HVAD VIL DET SIGE, AT VI ER EJET AF LANDMÆND?

Helt grundlæggende er det vigtigt, at køerne er sunde og raske og har god mulighed for at bevæge sig rundt. Men derudover er dyrevelfærd et vidt begreb. Læs mere i vores kvalitetsprogram Arlagården® og i ”Dyrevelfærd i Arla – sammnefatning af vores tilgang og resultater”.

Du kan også læse om hvad dyrevelfærd er i mælkeproduktionen eller om dyrevelfærdsmærket på mælk.

Alle Arlas økologiske køer går ude i sommerhalvåret. Derudover går cirka 15 % af de konventionelle køer i Danmark ude om sommeren, når vejr- og markforholdene tillader det.

Du kan læse mere om køer på græs her

Det er den enkelte landmands vurdering, om han ønsker, at køerne skal ud i sommerhalvåret. Det afhænger i høj grad af, hvorvidt landmanden har egnede marker, og om det er praktisk muligt i forhold til malkningen.

Du kan læse mere om køer på græs her

Af hensyn til dyrevelfærden går køerne ikke ude i vinterperioden. På det tidspunkt af året er der for lidt græs på markerne, og de korte græsstrå har et for højt sukkerindhold (fruktan) på grund af frost. Køerne vil derfor risikere at blive under- og fejlernærede. Dertil kommer, at de fleste køer foretrækker at tilbringe vinterdagene indenfor i ly og læ. 

Du kan læse mere om køer på græs her

Der er skrappe krav til indretning af stalde. Kravene sikrer, at køerne har masser af plads til at gå og lægge sig, og at de kan klø sig, hvis de har behov for det. Det er blandt andet lovkrav at alle malkekøer skal have adgang til en kobørste.  Køernes senge skal være rene og bløde, så køerne ligger godt. Moderne stalde er meget åbne, og det betyder, at køerne kan kigge ud og indånde den samme friske luft, som når de går på græs.

Læs mere om vigtige ting for koens trivsel her

Alle Arlas landmænd følger selvfølgelig lovgivningen i de respektive lande inden for henholdsvis konventionel og økologisk mælkeproduktion. I Danmark siger lovgivningen, at en konventionel ko ikke behøver at komme på græs, hvis man opfylder en række andre krav. En økologisk ko skal på græs minimum seks timer dagligt i perioden fra 15. april til 1. november.

Læs mere om køer på græs her

En ko giver mælk, når den føder en kalv, og gennemsnitligt ni måneder derefter.

Først og fremmest går køerne og kalvene ikke sammen for at undgå, at kalvene bliver smittet med bakterier eller virus. Arla overholder national lovgivning, og i nogle lande er det allerede et lovkrav, at kalven skal være hos koen i mindst 12 timer efter kælvningen. Der er også forskellige produktmærkninger, som stiller tilsvarende krav. Ko-kalv-kontakten de første timer efter fødslen er vigtig for at stimulere koens mælkeproduktion og for at stimulere kalven og sikre en god start på livet.  

Stadig flere forskellige interessenter ønsker, at ko og kalv skal forblive sammen i en længere periode (typisk i hele mælkeperioden (8-10 uger). Det er en udfordring, fordi staldsystemerne til malkekvæg ikke er indrettet til det. Nogle landmænd forsøger at løse problemet ved at anvende et system, hvor 3-4 kalve går sammen med en “ammetante”. En ammetante er en ko, der fungerer som en plejemor for flere kalve, hvilket giver dem mulighed for at patte naturligt og få den nødvendig næring og omsorg. Arla er i øjeblikket i gang med at undersøge fordele og ulemper ved ko-kalv-kontakt. 

Det er landmanden og hans medhjælpere, der overtager ”moderrollen” og skal sørge for, at kalven bliver fodret godt, vænner sig til mennesker og hurtigt får den rette behandling, hvis den skulle gå hen at blive syg.  

Læs mere om adskildelse af køer og kalve her og her.

En malkekos foder består primært af grovfoder i form af ensilage, som er lavet af græs eller majs. Derudover spiser koen kraftfoder som fx rapskager, solsikkeskrå, roepiller, korn, majs, ærter og sojaskrå, og de fleste køer får også et vitamin- og mineraltilskud. Desuden er det vigtigt, at koen hele tiden har adgang til rigeligt friskt vand.

Læs mere om hvad en ko spiser her

Arla stræber efter at minimere alle former for reduceret bevægelsesfrihed , der kan forringe dyrevelfærden. Siden 2020 har vi ikke tilladt helårs-opbinding. I alle syv Arla lande falder antallet af gårde med køer i bindestalde, og 87% gik ikke i bindestalde i 2023. Fra 1. oktober 2024 vil Arla kræve, at alle økologiske gårde har løsdriftsstalde (ud over den nationale lovgivning). Arla har flere specielle mælkekategorier på forskellige markeder, hvor det er et krav at have løsdriftsstalde, herunder hjerte-mærket og økologisk mælk i Danmark. Alle britiske gårde, der leverer til Arla, har løsdriftssystemer. Mens vi ønsker at få alle vores landmænd med på denne rejse, anerkender vi, at dette vil kræve betydelige investeringer for nogle af dem. Vi er forpligtet til at øge landmændenes bevidsthed om dette område og opfordre dem til ikke at bygge nye bindestalde samt samarbejde med industripartnere for at sikre en hurtig overgang til løsdriftssystemer.

Alle kalve på Arlas gårde – både kviekalve og tyrekalve – er omfattet af Arlagårdens dyrevelfærdsstandarder. Det betyder blandt andet, at alle kalve som minimum skal opdrættes i 56 dage, hvor der stilles krav til pasning, fodring, sundhed og trivsel. 

Samtidig følger Arla naturligvis den danske lovgivning, hvor det siden 1. januar 2022 ikke har været tilladt at aflive raske kalve. Derfor bliver tyrekalve i dag opdrættet og indgår typisk i kødproduktionen. Arlas landmænd arbejder løbende med løsninger som fx kønssorteret sæd for at sikre en ansvarlig og bæredygtig håndtering af alle kalve.

En ko får en kalv én gang om året, præcis som den ville have gjort i naturen.

Kalven bor de første 10-14 dage i en kalvehytte eller kalvesti alene eller sammen med en anden kalv for at beskytte den nyfødte mod infektioner og knubs i samværet med større kalve og køer. Når den efter cirka 10 dage er robust nok, flytter den sammen med andre jævnaldrende kalve i en større gruppe.

Læs mere om hvorfor køer og kalve er adskildt her

En malkeko bruger tiden på fem ting: sove, æde, tygge drøv, blive malket og socialisere med de andre køer i stalden. De fleste køer bliver malket to gange om dagen. En malkeko har brug for cirka 12-14 timers hvile pr.  døgn, og derfor er det meget vigtigt, at koen kan ligge godt og bekvemt. 

Køer har et meget socialt liv og har ofte gode veninder og indædte fjender. Køer bruger to til tre timer dagligt på social adfærd. I en flok af køer er der i øvrigt et meget klart hierarki køerne imellem.

De mest almindelige malkeracer i Danmark er Sortbroget Dansk Malkerace (75 %), Jersey (12 %) og Rød Dansk Malkerace (8 %). Den sortbrogede ko kan producere mest mælk. Jerseykoen er mindre og producerer mindre mælk, men til gengæld er fedt- og proteinindholdet højt. Og den røde malkeko er særligt populær, fordi den har gode reproduktions- og sundhedsegenskaber.

Det kan man ikke sige. Den væsentligste forskel på økologiske og konventionelle køer er, at de økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, og at de økologiske køer skal have mindst 60 % grovfoder i det foder, de får tilbudt.

Opgørelser over sygdomsbehandlinger viser, at der ikke er forskel mellem økologiske og konventionelle køer på det område.  

Læs mere om dyrevelfærden i mælkeproduktionen her

Hovedelementerne i den danske lovgivning for økologi er, at økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, at foderet skal være 100 % økologisk, og at køerne skal have mindst 60 % grovfoder i deres foderration. 

Den største forskel i forhold til konventionelle gårde er, at der ikke må bruges pesticider og kunstgødning på markerne. Læs mere her: https://www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Sider/Oeko_kvaeg_og_maelkeprod.pdf

Arlas økologiske mælkeproducenter følger præcis samme lovgivning som andre mejeriers økologiske landmænd. 

Arla er pr. 1.1 2020 ejet af 9.406 landmænd i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg.

At være et andelsmejeri betyder, at mejeriet er ejet af andelshaverne, som er landmænd. Hver landmand har indflydelse på de demokratiske beslutninger og kan bruge sin stemme i forhold til de afstemninger, som finder sted.

Landmændene kan via deres kreds og region deltage i mange diskussioner og beslutninger. Den vigtigste beslutning er dog valget af medlemmer til Arlas bestyrelse og repræsentantskab. Repræsentantskabet er Arlas øverste beslutningsorgan og består af 175 landmænd og 12 medarbejderrepræsentanter. Hvert andet år afholdes der valg, hvor alle landmænd har mulighed for at stemme. Repræsentantskabet vælger Arlas bestyrelse, som består af 15 landmænd og tre medarbejderrepræsentanter. Derudover har Arlas bestyrelse udpeget to eksterne rådgivere.

Alle landmænd kan ansøge om medlemskab hos Arla Foods amba. Bestyrelsen beslutter, om den enkelte landmand kan blive optaget. Når en landmand ansøger om medlemskab, vurderes det blandt andet, om Arla har brug for mælken, og om landmanden opfylder Arlas vedtægter og generelle betingelser for at blive optaget som medlem. Nye medlemmer skal betale et indtrædelsesgebyr og skal derefter godkendes i Arlas kvalitetsprogram Arlagården. I Danmark er Arla forpligtet til at optage danske landmænd som medlemmer.

Arla-medlemmer kan skriftligt melde sig ud af Arla. Udmeldelsesvarslet er 12 måneder. I Danmark er Arla forpligtet til at acceptere en kortere udmeldelsesvarsel. Hvis udmeldelsen sker mellem den 1. januar og 31. august, er medlemmet udmeldt med virkning fra årets udløb. Hvis medlemmet udmelder sig mellem den 1. september og 31. december, er medlemmet udmeldt efter 12 måneder.

Medlemmer, som har meldt sig ud af Arla, har leveringspligt i hele opsigelsesperioden og må i denne periode ikke levere til et andet mejeri.

Når Arla får besked om, at et medlem er gået konkurs, sendes afregningen for mælken til konkursboet, så længe der stadig produceres mælk.

Hvis Arla har behov for mere mælk, og hvis det giver forretningsmæssig værdi for Arla, optager Arla i princippet alle landmænd. I Danmark er Arla forpligtet til at optage alle landmænd, der opfylder betingelserne for medlemskab.

Hvis et medlem ikke overholder Arlas regler og lovgivningen i øvrigt, er der risiko for at blive ekskluderet.

Ved regnskabsårets ophør, beslutter Arlas repræsentantskab, hvordan overskuddet skal anvendes. Repræsentantskabet afgør, hvor stor en del af overskuddet, der skal udbetales til medlemmerne som efterbetaling, og hvor meget der skal geninvesteres i Arla.

Arlas bestyrelse forhandler kontraktforhold med Arlas topledelse.

Når du køber Arla-produkter, er du sikker på, at indtjeningen går direkte tilbage til landmændene. For at hjælpe dig som forbruger er en lang række Arla-produkter mærket ”Ejet af landmænd”. Så er du ikke i tvivl.

Arlas mission er i øvrigt at sikre, at landmændenes mælk har den højest mulige værdi, og samtidig skabe muligheder for deres vækst.

”Mælkepris” er en såkaldt ”råvareværdi” og et udtryk for den pris, som et mejeri betaler sine mælkeleverandører pr. kg mælk, de leverer.

Mælkeprisen er først og fremmest bestemt af udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Arlas mælkepris fastsættes ud fra en afregningsmodel, som landmændenes repræsentantskab bestemmer, og som Arlas bestyrelse hver måned anvender for at justere prissætningen på mælken.

Arla er ejet af landmænd og dermed sat i verden for at skabe så høj en mælkepris som overhovedet muligt til landmændene. Arlas mælkepris afspejler indtjeningen i mejeriet. Dermed påvirker udbud og efterspørgsel – både på verdensmarkedet og på de nære markeder – Arlas mælkepris.  

Landmændene får forskellige tillæg til mælkeprisen, afhængigt af om de for eksempel producerer økologisk eller konventionelt, om de anvender ikke-genmodificeret foder eller andre særlige forhold. Prisen afhænger også af den fedtprocent og proteinprocent, køerne leverer, samt af mælkens generelle kvalitet. Læs mere her: https://www.arla.dk/om-arla/landmandsejet/

Mælkeprisen er den pris, Arla betaler sine landmænd pr. kg mælk. Mælkens pris i butikkerne er fastsat af butikkerne, som køber deres varer af Arla. Når Arla sælger mælken til butikkerne, er det til en pris, der også skal dække mejeriproduktionsomkostninger, emballage, transport og meget andet. Arla bestemmer dog ikke over den pris, som mælken sælges til i butikkerne.