Det er vigtigt at få nok søvn hver nat, men hvad “gør” søvnen egentlig, og hvordan kan du komme til at sove bedre? Bliv klogere på søvn i denne artikel.
En ny tv-serie, en ny kæreste eller en lille ny baby er bare nogle af de gode grunde til, at du måske får for lidt søvn. Og så har vi slet ikke berørt de kedeligere grunde. Søvn er vigtigt for vores fysiske og mentale helbred, og vi tilbringer i gennemsnit 7 timer og 50 minutter i sengen hver nat.
En stor del af vores samlede liv går altså med at sove, og vi har derfor samlet en række fakta om søvnen, dens effekter, konsekvenser ved ikke at få nok søvn og andre vigtige eller pudsige ting om søvnen.
Læs med og bliv klogere på søvnen – det er alt andet end trættende læsning.
1. Hjernen holder ikke pause, når du sover
Vi tænker nok typisk på søvn som inaktivitet. Vi ligger trods alt forholdsvist passive i sengen med lukkede øjne, men for hjernen er der mere tale om en aktivitetsændring end passivitet. Den normale aktivitet lukkes ned, og i stedet igangsætter hjernen en slags hovedrengøring, som fjerner affaldsstoffer. Samtidig sker der en oprydningsproces, hvor forbindelserne mellem hjernecellerne bliver omstruktureret, så de bliver mere effektive. På den måde bliver vi klar til en ny dag.
2. Dit helbred tager skade af for lidt søvn
Alle har nok mærket effekterne af for lidt søvn, og særligt småbørnsforældre kender den zombie-lignende tilstand, der følger med søvnmangel. Ud over de almindelige og umiddelbare virkninger er der dog en række helbredsmæssige tilstande, som forbindes med søvnmangel. Får du ikke din nattesøvn i længere tid, tegner det til, at du har større risiko for at få hjerte-kar-sygdomme og diabetes, ligesom du er i risikogruppen for overvægt og en lidt højere dødelighed. Derudover går søvnmangel ud over din indlæringsevne, hukommelse og andre kognitive strukturer, og det kan føre til depression.
3. For lidt søvn et par nætter er ok
Du kan imidlertid godt få for lidt søvn nogle nætter i træk, uden at det har langvarige effekter. Fester du til sent eller arbejder til ud på natten et par dage, er det således ikke noget at være bekymret over på længere sigt. Omvendt kan blot én til to timers for lidt søvn hver nat være skadeligt for dit helbred.
4. Dit søvnbehov ændrer sig
Flere gange i løbet af livet ændrer søvnbehovet sig. Når man er barn og udvikler sig meget, har man et stort søvnbehov. Som ung kan man klare sig med 8-9 timer, og når man runder de 50, har man brug for endnu mindre. Ifølge isleep.dk har forskere på et engelsk universitet fundet, at ældre mennesker har brug for 43 minutter mindre søvn. Personer over 50 år kan dermed klare sig med omkring 6,5 times søvn hver nat. Derudover sover ældre mere uroligt og vågner oftere om natten. Alligevel vågnede de ældre i undersøgelsen op mere veludhvilede end de andre testpersoner.
5. Du kan selv gøre noget ved dit søvnbesvær
Hvis du lider af almindeligt søvnbesvær, er der en række muligheder for at afhjælpe dit problem og få en bedre søvn. Små tips som at lægge mobilen væk i god tid, før du går i seng, og måske skrive en liste over dine bekymringer kan hjælpe dig til at falde hurtigere i søvn. På den måde kan du nemlig afbøde stresspåvirkningen, før du sover. Hvis du er ryger, kan det hjælpe betragteligt at stoppe helt. Der er nemlig nogle stoffer i smøgerne, som kan være forstyrrende for din søvn. Du kan læse flere tips til bedre søvn på Psykiatrifondens hjemmeside.
6. Bløde toner kan hjælpe på din søvn
Sover du til musik? Et studie fra Frankrig viste, at blød musik som jazz og panfløjtemusik øgede deltagernes søvnkvalitet. Hvis du ikke bryder dig om panfløjter, kan du evt. sætte musikken til at begynde et stykke tid efter, du er faldet i søvn. På den måde opdager du ikke musikken, men virkningen skulle være den samme.
7. Lyde kan forstyrre søvnen
Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvad du udsætter ørene, og dermed hjernen, for, når du sover. Forskere har fundet ud af, at natlige lyde øger aktiviteten i hjernen, mens du sover, og det kan give en dårlig søvn. Faktisk lader det til, at hjernen kan opfange lyde og genkende mønstre, når du sover, og at vi husker mønstrene, når vi vågner. Det kunne tyde på, at vi faktisk kan lære noget, mens vi sover, men det er altså ikke forskernes anbefaling, fordi det vil forstyrre søvnen.
8. Morgenfriske tjener flere penge
Princippet om, at “den, der kommer først til mølle, får først malet”, er ikke blot en talemåde. En undersøgelse viste nemlig i 2016, at de, der står tidligt op, tjener flere penge end dem, som står sent op. Samme undersøgelse viste, at Danmark er ét af de lande, hvor vi står tidligst op, så måske er det ikke så mærkeligt, at vi er ét af verdens rigeste lande i OECD’s opgørelse.
9. “Søvnsnak” er sjældent meningsfuldt
Du kommer ikke til at tale over dig i søvne. Det fastslår Poul Jennum, som er professor og leder et center for søvnmedicin på Glostrup Sygehus, i denne artikel. Forskning peger nemlig på, at “søvnsnak” foregår under den del af søvnen, som ikke er drømmesøvn. Når du snakker i søvne, er det altså ikke et udtryk for, hvad du drømmer, men nogle automathandlinger, som styres af de basale dele af hjernen. Derfor er det meget sjældent, der kommer noget meningsfuldt ud af søvnsnak.
10. Træthed øger kalorieindtaget
Hvis du synes, det er en udfordring at holde dig fra kalorietung mad, så bør du måske kigge på dine sovevaner. Det center i hjernen, som står for impulser, er nemlig i højere grad aktiveret, når vi er trætte. Det betyder, at vi er mere tilbøjelige til at spise burgere, pizza med ost og fritter sovset ind i mayo og ketchup, når vi har fået for lidt søvn.
