Arla
Cheddar Skiveost, 200g
Emmentaler, 475g
Emmentaler skiveost, 200g
Havarti Jalapenos Skiveost 55+, 200g,
Havarti Jalapenos 55+, 475g
Kronekilde ML 45+, 900g
Modnet Havarti, 475g
Puck UF Middelhavsinspireret ost, 500g
Øko ML skiveost, 165g, 470g
Øko Skyr Mango/vanilje, 450g
Øko Skyr Naturel, 450g

Castello
Aged Emmental, 300g
Aged Havarti, 400g
Black, 150g
Blue økologisk, 150g
Burger blue
Cheddar Extra matured, 350g
Cheddar matured, 350g
Creamy Blue, 20g, 150g
Creamy Mild, 150g
Creamy white, 20g, 150g, 300g
Creamy white med chili, 150g
Danablu 50+, 125g
Danablu Guld Skiveost, 125g
Saga Classic, 200g
Selected Golden Amber
Selected Nordic dill, 165g
Selected smoke & ash, 165g
Selected vintage BW
Tistrup Mellemlagret, 650g
Tistrup Kraftfuld Lagret, 600g
Tistrup stærk ekstralagret, 600g
White med grøn peber, 150g
White med trøffel, 150g
Økologisk brie, 150g

Karolines Køkken
Hytteost 4%, 450g
Hytteost, økologisk, 200g, 450g
Salatost i blok, 200g
Salatost i tern, 200g, 400g
Salatost i tern med chili og rød peber, 200g
Salatost i tern med persille og hvidløg, 200g
Revet mozzarella, 200g, 400g, 800g
Mozzarella i tern, 175g
Pasta- og gratineringsost, 175g
Pizzaost, 175g
Pizzatopping, 200g, 400g
Tex Mex, 175g
Skyr, 0,2%, 500g

Klovborg
Havarti 16% (30+), 400g
Havarti 38% (60+), 400g
Mild
Mellemlagret
Mellemlagret m. kommen
Mellemlagret, samsø
Lagret
Ekstralagret

Laktosefri
Hytteost, 4%, 250g
Skyr Mango/vanilje, 450g
Skyr Naturel, 450g

Unika
Karamel Sten
Gnalling
Gammel Knas
Rød Løber
Den hvide dame
Høgelundgaard
Sirius
Krondild

Cheasy
Hytteost 1,5%, 250g, 500g
Mild Skiveost 10%
Mild 13%
Mellemlagret 13%
Revet mozzarella 13%, 150g
Salatost i tern 3%, 200g
Skyr m. blåbær/solbær, 500g
Skyr m. Hindbær/rabarber, 500g
Skyr m. hindbær, 150g
Skyr m. pære/vanilje, 500g, 1000g
Skyr m. vanilje, 1000g
Skyr Naturel, 1000g
Skyr m. skovbær, 1000g
Skyr m. vanilje top cup, 170g
Skyr-yoghurt m. kokos, 1000g
Skyr-yoghurt m. æble/kanel top cup, 170g
Skyr-yoghurt m. mango/banan, 1000g
Skyr-yoghurt m- blåbær/vanilje, 1000g
Skyr-yoghurt m. hindbær/granatæble, 1000g
Skyr-yoghurt m. æble/kanel, 1000g

Høng
Gyldenrød
Klosterkrone
Råhvid

Riberhus
Mager Mellemlagret 30+
Mellemlagret m. kommen
Mellemlagret
Økologisk mellemlagret
Lagret
Ekstralagret
Historiske oste 1950
Historiske oste 1960
Mesterstykke 01 Aromatisk og fyldig
Mesterstykke 02 Røget og harmonisk

Kids
Kids ostestick

 

 

Andelsstrukturen

Hvem ejer Arla?

Arla er et andelsselskab, som er ejet af de landmænd, som producerer mælken.

Hvad vil det sige, at Arla er et andelsmejeri?

At være et andelsmejeri betyder, at mejeriet er ejet af andelshaverne – i dette tilfælde landmændene. Hver andelshaver har én stemme i forhold til de demokratiske beslutninger og afstemninger, som finder sted. Det vil sige, at alle har lige meget indflydelse, uanset hvor stor landmandens gård er, og hvor meget mælk vedkommende producerer.

Hvilke beslutninger er landmændene med til at træffe?

Landmændene kan via deres kreds og region deltage i mange diskussioner og beslutninger. Den vigtigste beslutning er dog valget af medlemmer til Arlas bestyrelse og repræsentantskab. Der er 15 landmænd med i bestyrelsen og 179 i repræsentantskabet. Det er Arlas repræsentantskab, der bestemmer den afregningsmodel, som Arlas bestyrelse hver måned anvender for at justere prissætningen på mælken.

 

Hvordan bliver en mælkebonde andelshaver hos Arla?

Alle mælkeproducenter kan bede om medlemskab af Arla Foods amba. Når man søger om medlemskab, får man tilsendt en tilslutningserklæring, som skal udfyldes og underskrives. Man betaler et indskud på 15.000 kroner og skal derefter godkendes i Arlas kvalitetsprogram Arlagården. Derefter er man andelshaver i Arla på lige vilkår med de andre medlemmer. 

Hvad sker der, hvis en landmand ikke vil være med i Arla længere?

Hvis en landmand ønsker at melde sig ud, foretager vedkommende en skriftlig udmeldelse inden d. 31/8 hvert år. Landmanden har dog leveringspligt indtil d. 31/12 samme år. 

Hvad sker der, hvis en Arla-landmand går konkurs?

Hvis Arla får besked om, at en andelshaver er meldt konkurs, udtræder andelshaveren automatisk af Arla. Afregningen for mælken sendes til den advokat, der varetager konkursboet, så længe mælkeproducenten stadig producerer mælk.  

Afviser Arla landmænd, der gerne vil være en del af Arla?

Arla i Danmark må på grund af regler fastsat af konkurrencemyndighederne ikke afvise en dansk mælkeproducent, der står uden mejeri, hvis vedkommende opfylder minimumskravet om at producere 50 kg mælk om dagen. Når producenten er indtrådt som andelshaver, skal han/hun selvfølgelig leve op til Arlas kvalitetskrav med mere. Det sker meget sjældent og kun i meget graverende tilfælde, at en mælkeproducent bliver ekskluderet fra Arla for brud på vedtægterne. I så fald er det en beslutning, der træffes af landmændenes repræsentantskab.

Hvad sker der med Arlas overskud?

Når regnskabsåret slutter, er det op til landmændenes repræsentantskab (der består af landmænd og enkelte medarbejderrepræsentanter) at beslutte, hvordan overskuddet skal anvendes. De afgør, hvor stor en del af overskuddet der skal udbetales til landmændene som efterbetaling, og hvor meget der skal geninvesteres i Arla.

Hvem bestemmer topledelsens løn?

Arlas topledelse er ansat af virksomhedens bestyrelse, som primært består af landmænd. Det er bestyrelsen, som forhandler kontraktforhold med ledelsen.

Hvordan kan jeg som forbruger støtte landmændene?

Du kan købe mejeriprodukter fra Arla eller et andet mejeri, hvor du er sikker på, at indtjeningen går direkte tilbage til landmændene. For at hjælpe dig som forbruger er en lang række Arla-produkter mærket ”Ejet af landmænd”. Så er du ikke i tvivl.

Tal og Statistik

Hvor mange andelshavere har Arla?

Arla har cirka 11.000 andelshavere i Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Holland, Belgien og Luxembourg. Alene i Danmark er der cirka 2.800 andelshavere.

Hvor stort er Arla i forhold til andre mejerier?

Arla er verdens fjerde største mejerivirksomhed og det største økologiske mejeri i verden. 

Hvor mange køer har Arlas landmænd?

Det er meget forskelligt, hvor mange køer Arlas landmænd har. Den landmand i Arla i Danmark, der har færrest køer, har under 10. Den landmand, som har flest køer, har flere end 2.300. I gennemsnit er der 175 køer pr. landmand.

Hvor gammel bliver en malkeko?

En malkeko er et produktionsdyr, som skal være rentabelt for landmanden i hele sin levetid. For mange køer falder mælkeproduktionen med alderen, og i Danmark bliver en malkeko i gennemsnit fem år gammel. Nogle af andelshavernes køer bliver dog 10 år eller ældre – og er still going strong.

Hvor mange liter mælk giver en malkeko om dagen?

En ko giver gennemsnitligt 25 kg mælk om dagen.

Hvorfor producerer køerne mere mælk i dag end for 20 år siden?

Mælkeproduktionen hos danske malkekøer er næsten fordoblet siden 1970’erne. Det skyldes en kombination af målrettet avlsarbejde, bedre staldledelse samt en bedre udnyttelse af foderet. Som udgangspunkt giver en ko, der trives godt, også meget mælk. 

Mælkepris

Hvad er ”mælkepris”?

”Mælkepris” er en såkaldt ”råvareværdi” og et udtryk for den pris, som et mejeri betaler sine mælkeleverandører pr. kg mælk, de leverer.

Hvem bestemmer, hvor høj mælkeprisen er?

Mælkeprisen er først og fremmest bestemt af udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Arlas mælkepris fastsættes ud fra en afregningsmodel, som landmændenes repræsentantskab bestemmer, og som Arlas bestyrelse hver måned anvender for at justere prissætningen på mælken.

Hvorfor giver I ikke landmændene en højere mælkepris?

Arla er ejet af landmænd og dermed sat i verden for at skabe så høj en mælkepris som overhovedet muligt til landmændene. Arlas mælkepris afspejler indtjeningen i mejeriet. Dermed påvirker udbud og efterspørgsel – både på verdensmarkedet og på de nære markeder – Arlas mælkepris.  

Får landmændene anden betaling end mælkeafregningen?

Landmændene får forskellige tillæg til mælkeprisen, afhængigt af om de for eksempel producerer økologisk eller konventionelt, om de anvender ikke-genmodificeret foder eller andre særlige forhold. Prisen afhænger også af den fedtprocent og proteinprocent, køerne leverer, samt af mælkens generelle kvalitet. Læs mere her: http://www.arla.dk/om-arla/ejere/arlapris/2016/

Hvad er forskellen på mælkepris og mælkens pris i butikkerne?

Mælkeprisen er den pris, Arla betaler sine landmænd pr. kg mælk. Mælkens pris i butikkerne er fastsat af butikkerne, som køber deres varer af Arla. Når Arla sælger mælken til butikkerne, er det til en pris, der også skal dække mejeriproduktionsomkostninger, emballage, transport og meget andet. Arla bestemmer dog ikke over den pris, som mælken sælges til i butikkerne.

Dyrevelfærd

Hvad er god dyrevelfærd for Arla?

Helt grundlæggende er det vigtigt, at køerne er sunde og raske og har god mulighed for at bevæge sig rundt. Men derudover er dyrevelfærd et vidt begreb. Læs mere i vores kvalitetsprogram Arlagården.

Hvor mange procent af jeres køer går ude?

Alle Arlas økologiske køer går ude i sommerhalvåret. Derudover går cirka 15 % af de konventionelle køer i Danmark ude om sommeren, når vejr- og markforholdene tillader det.

Hvorfor går alle køer ikke ude?

Det er den enkelte landmands vurdering, om han ønsker, at køerne skal ud i sommerhalvåret. Det afhænger i høj grad af, hvorvidt landmanden har egnede marker, og om det er praktisk muligt i forhold til malkningen.

Hvorfor går køerne ikke ude året rundt?

Af hensyn til dyrevelfærden går køerne ikke ude i vinterperioden. På det tidspunkt af året er der for lidt græs på markerne, og de korte græsstrå har et for højt sukkerindhold (fruktan) på grund af frost. Køerne vil derfor risikere at blive under- og fejlernærede. Dertil kommer, at de fleste køer foretrækker at tilbringe vinterdagene indenfor i ly og læ. 

Hvordan sikrer I koens velfærd, når den går indendørs hele året?

Der er skrappe krav til indretning af stalde. Kravene sikrer, at køerne har masser af plads til at gå og lægge sig, og at de kan klø sig, hvis de har behov for det.  Køernes senge skal være rene og bløde, så køerne ligger godt. Moderne stalde er meget åbne, og det betyder, at køerne kan kigge ud og indånde den samme friske luft, som når de går på græs. 

Hvad siger lovgivningen om, hvor meget en ko skal være udenfor?

Alle Arlas landmænd følger selvfølgelig lovgivningen i de respektive lande inden for henholdsvis konventionel og økologisk mælkeproduktion. I Danmark siger lovgivningen, at en konventionel ko ikke behøver at komme på græs, hvis man opfylder en række andre krav. En økologisk ko skal på græs minimum seks timer dagligt i perioden fra 15. april til 1. november.

Hvorfor giver en ko mælk?

En ko giver mælk, når den føder en kalv, og gennemsnitligt ni måneder derefter.

Hvorfor går kalvene og køerne ikke sammen?

Først og fremmest går køerne og kalvene ikke sammen for at undgå, at kalvene bliver smittet med bakterier eller virus. Der er lovgivning på dette område, som landmanden skal opfylde. Kalv og ko adskilles typisk efter et døgn, så bindingen ikke når at blive for stærk. Det er til en vis grad i overensstemmelse med kvægs naturlige adfærd, da kalve og køer i naturen sjældent går sammen, bortset fra når kalven skal die.

Det er landmanden og hans medhjælpere, der overtager ”moderrollen” og skal sørge for, at kalven bliver fodret godt, vænner sig til mennesker og hurtigt får den rette behandling, hvis den skulle gå hen at blive syg. 

Hvad spiser malkekøer?

En malkekos foder består primært af grovfoder i form af ensilage, som er lavet af græs eller majs. Derudover spiser koen kraftfoder som fx rapskager, solsikkeskrå, roepiller, korn, majs, ærter og sojaskrå, og de fleste køer får også et vitamin- og mineraltilskud. Desuden er det vigtigt, at koen hele tiden har adgang til rigeligt friskt vand.

Hvad er Arlas holdning til bindestalde?

Cirka 8 % af køerne står i bindestalde i Danmark. Fra 2022 vil det dog være forbudt, og derfor sker der netop nu en udfasning. Arla har som virksomhed p.t. ikke nogen holdning til bindestalde.

Hvad sker der med tyrekalvene?

90 % af de tyrekalve, der fødes i Danmark, bliver opfostret til slagtning. De resterende 10 % er typisk af racen Jersey, og de bliver aflivet direkte efter fødslen, fordi de ikke er økonomisk attraktive som kødkvæg. Der er ingen mælkeproducenter, der i bund og grund ønsker at aflive deres kalve, og derfor arbejder vores landmænd med at finde alternative løsninger som fx at arbejde med kønssorteret sæd. 

Hvorfor bruger alle landmænd ikke kønssorteret sæd, så de ingen tyrekalve får?

Der er lige så mange holdninger til kønssortering, som der er landmænd. Men økonomi og etik er de to ting, der oftest spiller ind. En insemination med kønssorteret sæd er desuden ikke helt så effektiv endnu, og det vil sige, at der ofte skal flere inseminationer til at gøre koen drægtig. 

Hvor ofte får køerne kalve?

En ko får en kalv én gang om året, præcis som den ville have gjort i naturen.

Hvor går kalven henne, hvis den ikke er sammen med koen?

Kalven bor de første 10-14 dage i en kalvehytte eller kalvesti alene eller sammen med en anden kalv for at beskytte den nyfødte mod infektioner og knubs i samværet med større kalve og køer. Når den efter cirka 10 dage er robust nok, flytter den sammen med andre jævnaldrende kalve i en større gruppe.

Hvordan ser en dag i en malkekos liv ud – hvad laver den?

En malkeko bruger tiden på fem ting: sove, æde, tygge drøv, blive malket og socialisere med de andre køer i stalden. De fleste køer bliver malket to gange om dagen. En malkeko har brug for cirka 12-14 timers hvile pr.  døgn, og derfor er det meget vigtigt, at koen kan ligge godt og bekvemt. 

Har koen et socialt liv?

Køer har et meget socialt liv og har ofte gode veninder og indædte fjender. Køer bruger to til tre timer dagligt på social adfærd. I en flok af køer er der i øvrigt et meget klart hierarki køerne imellem.

Hvad er forskellen på de tre mest almindelige malkeracer i Danmark?

De mest almindelige malkeracer i Danmark er Sortbroget Dansk Malkerace (75 %), Jersey (12 %) og Rød Dansk Malkerace (8 %). Den sortbrogede ko kan producere mest mælk. Jerseykoen er mindre og producerer mindre mælk, men til gengæld er fedt- og proteinindholdet højt. Og den røde malkeko er særligt populær, fordi den har gode reproduktions- og sundhedsegenskaber.

Er dyrevelfærden højere for køerne på økologiske gårde?

Det kan man ikke sige. Den væsentligste forskel på økologiske og konventionelle køer er, at de økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, og at de økologiske køer skal have mindst 60 % grovfoder i det foder, de får tilbudt.

Opgørelser over sygdomsbehandlinger viser, at der ikke er forskel mellem økologiske og konventionelle køer på det område.  

Hvad skal der til for, at en gård må kalde sig økologisk?

Hovedelementerne i den danske lovgivning for økologi er, at økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, at foderet skal være 100 % økologisk, og at køerne skal have mindst 60 % grovfoder i deres foderration. 

Den største forskel i forhold til konventionelle gårde er, at der ikke må bruges pesticider og kunstgødning på markerne. Læs mere her: https://www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Sider/Oeko_kvaeg_og_maelkeprod.pdf

Er Arlas gårde lige så økologiske som andre gårde?

Arlas økologiske mælkeproducenter følger præcis samme lovgivning som andre mejeriers økologiske landmænd. 

Studerende

Jeg har spørgsmål angående min studieopgave

Vi har desværre ikke mulighed for at besvare specifikke spørgsmål angående aktuelle opgaver eller projekter. Vi modtager mange henvendelser fra studerende, som gerne vil skrive opgave i samarbejde med Arla. Vi har desværre ikke tid eller ressourcer til at hjælpe.

Her har vi samlet et par links over sider, der kan være relevante i forhold til en studieopgave. Vi oplyser ikke yderligere tal.

I kan læse vores årsrapporter her.

I kan læse om vores 2020 strategi her.

I kan læse om vores CSR her.

Jeg vil gerne i praktik hos Arla Foods

Vi har et summer internship-program. Det varer 10 uger, og forløber henover sommeren.

Du kan læse mere, og holde dig opdateret her.

Øvrige praktikforløb kan du læse mere om her.

Jeg vil gerne skrive mit speciale i samarbejde med Arla Foods

Vi modtager mange henvendelser fra studerende omkring samarbejde. Vi har desværre ikke ressourcer til at hjælpe alle.

På følgende link kan du læse mere om vores Master’s Thesis program, og sende en ansøgning afsted. Vi åbner op for ansøgninger omkring slut september/start oktober.

https://www.arla.com/company/job-and-career/students--graduates/masters-thesis-programme/

Hvordan bliver jeg studentermedhjælper hos Arla Foods?

På følgende link kan du holde dig opdateret om, hvilke stillinger vi søger. Vi opdaterer siden løbende.

https://www.arla.com/company/job-and-career/students--graduates/student-assistants/

E-Numre

Hvorfor bruger i e-numre i nogle produkter?

E-numre (tilsætningsstoffer) er en gruppe af stoffer, som kan tilsættes fødevarer, for at give fødevaren en bestemt egenskab: Det kan f.eks. være at opnå den helt rette konsistens i et produkt. I nogle af vores produkter tilsætter vi tilsætningsstof, så produktet får præcis de egenskaber, det er tiltænkt.

Stabilisator: Er med til at stabilisere et produkt, f.eks. bruges det i kakaomælk, så kakaoen ikke bundfælder.

Emulgator: Tilsættes, så to ikke blandbare væsker kan blandes. Det kan f.eks. være vand og olie.

Fortykningsmiddel: Gør et produkt mere tyktflydende.

På fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om e-numre:

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-tilsætningsstoffer.aspx

Hvad er carrageenan (E407)?

Carrageenan (E407) er et kulhydrat, som udvindes af tang.

I Arlas produkter bruger vi carrageenan som stabilisator ogfortykningsmiddel. F.eks. bruger vi det i Matilde Kakaoskummetmælk, hvor det sørger for, at kakaoen ikke klumper sammen.

Hvad er guargummi (E412)?

Guargummi (E412) er et kulhydrat, som udvindes fra guarbønnens frø. Guarbønnen er en bælgfrugt, som ligner soja.

Arla bruger Guargummi som stabilisator. F.eks. bruger vi det i kakaomælk, hvor det sørger for, at kakaoen ikke klumper sammen. 

Hvad er pektin (E440)?

Pektin (E440) er et kulhydrat, som udvindes fra frugt, primært citrusfrugter.

Arla bruger pektin som fortykningsmiddel i blandt andet frugtyoghurter.

GMO

Er der GMO i jeres produkter?

Nej. Ingen af vores produkter indeholder genmodificerede organismer. Al dansk drikkemælk fra Arla er fra køer, der ikke er fodret med GMO-foder.

Fødevarer, der indeholder GMO skal mærkes med teksten ”indeholder GMO” eller tilsvarende. 

På jeres mælkekartoner skriver i ”uden GMO foder” hvad betyder det?

Det betyder, at køerne, der har leveret mælken, bliver fodret med ikke GMO-foder. Al dansk drikkemælk fra Arla er fra køer, der ikke er fodret med GMO-foder.