Bred indsats mod madspild i Danmark Arla gik i 2011 i gang med at afdække sine muligheder for at bidrage til at begrænse madspild. Som led i arbejdet lagde vi i marts 2011 lokaler til en workshop om
https://www.arla.dk/opskrifter/artikler/madspild/bred-indsats-mod-madspild-i-danmark/
Tilbehør og mængder til fest Du skal i gennemsnit beregne 600-800 g mad pr. person inklusiv brød. Du kan bruge nedenstående fordeling til at beregne mængden af mad. Vælger du fx en tung forret med
https://www.arla.dk/opskrifter/artikler/planlag-din-fest/tilbehor-og-mangder-til-fest/
Is og anretning Is serveret som dessert til en god middag, forfriskning på en varm sommerdag eller let mellemret - uanset anledningen, så betyder anretning, servering, tilbehør og pynt meget for
https://www.arla.dk/opskrifter/artikler/planlag-din-fest/is-og-anretning/
Julefrokost og mængder Hvor meget mad? En julefrokost er som regel sammensat af mange forskellige retter. Jo flere retter, jo mindre skal der være af hver. Derfor er man nødt til at regne lidt på den
https://www.arla.dk/opskrifter/artikler/planlag-din-fest/julefrokost-og-mangder/
Forberedelse af en fest For at en fest kan blive god, er det vigtigt med planlægning, så man selv kan nyde fest og gæster. Vi har samlet en række gode råd, som kan hjælpe dig under forberedelse af
https://www.arla.dk/opskrifter/artikler/planlag-din-fest/forberedelse-af-en-fest/
Servér i glas Glas er tidens hotteste måde at servere på. Stort set alt kan serveres som raffinerede og meget appetitlige anretninger i et drikkeglas - lige fra det mest oplagte som kolde og varme
https://www.arla.dk/opskrifter/artikler/planlag-din-fest/server-i-glas/
Tips til en god vinoplevelse 1. Sørg for at vinen er købt hjem, og ældre og moden vin i god tid før serveringen. 2. Hvis du skal opbevare vin i længere tid, så hellere for koldt end for varmt. 3. Har
https://www.arla.dk/opskrifter/artikler/planlag-din-fest/tips-til-en-god-vinoplevelse/
I 1957 sætter England importen af smør voldsomt ned, og det danske hjemmemarked er ikke gearet til at aftage mere, så resultatet bliver et smørbjerg i dansk mejeribrug. Derfor vender man blikket mod
https://www.arla.dk/opskrifter/om-karolines-kokken/vores-historie/koen-karoline/
Øgede handelshindringer tvinger i starten af 60’erne landbruget til at sænke eksportpriserne. For at dette ikke skal betyde prisstigninger for de danske forbrugere, nedsætter staten i 1961 afgifterne
https://www.arla.dk/opskrifter/om-karolines-kokken/vores-historie/pop-popper-og-poser-60erne/
Dansk mejeribrug vil i starten af 60´erne sælge flere mejeriprodukter. Det er derfor oplagt at spinne videre på de gode erfaringer fra den rød- og hvidternede ko Karoline. Man beslutter at uddanne 6
Der er Stones, Hitmakers og Clifters på jukeboxen, jordbærmælk i glasset, Brylcreme i håret og nappa på stolene, når tidens ungdom sætter hinanden stævne i Mælkepop’en på Axeltorv. Året er 1964, og
https://www.arla.dk/opskrifter/om-karolines-kokken/vores-historie/malkepop-pa-axeltorv/
Hvor kommer hullerne i osten fra? "Ved flere demonstrationer havde jeg bemærket, at publikum sad og skubbede til hinanden og rynkede på næsen, hver gang jeg omtalte eller brugte de gule skæreoste.
https://www.arla.dk/opskrifter/om-karolines-kokken/vores-historie/den-vippende-ost/
