Stempelkaffe

Stempelkaffe er brygget i en stempelkande, hvor malet kaffe får lov til at trække i varmt vand. Kaffen har en fyldig smag, da bønnerne er i kontakt med vandet gennem hele brygningen.

Ingredienser

Til 1 liter:

  • 50g groftmalet kaffe Peter Larsen Kaffe Øko Fairtrade
  • Vand, ca. 8,5 dl
  • Arla Øko Sødmælk 3,5%

Fremgangsmåde

Skyl din stempelkande i varmt vand for at varme op. Kværn 50g kaffe groft og hæld det i stempelkanden. Hæld det varme vand over kaffen indtil det når den øverste metalring i stempelkanden.

Lad det trække 4 min. og rør derefter rundt med en ske for at fjerne ’skorpen’ af kaffe øverst. Vent yderligere 2-3 min inden du langsomt presser stemplet i bund. Servér kaffen med en kande lunet, skummet sødmælk.

Få mere ud af din stempelkaffe

For at få den bedste smag i din stempelkaffe anbefaler vi at brygge den på Økologisk Fairtrade Helbønner fra Peter Larsen Kaffe. Hæld Arla ØKO Sødmælk i den færdigbryggede kaffe. 

Har du kafferester i stempelkanden? Brug kolde kaffeslatter til at lave lækre kaffeisterninger – de er perfekte i iskaffen. Brug det overskydende kaffegrums som gødning i dine bede i haven.