Naturtjek

Naturtjek

Alle Arla® ØKO gårde får foretaget et Naturtjek på bedriften inden udgangen af 2026 . Naturtjekket er et rådgivningskoncept om natur til landmanden, som er udarbejdet  af SEGES Innovation og som udføres af lokale Naturtjekrådgivere. Men hvordan foregår dette Naturtjek, og hvordan kan Arlas landmænd  bidrage til at skabe mere og bedre natur?

Hvad er et Naturtjek?

SEGES Innovation er en videns- og innovationsvirksomhed som blandt andet arbejder med bæredygtighed i landbruget. For at bevare naturen og biodiversiteten i agerlandet, er det vigtigt, at man læner sig op ad de gældende videnskabelige anbefalinger med et stærkt fokus på de eksisterende naturværdier. Derfor tager et SEGES Naturtjek udgangspunkt i principperne, som er beskrevet i ”Brandmandens Lov”. Brandmandens lov dikterer, at man først og fremmest skal forsøge at bevare og beskytte eksisterende naturværdier, for herefter at fokusere på at genoprette og etablere ny natur.   

Udgangspunkt i eksisterende viden

Når en SEGES Naturtjekrådgiver foretager et Naturtjek, bliver der som beskrevet taget udgangspunkt i de eksisterende naturværdier, der allerede er registreret på bedriften. Her kigger Naturrådgiveren på kort  fra Miljøstyrelsen, hvor blandt andet sjældne, truede og beskyttende arter samt naturtyper er registreret. Herudover kigger Naturrådgiveren på overflyvningskort  over gårdens arealer og vurderer, om der er oversete områder, der kan indeholde værdifuld natur. 

En fælles tilgang med landmanden er fundamentet til en positiv udvikling

Naturtjekrådgiveren laver en plan for et besøg på landbrugsbedriften, hvor de mest værdifulde naturværdier på ejendommen bliver gennemgået sammen med landmanden. Efter gårdbesøget laves der en Naturtjekplan, hvor en række fokuspunkter er udpeget, hvorefter den enkelte landmand udvælger de fokuspunkter, som ønskes foretaget på den enkelte bedrift. Senere er det muligt, at genbesøge det tidligere Naturtjek og følge op på, hvordan naturen på ejendommen har udviklet sig.

Læs mere om SEGES Innovations Naturtjek her.

Brandmandens lov

Bevar
Bevar

Bevar naturområder med en lang kontinuitet og en høj biodiversitet

Beskyt
Beskyt

Beskyt eksisterende natur mod negative påvirkninger

Genopret
Genopret

Genopret beskadiget natur

Nyetablér
Nyetablér

Omlæg urentabel dyrkningsjord til permanent natur

Naturtjek på Klink

Gården Klink er beliggende ved Spjald  . Klink ejes af Torben og hans familie, som er tredje generation på gården. På gården er der 240 økologiske malkekøer samt ca. 200 kalve og ungdyr. Bedriften omfatter 420 hektar jord.

På Torbens bedrift er der fortaget et Naturtjek i 2023. Her blev der blandt andet sat fokus på hidtil ukendte naturværdier.  
På ejendommen er der flere eksisterende naturværdier, heriblandt bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse §3   -beskyttede naturarealer som mose, søer, eng og overdrev . Dertil findes også en del fine småbiotoper i form af læhegn, jorddiger, markveje, sten- og grenbunker, teglværk  samt en gammel råstofgrav. Torben har efter hans Naturtjek igangsat tiltag for at bevare, beskytte og fremme  biodiversiteten.  

Nedenstående ses et udpluk af Klinks eksisterende naturværdier. 

Et gammelt Teglværk åbner for et væld af levesteder

På ejendommen er der blandt andet et område med et gammelt teglværk, hvor der tidligere er blevet gravet ler. 

efterladte murstensbygninger

Området ligger nu ubenyttet hen, og det er til gavn for en lang række arter, der er rykket ind på de næringsfattige arealer med råjord. Råjorden har skabt fundamentet for, at mange plantearter kan indfinde sig på arealet, da jorden er upåvirket af gødning og generel landbrugsdrift. Plantearterne vil normalt ikke have gode vilkår, da de fleste arealer i dag er næringsbelastede, men netop her i området omkring teglværket får de en ny chance. Blandt andet så kan der findes Skov-Hullæbe, som er en beskyttet orkidé  og isfuglen har også indfundet sig i området og jager i de omkringliggende søer.

Teglværkets efterladte murstensbygninger skaber også værdifulde klippe- og grottestukturer, der blandt andet tilgodeser områdets bestand af flagermus. 

Søerne udgør et vigtigt levested

billede af vand

Søerne ved teglværket udgør også et vigtigt levested for mange forskellige arter af insekter, ligesom at de kan være jagtmarker og levesteder for padder og krybdyr som blandt andre  snoge, butsnudede frøer, samt stor og lille vandsalamander . Mange padder og krybdyr er ligesom flagermus strengt beskyttet og forekomsten af dem understreger, at arealet er noget ganske unikt.

Mosen opfylder særlige betingelser til levesteder

Udover et teglværk med ruiner, søer og næringsfattig jord, så har Torben også en mose på sine arealer. Mosen er en værdifuld naturtype, hvor mange arter har hjemme. Mosen hos Torben indeholder både pilekrat og mere lysåbne områder. 

pilekrat i mose

Gamle pilekrat kan her fremhæves, da de skaber særlige forhold som mange insekt-, svampe- og plantearter nyder godt af, ligesom fugle og pattedyr bruger pilekrat som skjulested. Et gammelt pilekrat indeholder dødt træ og en vandfyldt jord, som skaber de fysiske rammer for et mikroklima, der ikke findes mange andre steder. For at pilekrattet og mosen bliver ved med at være et værdifuldt levested for mange arter, er det vigtigt, at området vedligeholdes så godt som muligt, så man undgår at det gror helt til. Derfor har Torben efter Naturtjekket udsat nogle græssende  dyr på arealet, med det formål at beskytte og bevare biodiversiteten.