Brunsviger med kardemomme
45 min

Brunsviger med kardemomme

Klassisk gærkage med remonce af smør og brun farin. Brunsvigeren er specielt kendt på Fyn og i Vendsyssel, hvor den er ophøjet til kagemand.
Bedømmelse (9 vurderinger)

Min bedømmelse:

Brunsviger med kardemomme

Klassisk gærkage med remonce af smør og brun farin. Brunsvigeren er specielt kendt på Fyn og i Vendsyssel, hvor den er ophøjet til kagemand.

Ca. 12 stykker

Antal portioner
  • 25 g smør
  • 1½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 2½ spsk sukker
  • ½ tsk groft salt
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • 300 g hvedemel (ca. 5 dl)

Fyld

  • 125 g smør
  • 175 g brun farin (ca. 3 dl)

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en lille, tykbundet gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen med en grydeske.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Rul dejen ud til en firkant på ca. 25 x 25 cm med en kagerulle. Beklæd en bradepande på ca. 4 x 25 x 25 cm med bagepapir og læg dejpladen heri.

Fyld

Smelt smørret i en lille tykbundet gryde og rør farinen i. Bring blandingen i kog under omrøring. Tag gryden af varmen.

Lav nogle fordybninger i dejen med en ske. Fordel fyldet på dejen - lad 1 cm af kanten være fri for fyld. Bag brunsvigeren midt i ovnen.

Bagetid

Ca. 20 min. ved 225° - traditionel ovn.

Tip

Du kan gøre brunsvigeren klar (bortset fra bagning) dagen før. Stil den "rå" brunsviger tildækket i køleskabet og bag den kort før den skal spises - spis den lun.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 13010 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 12,8 g
  • Protein: 6 %
  • Kulhydrat: 56 %
  • Fedt: 38 %
Print