Tips og tricks til at blive sommerklar

Tips og tricks til at blive sommerklar

Det er aldrig for sent at komme i gang. Læs med og få sparket gang i kroppen og motivationen til en sundere livsstil. Du får i denne artikel et par gode råd med på vejen samt tips til, hvordan du holder på dine gode vaner selv, når sommeren igen er ovre.

Vær vedholdende

Det vigtigste redskab du har, er dig selv og din vedholdenhed. Får du løbet tre gange om ugen i fire uger, får du lagt en god bund, der gør, at du hurtigere når dine resultater og både kan mærke og måske endda se en forskel. Et godt tip er at finde en træningspartner. Måske du har en veninde eller ven, der vil være med? En aftale om at mødes gør det meget nemmere at blive ved og komme afsted, og det kan også hjælpe med at få presset dig selv lidt mere, end du ville gøre, når du træner eller løber alene.

Udendørs træning i haven

Du behøver ikke ret meget for at komme i gang. Tag noget behageligt tøj på og gå udenfor. Din have, din gård eller byens skole fungerer ganske godt som dit personlige fitnesscenter. Når du træner udenfor, undgår du at få det alt for varmt, og der er masser af plads til at bevæge sig uden at skulle tænke på at ramme den fine lampe i din stue. Mange synes også, det er sjovere og endda lidt nemmere at træne udenfor, da det kan føles mere som en leg end hårdt arbejde, når der er god udsigt og frisk luft. Få vores gratis træningsprogrammer til udendørstræning lige her

Bland styrketræning med cardio

Den bedste start er at mikse styrketræning med cardio, som eksempelvis løb. Find et styrketræningsprogram, der tager dig igennem de store muskler i kroppen – arme, ben og core, som er ryg og mave – og sæt eksempelvis to dage af til styrketræning og to dage af til løb. Så er du sikret en rigtig god start.